Marianne Jelved husker tydeligt den morgen i maj for syv år siden, hvor en journalist ringede for at få hendes kommentar til, at et nyt politisk parti var på vej. Kirke- og kulturminister Marianne Jelved (R) var dengang formand for den radikale folketingsgruppe, og journalisten ville vide, om hun havde hørt, at Anders Samuelsen og Naser Khader ville forlade partiet og stifte et nyt parti.
Journalisten kendte nyheden inden, men jeg tænkte bare: Det passer ikke. Og da jeg havde talt med journalisten, forsøgte jeg at ringe til Naser, men han svarede ikke, siger hun.
Journalisten havde ret. Senere samme dag blev partiet Ny Alliance præsenteret, og med lanceringen af partiet var der ikke alene opbrud i den radikale folketingsgruppe, men også i den personlige relation mellem Naser Khader og Marianne Jelved.
I morgen er det palmesøndag, og Marianne Jelved har budt Naser Khader på kaffe i ministerkontoret i Kulturministeriet for med afsæt i begivenhederne dengang i 2007 at tale om forsoning og tilgivelse. Han er netop landet fra Washington, hvor han er ansat ved tænketanke Hudson Institute, men to gange fem dage om måneden er han i Danmark.
LÆS OGSÅ: Når kærligheden er et livgivende under
Der er en aldersforskel på 20 år mellem de to tidligere partifæller. Hun er 70 år, og han er 50 år. Trods aldersforskellen udviklede der sig et personligt venskab mellem dem i de syv år fra 2001 til 2007, hvor de sad i samme folketingsgruppe. Politisk var de flere gange på kant med hinanden, ikke mindst om forholdet til de borgerlige partier i Folketinget.
Jeg brugte faktisk en del tid på at få dig ind i det daglige arbejde på en måde, som var konstruktiv, og du skiftede for eksempel ordførerskaber, siger hun.
Naser Khader siger, at bruddet med Radikale Venstre minder om tiden op til en skilsmisse.
Jeg følte mig ikke rigtig hjemme i mit parti, men samtidig var jeg i tvivl nærmest til det sidste, om projektet med Ny Alliance ville blive til noget. Og ville jeg forlade det parti, jeg havde været medlem af i over 20 år? De sidste 14 dage, hvor jeg vidste, at vi snart skulle lancere et nyt parti, brød jeg mig ikke om at være til vores gruppemøder, fordi jeg havde dårlig samvittighed og følte, at jeg spillede et dobbeltspil, siger han.
Marianne Jelved tager ordet.
Efter Muhammedkrisen var din popularitet øget, og der blev lavet en undersøgelse, som viste, at du ville kunne trække 20 mandater til Centrum-Demokraterne, hvis du blev formand. Jeg husker, at jeg spurgte dig, om du var ved at stifte et nyt parti. Du svarede mig aldrig.
Naser Khader ryster på hovedet og siger:
Det spørgsmål må jeg have fortrængt.
Vi skal tilbage til de maj-dage i 2007, som udfordrede forholdet mellem de to. Naser Khader fortæller, at han, nogle dage efter Ny Alliance var blevet stiftet, gennemgik en række avisartikler. Her kunne han blandt andet se Marianne Jelved citeret for, at han ikke havde besvaret hendes telefonopkald. Og det var ganske rigtigt. Mobilen havde ringet, men han havde ikke kunnet overskue at tale med Marianne Jelved.
Så ringede jeg til dig og spurgte, om Anders (Anders Samuelsen, LA, red.) og jeg måtte komme forbi til en kop kaffe, og du svarede, at vi var meget velkomne hjemme hos dig i Store Kongensgade. Og da vi kom, tog du mod os med smil.
Og et knus, indskyder hun.
Og der var kaffe, kage og jordbær. Du overrumplede os med din imødekommenhed, og så husker jeg tydeligt, at du sagde: Det er spillets regler. Vi talte en time eller to, og da jeg gik, havde jeg ikke længere dårlig samvittighed, som jeg havde haft inden. Du viste virkelig dit format og din rummelighed, for det var et stort angreb, vi netop havde foretaget, og alligevel tog du mod os uden at bære personligt nag, siger han.
Marianne Jelved er stille lidt. Sollyset spiller ind gennem de sprossede ruder og afslører, at hun smiler sit stille, karakteriske smil.
Der var jo ikke noget at gøre ved det. Jeg har ikke i sinde at bruge mit liv på at være bitter. MAn skal være meget opmærksom på, hvad man går rundt og piner sig selv med. I havde taget det valg, men vi var jo stadig politiske kollegaer og delte en historie, siger hun.
Samtalen over kagen og kaffen den dag var afgørende for Naser Khader. Han siger:
Hvis jeg ikke så godt kunne lide Marianne, så havde jeg nok ikke ringet, men sagt, at sket var sket. Men jeg var lettet i mit hjerte, da vi gik. Du brugte ikke ordet tilgivelse, men jeg havde det som om, jeg var blevet tilgivet.
Marianne Jelved nikker. Det var en sag, hvor det, som var krævet, var forsoning.
Jeg skulle ikke tilgive, men forsone mig med, at de havde truffet et valg. I stedet for at gå og græde indvendigt, skulle vi videre i Radikale Venstre, siger hun.
Naser Khader har ofte tænkt på den imødekommenhed, Marianne Jelved viste ham i en turbulent tid. Han mener, at den er udtryk for noget meget dansk.
Det er noget, som kendetegner dansk demokrati. Fordi man er uenig, behøver man ikke hade hinanden. Der er en særlig dansk form for imødekommenhed, siger han.
En sekretær banker på døren til kontoret. Ministeren skal videre til et andet møde, men inden hun og Naser Khader skilles, når de at aftale, at de skal mødes, næste gang hun er i Washington.