Når landets unge i disse uger begynder på gymnasier og videregående uddannelser, er det et fast indslag, at de rystes sammen ved fester, hvor der ofte drikkes ganske intenst.
Når 8000-10.000 gymnasieelever for eksempel samles i Dyrehaven nord for København, spiller alkohol en central rolle.
Selvom langt de fleste elever faktisk bar sig fornuftigt ad, advarede læger om, at omkring 15 blev indlagt med alkoholforgiftning, og at flere var i livsfare som følge af alkohol, formentlig kombineret med stoffer. Desuden kom flere til skade efter voldsepisoder mellem berusede unge.
Desværre er der ikke tale om nogen enkeltstående begivenhed. Det er udbredt på uddannelsesinstitutioner, at man lærer hinanden at kende under spirituspåvirkning. Og dokumentationen er overvældende for, at vi generelt har en afsporet alkoholkultur blandt danske unge.
I Danmark er andelen af unge, der har været fulde som 13-årige, blandt de højeste i Europa. Hvis man spørger unge, hvor meget de drak ved sidste lejlighed, hvor der var spiritus på bordet, ligger danskerne også i top. Altså i bunden.
Nu er sundhed jo ikke alt. Og der kan være gode grunde til at gøre det usunde. Men det er svært at se, hvilket formål det skulle have at drikke, til man er i livsfare.
Sammenlignet med andre landes alkoholkultur, kan det se ud som om, at danske unge har et særligt problem. Mange får tynde værdiressourcer med hjemmefra, kombineret med en hedonisme, der dyrker nydelsens øjeblik. Den nydelse kulminerer med festen, hvor den sociale sammenrystning af de unge kører i højeste gear. Lige til den brækker sammen.
Meget tyder på, at drikkekulturen går langt tilbage. Allerede i 1500-tallet drak vores forfædre ganske heftigt. Så tidligere generationer har ikke nødvendigvis været bedre.
Alligevel er noget ændret, når det gælder unge på uddannelser. Engang havde man andre ritualer og normer, som var mindre centrerede om alkohol og mere om overlevering af kultur. Men siden 1960’erne har man gjort op med disse traditioner. Ofte er det sket med den begrundelse, at man ville droppe tomme ritualer, autoriteter eller formelle omgangsformer. Vi fik så mindre stive former, men mere stive unge. Opgøret med formerne har efterladt os med en formløshed, som skriger på en reaktion. Uddannelsesdruk er for så vidt et overhørt råb om mening.
Det er svært ikke at få den fornemmelse, at der bag den systematiserede druk ligger en dyb tomhed. Den tomhed har de voksne omkring barnet et stort ansvar for, for det er dem, der skal give de unge retning og mening ud over det festlige øjeblik.
AEM