Fremskridt midt i Rwandas sorg

20 år efter folkemordet er landet ved at nå 2015-målene som det første land i Afrika

epa04158338 People take part in a torchlight march for the victims of the Rwanda genocide, in Brussels, Belgium, 07 April 2014. Rwanda  on 07 April began a week-long commemoration of the more than 800, 000 victims killed during the East African nation's genocide 20 years ago. Numerous African heads of state, and United Nations and African Union officials attended a memorial service at the Amhoro Stadium in the capital, Kigali, to mourn 'the worst crime of all time' during which extremist Hutus massacred hundreds of thousands of Tutsis, an ethnic minority, with machetes and wooden clubs.  EPA/JULIEN WARNAND
Epa04158338 People take part in a torchlight march for the victims of the Rwanda genocide, in Brussels, Belgium, 07 April 2014. Rwanda on 07 April began a week-long commemoration of the more than 800, 000 victims killed during the East African nation's genocide 20 years ago. Numerous African heads of state, and United Nations and African Union officials attended a memorial service at the Amhoro Stadium in the capital, Kigali, to mourn 'the worst crime of all time' during which extremist Hutus massacred hundreds of thousands of Tutsis, an ethnic minority, with machetes and wooden clubs. EPA/JULIEN WARNAND. Foto: JULIEN WARNAND/ Denmark.

20 år efter det blodige folkemord i Rwanda, der efterlod op imod en million dræbte rwandere og et land i ruiner i sit kølvand, har det østafrikanske land gjort så forrygende fremskridt, at det nu er på vej til at blive det første afrikanske land, der møder FNs årtusindemål også kaldet 2015-målene på sundhedsområdet.

Målene tæller blandt andre en halvering af fattigdom, en kraftigt reduceret børne- og mødredødelighed og en effektiv bekæmpelse af sygdomme som hiv og malaria. Det er disse sundhedsmål, Rwanda snart vil kunne imødegå, hvis udviklingen fortsætter.

LÆS OGSÅ:
Har vi lært nok af tragedien i Rwanda 20 år efter?

Det fastslår en undersøgelse, der netop er blevet offentliggjort i det internationalt anerkendte lægetidsskrift The Lancet. Undersøgelsen er resultatet af et samarbejde mellem den amerikanske Harvard-professor Paul Farmer, Rwandas sundhedsminister, Agnes Binagwaho, og et team af sundhedseksperter. Forbedringen af sundhedssystemet og dets resultater er imponerende i et land, der for blot 20 år siden lå i ruiner, konkluderes det i tidsskriftet.

Til trods for at kritiske røster med jævne mellemrum påpeger manglen på politisk pluralisme og ytringsfrihed i det lille land, der på 15. år bliver håndfast topstyret af den 56-årige præsident Paul Kagame, er det da også svært at sætte en finger på fremskridtene.

Den gennemsnitlige forventede levetid er blevet fordoblet siden 1990erne. Antallet af børn, der dør, før de fylder fem år, er mere end halveret, og når børnene fylder syv år, kan de næsten alle komme i skole. Størstedelen af befolkningen er dækket af en sygeforsikring, malariadødsfaldene er faldet med 85 procent siden 2005, og kriminaliteten er lav.

Forbedringen af befolkningens sundhedstilstand, og tilstanden i landet i det hele taget, hænger ikke mindst sammen med, at Rwandas økonomiske vækst i de seneste 10 år har ligget over otte procent om året, og at investeringerne i landet er blevet næsten tredoblet siden 2005. Den udvikling betyder også, at over en million rwandere har løftet sig selv ud af fattigdom i løbet af de seneste fem år.