Helle Thorning-Schmidt tackler presset med et veludviklet kampsind

Kritikken hagler ned over statsministeren. Alligevel fremstår hun rolig og kontrolleret. Forklaringen skal findes i hendes grundlæggende krisehåndteringsevne hendes kampsind

ARKIVFOTO 2014 af Helle Thorning-Schmidt.
ARKIVFOTO 2014 af Helle Thorning-Schmidt. Foto: BART MAAT/ Denmark.

Vælgeropbakningen er historisk lav, det ene regeringsforslag efter det andet kuldsejler, og nu har også det socialdemokratiske bagland vendt sig mod regeringstoppen med sønderlemmende kritik og krav om afgang.

Presset på statsminister Helle Thorning-Schmidt er maksimalt. Alligevel er der hverken usikkerhed eller panik at spore hos regeringslederen, der fremstår rolig, nærmest upåvirket, når hun med stålsat blik og et selvsikkert drag om munden skridter ned ad Christiansborgs gange eller velformuleret og selvbehersket besvarer spørgsmål fra Folkestingssalen og pressen.

Helle Thorning-Schmidt er skoleeksemplet på en leder med såkaldt Battle Mind eller kampsind lyder det fra iagttagere og eksperter i overlevelsesevner og krisehåndtering. Måske ligefrem i en sådan grad, at hendes evne til at fremstå rolig og afklaret giver bagslag.

Det billede, Helle Thorning-Schmidt tegner, er billedet af den rolige statsmand eller -kvinde, der ikke ryster på hånden, hidser sig op eller mister besindelsen, selv når hun er under massivt pres. Udadtil signalerer hun stor kampkraft og impulskontrol, og det er attråværdige karaktertræk hos en leder. Problemet er, at det stålsatte kan blive robotagtigt og virke utroværdigt, og netop autencitet er blevet et vigtigt element i succesfuld ledelsesstil. Det handler om at vise styrke, men også passende sårbarhed, siger Merete Wedell-Wedellsborg, erhvervspsykolog og forfatter til bogen Battle Mind om at præstere under pres.

LÆS OGSÅ: Thorning er fanget mellem bagland og nødvendighed

Ifølge krisepsykologisk konsulent og tidligere militærpsykolog Rikke Høgsted kan man tale om to grundlæggende arketyper, når det gælder krisehåndteringsevne den distancerende og den emotionelle. Og uanset hvor trænet man er i krisekommunikation og overlevelsesstrategi så vil den grundlæggende habitus altid træde frem, når først presset bliver tilstrækkeligt stort. Her vil den distancerende arketype gribe til nøgtern intellektualisering, mens den emotionelle vil handle med følelser som aggression, gråd eller opgivelse.

Begge strategier har svagheder. Helt åbenlyst er det, at den emotionelle fremstår uligevægtig og dermed u-tillidsvækkende. Men den distancerende leder kan også fremstå svag, selvom han eller hun projekterer kontrol og selvbeherskelse. En distancerende leder kan nemlig virke kold nærmest umenneskelig og det ansporer ikke til tillid. Tværtimod, siger Rikke Høgsted.

De to arketyper passer forbløffende godt på henholdsvis statsminister Helle Thorning Schmidt og oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen, lyder det fra Jon Kielberg, politisk analytiker og debatredaktør for avisen Kommunen.

Det kan næsten synes helt urimeligt, at selvom Lars Løkke Rasmussen både hidser sig op og skælder ud, så er det den pæne og kontrollerede Helle Thorning-Schmidt, der bliver kritiseret for sin personlige fremtræden, siger han og fortsætter:

Uanset hvad man måtte mene om Thornings politik, er det svært ikke at være lidt imponeret over, at hun stadig står på benene. Politikere kan være i krise på et partipolitisk plan og på et personligt. For hende er det en kombination. Der er blevet sået tvivl om hendes intellekt, hendes mands seksualitet og parrets skat, og på det politiske plan hendes ledelsesevner og identitet som ægte socialdemokrat. På trods af alt det formår hun at fremstå både rolig og kontrolleret i hver fald udadtil.