I 2010 udgav den amerikanske forfatter og teknologiskribent Nicholas Carr bogen The Shallows: What the Internet Is Doing to Our Brains (på dansk: Overfladiskheden: Hvad internettet gør ved vores hjerner). Det var en dyster sag, i hvert fald i forhold til internettet, for bogen taler for, at den digitale tidsalder med smartphones, tablets og konstante muligheder for koncentrationsadspredelse nedbryder vores evne til at fordybe os.
Tre år efter vandt The New York Times digitale fortælling Snow Fall om et sneskred i 2012 den måske fornemste journalistiske pris i verden, Pulitzerprisen.
Også et stort antal skandinaviske medier har valgt at fokusere på lange fortællinger på internettet og det er sket med stor popularitet til følge. Herhjemme er Zetland, Berlingske og Kristeligt Dagblad et par af de gode eksempler. Eksempelvis var den mest læste historie på kristeligt-dagblad.dk i 2013 samtidig den længste historie, nemlig En enkeltbillet til Zürich om Kjeld Rasmussens rejse til Schweiz for at begå assisteret selvmord.
Filip Wallberg, lektor på Center for Journalistik ved Syddansk Universitet, har et bud på, hvorfor flere medier trodser Nicholas Carrs udmeldning fra 2010.
Grundlæggende handler det om, at man har fundet ud af, at det ikke passer, at folk ikke vil læse langt på nettet. Det vil de gerne. Fordi der er gode læseoplevelser forbundet med det.
Også i Norge forsøger man sig med de lange journalistiske fortællinger. Det foregår hos blandt andre Dagbladet, der sidste år lancerede Dagbladet Pluss, et internetsite, der tilbyder portrætter, features og øvrige lange artikler, mod betaling. Det er blevet positivt modtaget og er i vækst, fortæller Hildegunn Soldal, digital redaktør ved Dagbladet i Norge.
Men det tager tid, for folk er vant til at få tingene gratis på nettet.
Ambitionen fra norsk side har været at give de længere historier en bedre præsentation end klassiske papirartikler kan præstere og på den måde skabe en god læseoplevelse.
Pointen er, at man længe har prøvet at pakke alle typer af historier ind på samme måde digitalt, men der findes fantastisk mange muligheder for at berige og forbedre læseroplevelsen, også ud over brugen af billeder og lyd. Når vi har arbejdet med en historie over længere tid, fortjener den også, at man laver den bedst mulige læseroplevelse, uanset skærmstørrelse og platform. Det sætter vores læsere også pris på. Det er som med et magasin på papir. Det behandler man også anderledes, end hvis der var tale om en normal nyhedsartikel.
Uanset om der er tale om de lange artikler eller andre journalistiske discipliner, handler det om det samme, fortæller Filip Wallberg fra Syddansk Universitet.
Først og fremmest er det så simpelt, at historien skal være god. Det er stadig nogle dyre historier at lave, og når det skal gøres, skal det gøres rigtigt. Så det skal være en spændende og gerne menneskelig fortælling som eksempelvis En enkeltbillet til Zürich eller Berlingskes At miste halvdelen af sig selv om en ældre mand, der mister sin kone efter 59 års ægteskab. Det er historier, der er båret af personer, og som kan gribe læserne.
De danske forsøg på de lange artiklerhar dog stadig et stykke op til de amerikanske, siger Filip Walberg. Det er særligt på det grafiske område, at fortællingerne kan forbedres.
Vi har længe haft de gode historier, men vi mangler at tage de næste skridt, hvis vi skal på højde med amerikanere, for så skal indholdet være mere levende, og der skal indsættes flere interaktive funktioner undervejs, så læseren aktiveres. Lige nu er det sådan, at der er tekst, billede og lidt lyd, men man kan sagtens udvikle det videre end det.
Spørger man Filip Wallberg, om Nicholas Carrs påstand fra bogen i 2011 stadig holder, er det lidt på den ene og den anden side.
Det er svært at sige noget generelt om internettet, for vi bruger det forskelligt. Men særligt inden for det seneste år eller halvandet er der kommet en indbyrdes forståelse af, at vi kan konsumere kvalitet via digitale enheder som iPads, mobiler og computere. Dermed er fordybelsen også blevet en naturlig del af prioriteringen på de nye platforme.
