Den kompromissøgende statsmand

Norges tidligere statsminister Jens Stoltenberg, der er favorit som ny Nato-chef, blev kendt i hele verden i tiden efter massakren på Utøya, hvor han holdt historiske og lidenskabelige taler, men hans modstandere kalder ham en tør pragmatiker

Jens Stoltenberg er født ind i en politikerfamilie. –
Jens Stoltenberg er født ind i en politikerfamilie. –. Foto: .

Da Jens Stoltenberg holdt sin første tale til fjernsynet sent om aftenen den 22. juli 2011 efter massakren på Utøya, sagde han blandt andet, at svaret på vold er endnu mere demokrati, endnu mere åbenhed, men aldrig naivitet.

Citatet er blevet stående som typisk for en statsminister, som valgte at svare anderledes på et terrorangreb, end andre vestlige ledere tidligere havde gjort. Som det mere og mere sandsynlige valg til Natos næste generalsekretær kan det muligvis være, at den nu tidligere socialdemokratiske stasminister vil fortsætte sin forsonende linje, som af hans politiske modstandere også er blevet kaldt kedelig, uden visioner og alt for kompromissøgende.

Trods kritikken kan det være fristende at trække tråde mellem John F. Kennedy og Jens Stoltenberg begge karismatiske politikere født ind i politiske familier, med gode uddannelser og en evne til at holde fængende taler, som kan røre selv de mest skeptiske tilhørere, og nordmændene har længe elsket Stoltenberg.

LÆS OGSÅ: Barack Obamas eftermæle står og falder med Putin

I alle valgkampe efter 2005 blev han næsten konstant udråbt til vinder af tv-debatter, og frem til 2012 viste de fleste meningsmålinger, at han var Norges mest populære politiker, selvom Arbejderpartiets valgresultater ikke altid stod mål med den status. Udenfor Norges grænser opdagede resten af verden for alvor Stoltenberg i 2011, da han fik den voldsomme opgave at samle landet og vise over for verden, at nordmændene takler nationale tragedier med værdighed og stoisk ro. Han blev karakteriseret som en menneskelig leder, der trods dyb personlig sorg formåede at træde i karakter med moralsk overhøjhed.

Jens Stoltenberg blev født ind i en politikerfamilie, og faderen, Thorvald Stoltenberg, tjente blandt andet som både forsvars- og udenrigsminister i 1980ernes Norge, mens storesøsteren var aktiv på den yderste venstrefløj. De inspirerede den lille Jens til at engagere sig i politik. Som medlem af Arbejderpartiets Ungdomsforbund, AUF, blev de venstreradikale holdninger, som havde været der tidligere, slebet væk, og mellem 1985 og 1989 blev den unge Stoltenberg leder af forbundet og spået en lysende fremtid i partiet, hvor han hurtigt blev kendt som den tidligere statsminister Gro Harlem Brundtlands dreng. Han fik selv posten som Norges regeringschef i 2000-2001 og igen i 2005-2013. Efter terrorangrebet på Utøya fik Jens Stoltenberg æren for at samle et folk i sorg, men hans centrumvenstre-regering fik massiv kritik af et samlet Storting for at myndighederne havde svigtet før og under terrorangrebet, og ved valget sidste år fik Norge i stedet en borgerlig regering bestående af Højre og Fremskridtspartiet.

Kritikere har ofte peget på, at Stoltenberg er for kompromissøgende, og det er da også et faktum, at han var den første og hidtil eneste statsminister fra Arbejderpartiet, som har formået at samarbejde i en regering med andre partier. Der er enighed om, at det primært er på grund af ham og hans forsoningsvilje, at partierne formåede at holde sammen i deres regeringsperiode. Gør det ham til en tør pragmatiker eller en karismatisk leder? Det vil Natos ansatte kunne svare på et stykke tid efter den 30. september, hvor Stoltenberg ifølge rygterne overtager ledelsen efter Anders Fogh Rasmussen.