Man tager et æg og koger det i halvanden time

Strudse lever i stort tal i det sydvestlige Sydafrika, og ved byen Oudtshoorn kan man på en af de mange strudsefarme komme tæt på de store fugle

0På strudsefarmen Highgate i Sydafrika kan man både kan få lov til at holde en strudseunge og sidde på en voksen struds. Når der er væddeløb på programmet, er det dog ansatte på farmen, der er i sadlen – til stor jubel for tilskuerne. – Privatfoto.
0På strudsefarmen Highgate i Sydafrika kan man både kan få lov til at holde en strudseunge og sidde på en voksen struds. Når der er væddeløb på programmet, er det dog ansatte på farmen, der er i sadlen – til stor jubel for tilskuerne. – Privatfoto.

Man tager et æg og koger det halvanden time.

Lyder det af meget? Men er det strudseæg, der er tale om, så er det cirka den tid, der skal til, for at få det hårdkogt. Til gengæld er der æggemadder til et stort selskab. Et enkelt strudseæg svarer til cirka 24 almindelige hønseæg.

Den information og mere endnu kan man tilegne sig, hvis man besøger en af de mange strudsefarme i omegn-en af den sydafrikanske by Oudtshoorn, der ligger i det sydvestlige Sydafrika godt 400 kilometer fra Cape Town.

En af disse farme er Highgate, der blev grundlagt i 1938 og hævder at være verdens første, fineste og mest originale strudsefremvisningsfarm. Her kan man, som navnet indikerer, få en rundvisning og blive klogere på den store fugl.

LÆS OGSÅ: Historisk rundrejse på Nordcypern

Sommeren er ekstremt varm og tør i Oudtshoorn, og kommer man forbi på den årstid dansk vinter , vil man som noget af det første sætte pris på de skyggefulde træer på farmen. Under et af dem står en gammel, besynderlig vogn. En form for strudsekaret, viser det sig. Den blev i sin tid lavet til fire strudse. Så satte man to hunner forrest og to hanner bagerst for at udnytte hannernes interesse i hunnerne. Det viste sig dog lidt for svært at få strudsene til at løbe i samme retning, så nu står vognen bare på farmen som et sjovt minde.

På Highgate er der også produktion af strudsefjer, som blandt andet bliver brugt til støvkoste. På et lille værksted kan man se arbejdere i gang med at samle fjerbundter og snøre dem sammen til koste.

Fjerene bruges også til pynt, og sådan var det også i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor strudseproduktionen var med til at gøre Oudtshoorn til en velstående by. På det tidspunkt var strudsefjer blevet en populær pyntegenstand i Europa især brugt på hatte , og det fik prisen på strudse til at stige markant. Det førte til, at områdets landmænd begyndte at satse stort på opdræt af strudse.

Overproduktion satte dog i 1880erne en midlertidig stopper for eventyret. Men langsomt blev tiderne bedre, og i begyndelsen af 1900-tallet var det igen en god forretning at opdrætte strudse.

I 1914 gik det dog galt igen, og en af historierne går på, at syndebukken hed Henry Ford. Man mente angiveligt, at introduktionen af motorkøretøjer var skyld i nedgangen i salget af strudsefjer. Damernes hatte med fjer var nemlig i stor fare for at blæse af i de åbne køretøjer.

I dag er det meget andet end strudsefjerene, der bliver brugt. Kød og æg bliver solgt til konsum, og af huden laves eksklusive læderprodukter såsom tasker og punge. Tomme, intakte æggeskaller bliver malet på og solgt som souvenirs.

For Sydafrika, som lægger jord til mere end halvdelen af verdens strudse, er de store fugle en vigtig eksportvare. Strudseopdræt regnes som en af de 20 største landbrugsbaserede industrier i landet. Og Oudtshoorn, hvor størstedelen af strudsene befinder sig, kaldes meget rammende for verdens strudsehovedstad.

Tilbage på Highgate fører rundturen til et rum, hvor strudseæg ligger til udklækning. I naturen skiftes hannen og hunnen til at ruge på æggene. Mens hunnen tager tjansen om dagen, er det hannens job om natten. 35-45 dage tager det, før de små strudseunger bryder ud. Indtil det sker, er æggeskallen så hård, at et voksent menneske på op til 120 kilo kan stå på det, uden at det går i stykker. Skulle strudseungen have problemer med selv at komme ud af ægget, når tiden er inde, ved hunnen det instinktivt og smadrer ægget med brystbenet.

Strudseunger med små vinger og fjer, der næsten ligner et pindsvins pigge, myldrer rundt i næste rum. Og de små størrelser er nysgerrige. Stikker man hånden ned til dem, kommer de straks hen for at se nærmere.

På en stor, indhegnet græsmark spankulerer voksne strudse rundt. Også de er nysgerrige. Og meget interesserede bliver de, da guiden deler majskerner ud, som turisterne kan holde hen mod strudsene. På forhånd har guiden sagt, at man skal gemme alt skinnende såsom solbriller og smykker væk. Det er strudsene nemlig særligt interesserede i.

Der bydes også på en lille opvisning. En frivillig står med ryggen til indhegningen med en spand fyldt med majs. Der går ikke lang tid, før strudsene bøjer deres lange halse ind over den frivillige for at kunne nå spanden med mad.

I en anden indhegning har et par ansatte ført en struds hen til en form for trappe og givet den en sæk over hovedet. Her kan man få lov til at komme op og sidde på strudsen og ae dens bløde hals. Sækken over hovedet gør den helt rolig. Næstsidste stop på rundturen er en væddeløbsbane.

Tre ansatte på farmen sidder op på hver sin struds og tager en tur rundt i fuld fart, så det tørre støv hvirvles op. Herefter går turen til souvenirbutikken, og bagefter er der lejlighed til at smage strudsekødet i den tilstødende restaurant for eksempel i form af en strudseburger.