Aprilsnarrens historie: Fra en ny Netto i Rundetaarn til 1500-tallet

Igennem århundreder har vi drillet hinanden med at lave aprilsnar

Regeringspartiet vil give domstolene nye beføjelser i kampen mod tvangsægteskaber, men problemet er svært at løse ad rettens vej, siger fagfolk.
Regeringspartiet vil give domstolene nye beføjelser i kampen mod tvangsægteskaber, men problemet er svært at løse ad rettens vej, siger fagfolk. Foto: .

Den 1. april 1996 fortalte Berlingske, at der skulle åbne en Netto-butik i Rundetaarn. Det var lidt af en nyhed, men de, der mødte op, blev skuffede. For der var ikke åbnet en ny Netto i det gamle tårn. Der var tale om en aprilsnar.

I Kristeligt Dagblad har vi også været med på spøgen. I 2004 kunne vi fortælle, at den daværende kirkeminister, Tove Fergo (V), i al hemmelighed havde inviteret landets biskopper på 10 dages luksuskrydstogt i det vestlige Caribien. Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger skulle prisen være mindst 30.000 kroner pr. deltager, og ifølge Jan Lindhardt, tidligere biskop over Roskilde Stift, var pengene givet godt ud.

Fire år senere, i 2008, var Jan Lindhardt igen involveret i en opsigtsvækkende nyhed. To dage før bispevalget i Roskilde Stift kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at Jan Lindhardt planlagde at fortsætte på posten på livstid. Det tillod en særlig og stadig gyldig bisperegel, der stammede helt tilbage fra middelalderen, nemlig.

LÆS OGSÅ: I blomst, i blomst!

Traditionen med aprilsnar rækker mange år tilbage i tiden. Ifølge historiehjemmesiden historie-online.dk kan traditionen spores helt tilbage til 1582, hvor overgangen fra juliansk til gregoriansk kalender fandt sted. Frankrig var det første land, som overtog pave Gregorius kalender, hvilket skete i 1582. Allerede i 1564 havde en lov dog flyttet årets officielle starttidspunkt fra påske til den 2. januar. En af konsekvenserne var, at nytår blev flyttet fra slutningen af marts til den 1. januar. Ifølge denne teori blev betegnelsen poisson davril (aprilsfisk) sammen med drillerier knyttet til de stædige, der ikke ville lade sig indrullere i det nye system, men stædigt holdt fast ved at fejre det gamle nytår.

En anden forklaring har rod i Det Nye Testamente. Det har Kurt Pihlmann fra Søndervig tidligere skrevet om til Bagsiden på Kristeligt Dagblad:

I forbindelse med mit arbejde som historielærer var jeg for nogle år siden i Københavns Domkirke med nogle skolebørn. Her skulle vi se på apostlenes attributter. For at være så godt forberedt som muligt havde jeg læst en bog, der fortæller om disse attributter. Her læste jeg i forbindelse med omtalen af Judas Iskariot en interessant bemærkning, nemlig at Judas var født den 1. april, og at man siden har omtalt denne dato som uhæderlighedens dag.