Alderdom kan ikke forklare vores svækkelser

Aldring medfører sygdom, og ældre mennesker har et lille søvnbehov, tror vi i hvert fald. Men det er myter, siger aldringsforsker Henning Kirk, der i ny bog giver en guide til det gode, lange liv

0Hjernen skal have et godt miljø at være i, så man skal sørge for at holde sig i god fysisk form, siger Henning Kirk. –
0Hjernen skal have et godt miljø at være i, så man skal sørge for at holde sig i god fysisk form, siger Henning Kirk. –. Foto: Leif Tuxen.

Den 14. januar i år var en stor dag for Menahem Pressler. Den dag debuterede den israelsk-amerikanske pianist i det verdensberømte tyske symfoniorkester Berliner Filharmonikerne. Det er han naturligvis langtfra den første, der har præsteret, men når hans debut alligevel er ekstraordinært værd at skrive om, skyldes det, at Menahem Pressler, da han spillede for Filharmonikerne første gang, netop var fyldt 90 år.

Den aldrende pianist har, naturligvis, fristes man til at sige, høstet anerkendelse for sin flotte præstation, men ifølge aldringsforsker Henning Kirk burde det egentlig ikke være kombinationen af Menahems høje alder og hans formåen ved flygelet, vi imponeredes af.

Høj alder er nemlig ingen hindring for at præstere godt hverken når det gælder det fysiske, det sociale eller det kognitive, fortæller forskeren, der er aktuel med bogen En kort guide til et langt liv. Sådan bevarer du en skarp hjerne i en stærk krop.

Vi vil gerne have, at alderen kan forklare vores svækkelser. Hvis folk ser en 80-årig med imponerende fysik, for eksempel et ældre menneske, der gennemfører et maratonløb, så tænker de, at vedkommende er undtagelsen, der bekræfter reglen. Men sådan hænger det ikke sammen. Forskningen viser igen og igen, at ingen sygdom, ensomhed eller svækkelse forårsages af alderdom, siger Henning Kirk.

I stedet er det sådan, at vi med alderen får en voksende sårbarhed over for fysiske belastninger, fordi vi ændres rent fysiologisk. Men disse ændringer behøver ikke at blive lig med svækkelse hverken fysiologisk, kognitivt eller socialt. Man kan nemlig ved at træne, spise sundt og lade være med at ryge holde sig i god form på alle fronter, frem til den dag man dør.

LÆS OGSÅ: "Alle vil leve længe, men ingen har lyst til at blive gammel"

Og at holde sig i form er netop, hvad Menahem Pressler har gjort. Ved at han forblev aktiv ved flyglet, er meget af hans kunnen blevet automatiseret, hvilket giver ham overskud til at træne nyt og koncentrere sig om at holde tempoet oppe, hvilket ellers med alderen automatisk ville blive sænket. Han har med andre ord trænet sig til at have overskud til det, som ellers bliver sværere med alderen.

Når vi alligevel bliver benovede over Menahem Pressler, hænger det sammen med, at vi ikke har taget den nye viden om aldring til os, og at det ligger dybt i vores kultur, at alderdom er lig med dårligdomme af alle slags, pointerer Henning Kirk.

Det har rødder helt tilbage i oldtiden, når vi forbinder svækkelse med det at blive gammel. I den tidlige kristendom under de store kirkefædres tid herskede der en opfattelse af, at et moralsk forfald hænger sammen med et fysisk forfald. Når vi ser et gammelt menneske med krumbøjet ryg, så er det ikke nok for os at tænke anatomisk, så tænker vi videre over, hvad meningen med det er, siger han og påpeger, at demenssygdomme også er med til at fastholde os i opfattelsen af forholdet mellem alderdom og sygdom.

Det er svært for os at slippe koblingen, fordi vi alle kender nogle, der lider af alzheimer og demens. Det er sygdomme, som virkelig rammer hårdt og når ind til rygmarven af os, og så er der hurtigt en indre stemme, der siger hvad sagde jeg, hvis vi mærker, at vi pludselig ikke husker så godt mere for eksempel, siger han.

Men det med at blive dårligere til at huske har ofte helt andre grunde end begyndende demens. For eksempel kan besværet med at huske navne på folk skyldes, at vi ikke tillægger de mennesker særlig stor værdi de er perifere, og det er ikke oplagt at bruge hjerneaktivitet på at huske navnene. Desuden vil man, hvis man ikke træner, få sværere ved at holde mange bolde i luften, jo ældre man bliver, og man bliver så at sige lettere afledt i hukommelsesprocessen, hvis man skal koncentrere sig om flere ting på én gang.

Men heldigvis er der også råd for det, og netop jonglering med bolde er en af måderne, hvorpå man kan vedligeholde sin evne til at multitaske altså holde flere bolde i luften på en gang, både i direkte og overført betydning.

Derudover fremhæver Henning Kirk, at blandt andet det at lytte til musik, selv spille musik, indgå i sociale relationer med andre mennesker, gå til folkedans, læse og tilbringe tid med børn er nogle af de aktiviteter, som træner hjernen til at holde sig skarp til et langt liv. Og så må man ikke glemme det fysiske velbefindende.

Det vigtigste er, at hjernen har et godt miljø at være i det vil sige, at man skal holde sig i god fysisk form. Derved styrker man kredsløbet og stresskontrollen samt holder hjernen frisk. Og så er en god nattesøvn vigtig, siger Henning Kirk og afliver derved myten om, at ældre mennesker ikke behøver ret meget søvn.

Søvn afhænger ikke af alderen, men af aktiviteten. De fleste søvnproblemer skyldes, at man ikke har været tilstrækkeligt fysisk aktiv i løbet af dagen. Aktive ældre har behov for nøjagtig lige så meget søvn som yngre aktive mennesker, slår han fast.

Den bogaktuelle aldringsforsker lægger ikke skjul på, at der hersker mange myter om alderdom, som det kan blive svært at slippe af med. Og vi er alle selv med til at holde dem i live. Tænk bare på runde fødselsdage, hvor festsangene, allerede fra man fylder 40 år, ofte handler om, at det nu begynder at gå ned ad bakke.

Vi skal hjælpe hinanden med at udrydde alle de her afværgeklichéer, der handler om, at vi ikke kan det ene og andet, fordi alderen trykker. Og så bør vi afskaffe alle de ord, der starter med ældre. Et ord som ældrepleje er helt urimeligt. Ingen får pleje i dag, fordi de er ældre. Der er også yngre, der får pleje, men de får det alle, fordi de er syge og ikke kan selv. Ordene er med til at fastholde folk i, at alderen er forklaringen på alskens dårligdomme, siger Henning Kirk.

Så hvad er det overordnede råd til mennesker, der gerne vil have en skarp hjerne i en stærk krop hele livet?

Man skal træne til at holde hele livet og gerne begynde i god tid. Det gælder både fysisk, mentalt og socialt, siger Henning Kirk.