Som et levende bånd i konstant bevægelse sejler Hurtigrutens 11 skibe i fast pendulfart mellem Bergen i sydvest og Kirkenes ved den russiske grænse i nordøst.
Hver aften lægger et af skibene ud fra Bergen på den lange tur opover langs den norske kyst og returnerer igen 12 dage senere efter at have tilbagelagt hen ved 4630 kilometer. Undervejs anløber skibene 34 havne nogle af dem store og med international trafik, andre de fleste mere beskedne i udstyr og faciliteter.
Den norske kyststrækning er som bekendt frygtindgydende lang og krævende at besejle, og al befordring til og fra de yderste nordlige bosættelser og rigets forposter i Troms- og Finnmark-regionerne var førhen forbundet med store vanskeligheder.
LÆS OGSÅ: Man tager et æg og koger det i halvanden time
Flere måneders uafbrudt vintermørke og kulde, smalle sunde med stejle klippesider, farlige strømforhold og hård vind!
Fra 1804 blev posten roet af en båd med otte mænd i skift hver tredje uge fra Trondheim til Alta og retur.
I midten af 1800-tallet kom dampskibe til, der dog kun sejlede om dagen og kun på visse dage.
Men i 1893 satsede kaptajn Richard With på at etablere en fast rute, der også sejlede om natten. Han havde i årevis gjort omhyggelige notater om sejlforholdene langs kysten med de mange smalle fjorde og mente nok, at han kunne navigere sikkert også om natten.
Det lykkedes, og With grundlagde dermed Hurtigruten med regelmæssig sejlads som en livline for befolkningen i kystsamfundene.
I 1936 var ruten blevet udbygget til 14 skibe, og endestationerne lå fast: Bergen og Kirkenes. Lige siden oprettelsen af ruten har den norske stat ydet tilskud til driften, fordi den betragtes som en helt afgørende del af den infrastruktur, der skal være med til at fastholde en befolkning i Nordnorge.
I dag er det stadig kysten og kystsamfundene, der er omdrejningspunktet for Hurtigrutens aktiviteter.
Ganske vist fylder turisterne en del, men skibene er stadig arbejdsskibe, der transporterer lokalbefolkning og gods mellem havnene, og det mærkes om bord. Når skibet lægger til, er der travl aktivitet på kajen; det buldrer og brager, gaffeltrucks losser og laster, biler kører ud fra og ind på skibet, folk stiger af og på nogle af de lokale bruger endda den tid, skibet ligger i havn, til at gå om bord og få sig en kop kaffe eller noget at spise.
Som turist på Hurtigruten er det noget særligt, at skibet stort set hele tiden sejler så tæt på kysten. Det er en af de ting, der gør denne tur til noget andet end et konventionelt krydstogt.
At følge med i, hvordan lyset og vejret ændrer sig over landskaber, bysamfund og mere spredt bebyggelse, er en vigtig del af oplevelsen. Nordpå efter Tromsø, der kalder sig selv porten til Arktis, mærker man for eksempel tydeligt, at de vidtstrakte fjelde bliver mere og mere golde og mørke, vinden mere bidende, og der bliver længere mellem huse og hytter.
Der er god tid og plads til at følge med i scenerierne og lade sig falde ned i den langsommere rytme på skibet både fra dækket og fra salonerne med kæmpestore panoramaruder i stævnen.
Her sidder passagererne med bøger og kikkerter, nogle skriver eller tegner, og samtalen er lavmælt. Her er ingen larmende butikker, reklamer, kasinoer, spilleautomater eller diskoteker, ingen formel omgangstone eller dresscode. Alle klæder sig afslappet efter vejret.
Som et kuriosum kan nævnes, at der også er indrettet en sauna, der med store vinduer giver et flot udsyn til de landskaber, man sejler forbi.
I de senere år er der kommet mere fokus på, hvad man kan foretage sig i land. Med udgangspunkt i lokale kysttraditioner og kultur er der etableret et omfattende udflugtsprogram, passagererne kan deltage i, mens skibet ligger i havn, og hvis man ellers er udstyret med en velpolstret tegnebog!
Udflugterne skifter selvfølgelig efter årstider og nord- eller sydgående retning og prioriterer naturoplevelser i autentiske miljøer: hvalsafari, fugle i Arktis, Nordkap, rideture på Lofoten, havørnetur, Geirangerfjorden, hundeslædekørsel med mere.
Dertil kommer guidede byture med museumsbesøg i for eksempel Ålesund, Trondheim, Bodø og Tromsø. Alle udflugter arrangeres i samarbejde med lokale operatører og er med til at skabe udvikling og nye arbejdspladser i kystsamfundene.
Det nære samarbejde og den daglige tilstrømning af nye rejsende til de små udkantssteder er af vital betydning for deres overlevelse.
Ikke alle rejsende tager hele pakken, altså den fulde tur Bergen-Kirkenes-Bergen.
Man kan sejle med på halvdelen af turen eller stå på undervejs og nøjes med for eksempel to, tre eller fire dage om bord.
Norge har et finmasket net af indenrigsfly, så det er nemt at komme tæt på en af anløbshavnene.
Sejlplanen er indrettet sådan, at de havne, man om natten anløber på turen mod nord, de venter én om dagen på turen sydover. Der er flere byer og udflugtsmuligheder, når man sejler nordpå, men flere naturoplevelser på ruten sydpå for eksempel omkring Lofoten og Helgelandskysten.
På Hurtigruten er fuld forplejning oftest inkluderet i prisen: en stor norsk morgenmadsbuffet, frokost med koldt og varmt og en treretters aftenmenu.
Drikkevarer må man selv afregne. Det regionale islæt er også stærkt, når det drejer sig om gastronomien om bord.
Omkring 80 procent af de råvarer, der bruges i restauranten, leveres af lokale producenter, og nogle af retterne på den flotte sæsonmenu er lavet efter gamle egnsopskrifter som for eksempel bondedesserter af mælkeprodukter med multebær og blåbær.
Naturligt nok spiller retter med fisk og skaldyr en vigtig rolle de er helt friske og i absolut særklasse, men der er også et rigt udvalg af fine, lokale oste.
Hver årstid har sin 11-dages menu til en rundrejse forskellig dag for dag men ét fast punkt er der dog: Når man passerer Nordkap i nordgående retning, står menuen på havets festbord med kongekrabber som det mest spektakulære indslag.