Smøg ærmerne op for patienterne

Det har konsekvenser at have stærke holdninger

Sefik Hayta, immigrant fra Tyrkiet, 31, laborant på Rigshospitalet.
Sefik Hayta, immigrant fra Tyrkiet, 31, laborant på Rigshospitalet.

Mennesker, der er imod pelsdyravl, bør ikke arbejde på en minkfarm. Læger, som er imod provokeret abort, får det svært på en gynækologisk afdeling. Og bioanalytikere, der på grund af deres muslimske tro ikke ønsker at gå med kortærmede uniformer, kan ikke være ansat på Hvidovre Hospital, der har en uniformsregel, som af hensyn til hygiejnen kræver korte ærmer.

Sidstnævnte eksempel blev beskrevet i Kristeligt Dagblad i lørdags, og sagen er på vej til at blive den første fyringssag i Danmark i forbindelse med en religiøs praksis.

Det har konsekvenser at have stærke holdninger, og nogle gange kan den konsekvens være, at ens personlige overbevisning ikke kan forenes med arbejdspladsens krav og regler.

LÆS OGSÅ:
Hospitalsansatte risikerer fyring for religiøs praksis

På danske virksomheder og offentlige institutioner finder man som hovedregel pragmatiske løsninger, der tager hensyn til medarbejdernes særlige ønsker og samtidig tilgodeser arbejdspladsen. I dag er det almindeligt mange steder at tilbyde muslimske kvinder, der ønsker det, et uniformstørklæde, og lokalt lykkes man hver dag med at finde løsninger, der tager hensyn til de forskellige medarbejderes og brugeres særlige behov.

Hvidovre Hospital kan ikke beskyldes for at være monokulturelt. Hospitalet, der blandt andet huser Danmarks største fødeafdeling og har et etnisk broget optageområde, var sidste sommer i medievælten, fordi det serverer halalkød, og for år tilbage fik et andet hospital i hovedstadsområdet medieomtale ved at imødekomme en nynazists ønske om behandling af en etnisk dansk læge. Man prøver med andre ord at finde løsninger i hverdagen, der tilgodeser alle. Det er kun godt.

Men det må altid være patientens tarv, der kommer i første række. Som nynazisten, der fik behandling trods sin aversion mod mennesker af anden etnisk baggrund, skal patienter også være sikre på at blive behandlet af mennesker, der kan vaske deres hænder efter et reglement.

Hver 10. patient får en infektion, mens han eller hun er indlagt, og da der er tale om svækkede mennesker, er der også patienter, der hvert år dør på grund af ringe hygiejne. Derfor er det godt, at hospitalerne i de senere år har sat fokus på hygiejne herunder håndvask for at forebygge infektioner, og her er det, at kravet om kortærmede uniformer kommer ind.

Nogle imamer mener godt, at man ifølge Koranen kan anvende korte ærmer, når det sker af hensyn til syge mennesker, mens andre har en mere konservativ tolkning. Vælger man som medarbejder at lytte til den konservative version, må man også i sidste ende være indstillet på, at det kan koste en jobbet. For patienterne må altid komme i første række.