USAs swingende sydstater

Tag med Kristeligt Dagblad og Albatros Rejser på en rejse gennem musikken, historien og det dybe Syden fra den 4. til den 16. november 2014

Jazzmusik er nærmest synonym med New Orleans, hvor der på et utal af jazzklubber spilles levende musik. Det er også et af programpunkterne på rejsen. – Arkivfoto.
Jazzmusik er nærmest synonym med New Orleans, hvor der på et utal af jazzklubber spilles levende musik. Det er også et af programpunkterne på rejsen. – Arkivfoto.

læserrejse

Det irgrønne spanske mos hænger som sumpguirlander ned fra grenene på de store, skyggefulde egetræer. De har stået her, da slaverne arbejdede på bomuldsmarkerne, da Den Amerikanske Borgerkrig vendte op og ned på samfundet, og de har set det moderne Syden vokse frem.

Som de flere hundrede år gamle egetræer stadig står med rødderne solidt plantet i jorden, er fortiden altid nærværende i USAs sydligste del.

Nu kan du komme på en rejse gennem historien, gennem mytologiske byer og smukke landskaber og ikke mindst møde Sydstaternes charme og gode, gammeldags gæstfrihed.

På læserrejsen oplever du legendariske sydstatsbyer og de musikgenrer, der har deres oprindelse her vi skal blandt andet høre countrymusik i Nashville og jazz i New Orleans, besøge Hank Williams barndomshjem og mindes Elvis med en tur til Graceland såvel som til hans berømte pladeselskab, Sun Studio. I Memphis skal vi desuden til gudstjeneste i Full Gospel Tabernacle-kirken, som ledes af soullegenden Al Green, og der plejer at være fulde huse!

Ud over de musikalske oplevelser kan du se frem til storbyen Atlanta, kreolske New Orleans og en sejltur på Mississippi og i Baton Rouges sumpe.

Der venter også historiske plantager, der står som for 200 år siden, et besøg på Jack Daniels whiskydestilleri og spareribs så saftige, at de er berømte i hele Syden.