Præster uenige om kristendommens kerne

Jesus døde ikke for vores synder, mener kirkefolk, som dermed gør op med traditionel kristen lære. Danske teologer sætter i stigende grad spørgsmålstegn ved kirkens trossætninger, vurderer religionsforsker

Børnetegning af Jesus korsfæstelse. Tegning fra faget religion i 1. klasse. Jesus på korset. Property Released. Nøgleord: lidelse modig mod straf henrettelse martyr tro farvekridt religionsundervisning kristendomsundervisning
Børnetegning af Jesus korsfæstelse. Tegning fra faget religion i 1. klasse. Jesus på korset. Property Released. Nøgleord: lidelse modig mod straf henrettelse martyr tro farvekridt religionsundervisning kristendomsundervisning. Foto: Mads Jensen/ Denmark.

Når påsken fejres i landets kirker de kommende dage, er der langtfra enighed blandt præster om formålet med kristendommens vigtigste begivenhed.

Jesus døde nemlig slet ikke på korset for menneskers synder, lyder det fra præster og andre kirkefolk. Tanken om, at Jesus kom for at redde menneskeheden ved at skabe forsoning mellem mennesker og Gud, har ellers spillet en helt central rolle i kristendommen i cirka 2000 år.

Men den forestilling er makaber, mener blandt andet sognepræst i Havdrup Kirke Kristine Stricker Hestbech.

Den klassiske soningstanke er, at Gud sender sin søn til jorden for at ofre ham og dermed genoprette forholdet til os syndere. Det er efter min mening et meget mærkeligt gudsbillede, og jeg har ikke lyst til at tro på sådan en gud.

LÆS OGSÅ: Teologisk opgør har ulmet siden korsfæstelsen

Korsfæstelsen skal snarere forstås sådan, at Jesus ofrer sig som forbillede for det at elske, mener Kristine Stricker Hestbech.

Det er i det lys, jeg ser korsfæstelsen. Han bliver et billede på, at vi kun kan elske og tage imod kærlighed, når vi ofrer os og overgiver os. Jesus er en side af Gud, som baner en ny vej for os mennesker, der alt for ofte tror, vi kan styre og kontrollere kærligheden.

Ligeledes kalder Iben Krogsdal, salmedigter, forfatter og tidligere religionsforsker, den traditionelle tolkning for både fattig og problematisk. Gud ofrer snarere sig selv for at vise, at kærlighed kræver ofre, mener hun. Teolog, forfatter og redaktør for Præsteforeningens Blad Jakob Brønnum kan heller ikke finde mening i den klassiske tolkning, men hælder til, at Gud bliver menneske i Jesus for at dele vores vilkår.

Opgøret med den traditionelle tolkning af korsfæstelsen er langtfra en enlig svale. I løbet af de seneste år har præster og teologer igen og igen skudt på centrale dele af kristendommen. I 2010 vakte præster for eksempel voldsom debat med udsagn om, at Jesus ikke har monopol på sandheden, men at andre religioner også kan føre til Gud. Samme år leverede valgmenighedspræst Niels Grønkjær et frontal-angreb mod forestillingen om Gud som en almægtig og uforanderlig skaber af universet. Den debat blev efterfulgt af et forslag om at droppe den cirka 1800 år gamle trosbekendelse, som lyder i kirken hver søndag, og formulere en ny, hvor Djævelen ikke nævnes.

Traditionen for at nedtone en bogstavelig læsning af Bibelen og de kristne dogmer er voksende, vurderer religionsforsker Kirstine Helboe Johansen, Aarhus Universitet.

Der er en tysk og skandinavisk og dermed også en dansk tradition for at nedtone det bogstavelige i læsningen af Bibelen og de kristne dogmer. Man kan uden tvivl sige, at den symbolske læsning ikke bare er mere og mere udbredt, men også omfatter stadig større mængder af kirkeligt arvegods. Traditionen blev tydelig med Grosbøll-sagen i 2003, men han var egentlig bare del af en tradition, som går tilbage til det oprindelige Tidehverv i begyndelsen af det 20. århundrede, siger hun og tilføjer:

Når præster siger, at korsfæstelsen skal forstås som et billede eller et forbillede, så er det et tydeligt eksempel på, at den symbolske læsemåde er temmelig udbredt. Men man skal stadig huske på, at den læsning ikke er enerådende.

Sogne- og indvandrerpræst ved Apostelkirken Niels Nymann Eriksen er en af dem, der holder fast i den traditionelle tolkning.

For mig er det centralt, at Jesus bærer vores synder, og at korsfæstelsen fører til en forsoning af Gud og mennesket. Jeg tror i den sammenhæng, at det giver mening at tale om Guds vrede. Det er ikke en vrede, der kommer af en krænket ære, men af en såret kærlighed på grund af menneskers uretfærdighed. Det er begreber, jeg abonnerer på. Jesus er ikke bare et forbillede, han er stedfortræderen, som forsoner Gud og mennesker, siger han.