Ti af bedste lange fortællinger:
En enkeltbillet til Zürich, Kristeligt Dagblad:
Danske Kjeld Rasmussen er syg, meget syg, og det har han været i ti år. Som det ser ud, vil det kun blive værre, men det er ikke til at vide, hvor lang tid han har tilbage at leve i. Derfor vil han dø. Kristeligt Dagblad har fulgt med på rejsen til Schweiz, der som det eneste land i verden tilbyder assisteret selvmord.
Hvad skete der egentlig på Sostrup Kloster?, Kristeligt Dagblad:
Lederen af klostret Maria Hjerte Abbedi i Sostrup ved Grenaa blev i 2011 suspenderet af den katolske kirke i Rom efter en mediestorm og beskyldninger om magtmisbrug. Men bag kulisserne fortsatte hun med at agere klosterleder. Nu er hun rejst og har taget nonnerne med sig.
At miste halvdelen af sig selv, Berlingske:
Hvordan opleves det at miste den hustru, man har været gift med i 59 år? Historien handler både om en sorg, men også om at komme videre, alene. Det handler om at lære at skrælle og koge kartofler og stege andesteg og om at komme overens med, at pladsen i dobbeltsengen ved siden af pludselig er tom.
Eventyret om Soria Moria-regjeringen, VG
Soria Maria er både navnet på et norsk folkeeventyr på det hotel, hvor den nu afgåede centrumvenstre-regering i Norge aftalte sit regeringsgrundlag i 2005. I denne grafiske fortælling fortæller VG om årene med Jens Stoltenberg fra Arbeiderpartiet i spidsen, og den fortælles, som var det et vaskeægte eventyr.
Det er ikke kun i Danmark, man taler om ulve i disse dage. Det gør man også i Norge og i Sverige, hvor målet er at halvere bestanden af ulve. Her kommer vi helt tæt på rovdyret med den norske ulveforsker Petter Wabakken, der har taget sine døtre med til det smukke landskab i Trysil for at tage prøver af seks ulve og efterfølgende mærke dem med sporingsudstyr.
Josephine Skriver er dansker og topmodel. Hun lever af sit udseende og lever i en noget anden verden, end de fleste af os er bekendt med. Skribenten her har fulgt modellen med helt ind i modebranchen. Fra en casting hos designeren Calvin Klein til et besøg i IKEA med en 180 centimer høj og 53 kilo let model.
NSA Files: Decoded, The Guardian:
Hvad betyder afsløringerne af USAs globale overvågning egentlig for dig og mig? Det er et af de spørgsmål, der bliver forsøgt besvaret her. Det særlige ved denne fortælling er, at læseren bliver involveret i så høj grad. I artiklen kan du for eksempel blandt andet få svar på, hvor meget data NSA, den amerikanske efterretningstjeneste, kan hente ved hjælp af din facebook-profil.
New Camp Rises, The Washington Post:
Borgerkrigen i Syrien har været i gang i mere end tre år. Rapporter anslår, at langt over 100.000 mennesker har mistet livet, og millioner er fordrevet fra deres hjem. Mange af disse mennesker finder midlertidige hjem i de flygtningelejre, der ligger ved grænsen til Syrien. Her følger vi opbygningen af en flygtningelejr i Jordan, og flere af de mennesker skal bo i den.
Das neue Leben der Stalinallee, Die Zeit:
Et portræt af en gade. Det kan måske lyde tørt, men er det langt fra i dette tilfælde. Dette er fortællingen om langt mere end en gade, ja, det stykke asfalt i Berlin, som i dag kendes som Karl-Marx-Allee, er et stykke kulturhistorie. Gaden har altså skiftet navn i dag, men der ligger stadig mange liniers interessant læsestof i og omkring Stalinallee.
Planet Money Makes A T-Shirt, National Public Radio:
Har du nogensinde tænkt over, hvor din t-shirt kommer fra? Denne her historie giver dig svaret, og den tager dig hele vejen. Fra laboratoriet, hvor bomuldsfrøene udvikles, videre ud på bomuldsplantagen i USA, til Bangladesh, hvor den bliver syet til mindsteløn, og så selvfølgelig til du tager den over hovedet.
