Denne anmelder er netop i gang med et bibelmaraton i sit sogn. Her læser vi Bibelen fra 1. Mosebog og frem til Johannes Åbenbaring. Her er det nyttigt med et opslagsværk.
Mogens og Lisbet Kjær Müllers Bibelleksikon er oplagt til dette formål. For her finder man kommentarer til almindeligt forekommende ord i Bibelen som bæger, skinsyge, tempel, tungetale og år. Og så er der små kulturhistoriske essay om eskatologi, etik og Jesu forkyndelse.
Under Jesu forkyndelse tillader det ellers strengt saglige forfatterpar sig en mere personlig bemærkning i anledning af en folkelig fordom: Dog er det her en misforståelse at sige, at Jesus forkyndte Guds rige, men i stedet kom kirken! For det ene udelukker ikke det andet. Og det er man jo glad for at høre. Især hvis man betragter kirken som sit andet hjem og godt kan blive træt af at forudindtagede synspunkter om den bedagede folkekirke, som den ene af forfatterne forresten også er ansat i.
LÆS OGSÅ: "Flere politikere burde læse H.C. Andersen"
Bibelleksikon har tre store kvaliteter. For det første bliver man som bibellæser forsynet med de nødvendige forklaringer, når man konsulterer værket.
Og hvis man ikke er bibellæser, så kan dette velskrevne værk måske inspirere én til at blive det. Det er også en kvalitet.
For det tredje er Bibelleksikon smukt indbundet, hvorfor bogen vil gøre sig på et hvilket som helst gavebord.
Slår man op på første side i bogen, støder man på navnet Abishag. Hende skrev Rainer Maria Rilke engang et digt om. Heri hedder det: Men sent ud på aftenen hvælved Abisag sig over ham. Hans liv lå hærget hen som øde og berygtet-fjerne kyster i stjernelyset fra de stille bryster. Digtet emmer af sørgmodig erotik, men ifølge Bibelleksikon bestod Abishags opgave blot i at holde den gamle kong David varm. Og læseren må spørge sig selv, om Abishag mon var sygeplejerske eller elskerinde?
Heldigvis er der en bibelhenvisning at gå efter, og i Første Kongebog kapitel 1 læser man følgende: Kong David var gammel, højt oppe i årene, og selvom man dækkede ham til med tæpper, kunne han ikke få varmen. Hans tjenere sagde da til ham: Man burde finde en ung pige, en jomfru, til dig, herre konge, der kan være til tjeneste for dig og pleje dig, herre konge. Når hun ligger i din favn, herre konge, får du varmen. De ledte efter en smuk ung pige i hele Israel, og de fandt Abishag fra Shunem; hende bragte de til kongen. Pigen var meget smuk.
Og så kan man jo nok forestille sig et og andet. Men Første Kongebog konstaterer faktisk: Kongen havde ikke samleje med hende.
Ordet samleje står i øvrigt ikke Bibelleksikon, selvom emnet ellers spiller en ganske betydelig rolle i Det Gamle Testamente. Til gengæld leder man ikke forgæves efter kys, ægteskab og børneopdragelse. Og det er jo da tre begreber, der tit indgår i en frugtbar forbindelse.
Også apokryferne er omtalt. Hvad er en apokryf? Mogens og Lisbet Kjær Müller har forklaringen: Som apokryf betegnes en række skrifter fra oldtiden, der tilhører samme litteraturart som skrifter i GT og NT, men som ikke fandt optagelse i kanon (s.d.).
Kanon er altså de tekster, som blev optaget i Bibelen, men i dette nye Bibelleksikon har man tillige fundet plads til fyldig omtale af de tekster, som ikke kom med i kanon for eksempel Siraks Bog.
Det er bare kanon!