Hun gør det alvorlige sjovt og det sjove alvorligt

I forbindelse med Krimimessen i Horsens lørdag får Ane Riel overrakt Det Danske Kriminalakademis debutantpris for Slagteren i Liseleje. Romanen er, som forfatteren selv, fuld af kontraster

Når Ane Riel skriver, er det skævt og humoristisk. Her er hun med sin ruhårede hønsehund Gandhi. –Privatfoto.
Når Ane Riel skriver, er det skævt og humoristisk. Her er hun med sin ruhårede hønsehund Gandhi. –Privatfoto.

portræt

Der bliver slæbt lig i trillebøre og lavet fis med barnemord i Ane Riels voksendebutroman, Slagteren i Liseleje. Den er skæv og fuld af kontraster fuldstændig som hende selv, hvis hun selv skal sige det.

Skævheden er medfødt og fik hin septemberdag i 1971 fødselslægen til at udbryde: Bare rolig, fru Lauritsen, hun skal nok rette sig ud med tiden. Det kom dog ikke helt til at ske, i hvert fald er trangen til skæve indfald og originalitet stadig intakt hos den nu 42-årige forfatter, der i denne weekend modtager det ærefulde diplom for bedste danske krimi-/spændingsromandebut 2013 af Det Danske Kriminalakademi. Den udnævnelse er i den grad kommet bag på hende, for hun var slet ikke klar over, at hun havde skrevet en krimi.

Jeg tænkte ikke på genrer, men skrev bare det, jeg havde lyst til, som hun siger.

Og det, hun havde lyst til, var en roman, der vender mange ting på hovedet, eksempelvis at forbryderen afsløres allerede i første linje. Og hvor læseren møder et broget univers af menneskeskæbner, der rummer både en grønlandsk litterat, en sagførerfrue, en kunsthistoriker, en graver og en slagtersøn. Hun får vittigt flettet dem alle ind i hinanden i en historie, hvor sandheden kæmper mod bedraget, passionen mod kalkulationen og viddet mod vanviddet.

LÆS OGSÅ: Den malede collages mester

Ane Riel, der tidligere har skrevet børnebøger og undervisningsmateriale, gik egentlig ikke rundt med en voksenroman i maven. Hun troede ikke, at evnerne rakte til at arbejde med det store format.

Men for nogle år siden skrev hun et par noveller for voksne, hvoraf den ene endte hos Peter Aalbæk Jensen fra filmselskabet Zentropa, som hun kendte lidt.

Den blev aldrig til en kortfilm, sådan som hun foreslog ham, men i stedet opfordrede Aalbæk hende til at skrive en roman. Det gjorde hun så, og den 25. september 2013 udkom Slagteren i Liseleje.

Den høstede stor anmelderros blandt andet for sin absurde humor.

Egentlig er det jo ret morbidt, men jeg kan gode lide den undertone af humor og satire, der gør, at man kommer til at grine ad noget, der er ret forfærdeligt. For mig hænger humor og alvor sammen, siger hun og trækker en tråd tilbage til de ni år, hun var tilknyttet Storm P. Museet i København.

Ane Riel er født og opvokset i et klassisk, borgerligt hjem i Skåde Bakker, syd for Aarhus. Hendes far var advokat og hendes mor børnebogsillustrator. Hun blev student fra Marselisborg Gymnasium og begyndte siden at læse kunsthistorie på Aarhus Universitet. Undervejs var hun voldsomt optaget af jazz og draget mod det aarhusianske jazzmiljø. Passionen for jazzmusik blev blandt andet udlevet på den legendariske jazzbar Bent J, der lukkede for nogle år siden, men vil genopstå i Den Gamle By i Aarhus.

Som 25-årig flyttede hun til København, hvor hun søgte ind på Danmarks Designskole for at blive illustrator. Det nåleøje kom hun imidlertid ikke igennem, så i stedet fik hun ansættelse på Storm P. Museet, hvor hun blandt andet udgav en bog om Storm P. for børn. Senere blev det til flere børnebøger, som hun udgav under sit fødenavn Ane Brahm Lauritsen.

Jazzmusikken var stadig en glødende interesse og hun kom blandt andet i bestyrelsen for Ben Webster Fonden. I jazzmiljøet mødte hun omkring årtusindskiftet trommeslageren Alex Riel, som hun blev gift med i 2002, iøvrigt i Frederiksberg Kirke, der aldrig tidligere havde lagt orgel til Aint Misbehavin spillet af en jazzmusiker. Ægteparret Riel flyttede nogle år senere til Liseleje, hvor de stadig bor. Her går Ane Riel i øjeblikket rundt og brygger på en ny voksenroman. Den bliver også sær, skæv og med et glimt i øjet, lover hun.