Der er ikke en dag i disse forårsuger, hvor Gudrun og jeg på vore havevandringer i skovhaven her i det nordjyske ikke udbryder:
Har du set, også den er i blomst!.
Det kan være vore krokus eller påskeliljer:
Se, det var den, vi købte på Øland for to år siden
Den hedder Narcissus texas med dybgule kronblade.
I vores have ved Rude Strand ved Saxild Bugt satte vi for mange år siden mange løg af S. Liliaceae, og det er en hårdfør løgplante, der nu fylder det meste af ét af bedene undet det seks-otte meter høje cedertræ, der har stået i haven siden begyndelsen af 1980erne.
Og går man langs de små stier, der omkranser græsplænen mod syd, aner man de 15-20 centimeter høje stængler af prydløgene, Allium, der har mere end 600 arter. Den, vi har, er den gamle art Allium aflatunense, med den smukke lyserøde blomsterkrone, der på sin stængel kan blive op til halvanden meter høj. Det er netop nu, man skal holde øje med den, fordi den i sin tidlige opvækst kan minde om kraftigt grønt græs, der jo dukker op i alle blomsterbede for øjeblikket efter en lang vinter.
LÆS OGSÅ: Fra en ny Netto i Rundetaarn
Jeg vælger at sætte farvede snore omkring de gamle toppe, så man nøjagtig ved, hvor den vil vokse op og gå i blomst i det nye år. Når lugningen den første er overstået her i marts-april, kan man så let som ingenting knække de gamle hvidgule stængler af og putte dem i kompostbeholderen.
På Nordgården har vi haft meget travlt de seneste uger. Til forårsritualet hører afkantningen af alle de mange bede. Den plante, vi har til at gro alle vegne, er ørnebregnen (Pteris aquilina), og den har en vækstkraft, der er enestående.
Når jeg kanter af ned gennem skovhaven, ligger de to meter lange rustrøde blade i tusindvis. De er lette at fjerne med et lille hug med spaden, og dernede i bunden har de nye bregneblade allerede deres krumryggede knopper klar til foråret. Vi kan godt lide ørnebregnen, fordi den lukker af inde i det område af skovhaven, hvor næsten intet kan gro med den kraft, ørnebregnen har. Men man skal have handsker på, for den er giftig. Så der skal vaskes hænder, grundigt, når man tumler med forårsrengøringen.
Nogle planter, der også får os til at standse op og udbryde: I blomst, i blomst!, er vore mange påskeklokker (Helleborus abchasicus), den hvidgrønne type, som vi har særligt held med heroppe.
På Rude er det den rødligtfarvede nyserod, som den også hedder, men den gror slet ikke så kraftigt som den hvidgrønne type, vi har stående rundt i hullerne mellem vore rododendronbuske på Nordgården. Hvilken grokraft den plante har! Så var der kulde, så var der sne (februar), og alligevel overlevede den med sine robuste påskeklokker. Den kan kun anbefales, men den vil gerne stå i læ og halvskygge.
Og så er tiden kommet til muldvarpene. Vi har haft omkring 150 muldvarpeskud! Altid er vi bange for, om det er mosegrisen, der har fundet vej, men gudskelov har alle skuddene indgangshullet siddende i midten, mosegrisens sidder altid ved siden af skuddet. Og man kan jo ikke lade være med at tage riven og jævne skuddene ud. I græsplænen, på gårdspladsen eller på stierne.
Og vi sætter sjældent fælder, da det er for farligt for vores gravhund, Nanna, der ikke kan dy sig. Så muldvarpene har det godt her ved Jammerbugten.
Nu har vi atter jævnet ud. Og sået græs. Et sikkert forårstegn!