Bog om Israel sætter sindene i kog i USA

Konservative debattører beskylder opsigtsvækkende ny bog for at være del af en ny verdensomspændende indsats for at betvivle Israels berettigelse

epa03633133 Ultra-Orthodox Jews from the Neturai Karta sect demonstrate against the visit by US President Barack Obama as they wave American flags and carry placards in Jerusalem, 20 March 2013, as Obama arrives in Israel. The Neturai Karta do not support Israel and think a Jewish Israel should not exist until the Messiah comes. EPA/MAHFOUZ ABU TURK
Epa03633133 Ultra-Orthodox Jews from the Neturai Karta sect demonstrate against the visit by US President Barack Obama as they wave American flags and carry placards in Jerusalem, 20 March 2013, as Obama arrives in Israel. The Neturai Karta do not support Israel and think a Jewish Israel should not exist until the Messiah comes. EPA/MAHFOUZ ABU TURK. Foto: MAHFOUZ ABU TURK/ Denmark.

Den amerikanske skribent John Judis trådte ind i et minefelt, da han fornylig udsendte en bog om den rolle, som USAs pro-zionistiske lobby spillede i at overtale den demokratiske præsident Harry Truman til at støtte oprettelsen af en israelsk stat i 1948.

Den jødiske lobbys indflydelse på amerikansk politik har i årevis været et overophedet stridsemne i USA, og Judis bog prikker til en byld.

Reaktionen på den nye bog, Genesis: Truman, American Jews, and the Origins of the Arab/Israeli Conflict (på dansk: Skabelsen: Truman, amerikanske jøder og den arabisk-israelske konflikts oprindelse) var omgående, og den var voldsom.

John Judis, der er mangeårig seniorredaktør på magasinet The New Republic og selv jøde, beskyldes af den amerikanske højrefløj for at undergrave Israels legitimitet, og Genesis har gjort ham så kontroversiel, at Museum for Jewish Heritage (museet for jødisk arv) i New York for nylig valgte at tilbagetrække en invitation til en tale om bogen.

LÆS OGSÅ: B.S. Ingemann åbnede døren til god litteratur

Mens Genesis roses af anmeldere i liberale nyhedsmedier som New York Times og The Boston Globe, er bogen genstand for særdeles skarpe anmeldelser i mere konservative udgivelser såsom The Wall Street Journal, Commentary Magazine og The Forward.

Kritikken kredser om John Judis påstand om, at den jødiske lobby bærer en stor del af ansvaret for præsident Trumans og USAs manglende evne til at konstruere en fredelig og retfærdig løsning på det jødiske spørgsmål efter Anden Verdenskrigs afslutning.

Bogens bredere formål er ifølge John Judis selv at ophæve de myter om Israels oprindelse, som han mener har inficeret hovedstrømningen i jødisk-amerikansk tænkning og fået ellers liberale jøder til at underspille palæstinensernes rettigheder og tilstand i Gaza og på Vestbredden.

John Judis peger blandt andet på, at det er en udbredt misforståelse, at jødiske immigranter i 1948 overtog et mestendels ubeboet territorium, ligesom det også er forkert, at palæstinensisk antisemitisme har rod i religiøse eller ideologiske overbevisninger.

Jøderne ankom til et område med et veletableret palæstinensisk samfund, fremfører han, og den palæstinensiske antisemitisme spirede frem i takt med jødernes voksende tilstedeværelse og deres diskrimination imod deres ikke-jødiske naboer.

John Judis fordrejer imidlertid historien, lyder det fra en af hans skarpeste kritikere, Leon Wieseltier, der er The New Republics indflydelsesrige litteraturredaktør. Han beskriver bogen som overfladisk, falsk, tendentiøs og præcis og beskylder samtidig Judis for at være en turist i emnet, der som de fleste turister kom for at se det, som han ville se.

Der er mere at sige om den aldeles mangel på elegance i at opdage en jødisk identitet i og med formål til at kritisere jøderne; det er ikke bare vankundigt, men krænkende, skriver Leon Wieseltier.

Leon Wieseltier bakkes op af kritikere såsom historikeren Ronald Radosh, der i avisen Jerusalem Post hævder, at John Judis bog er del af en ny verdensomspændende indsats for at bestride Israels legitimitet.

Realiteten er, at han bruger historien til at afstive hans tro på, at USAs politik i Mellemøsten nu bør hælde mod araberne og palæstinenserne snarere end Israel, skriver han.

I en anmeldelse i det jødiske månedsmagasin Commentary Magazine skriver kritikeren Rick Richman, at John Judis ignorerer den kends-gerning, at jøderne ikke kom til Israel som kolonister, men snarere vendte hjem til et tyndt befolket og uudviklet hjemland, og at intet folk i verden er blevet tilbudt en stat og har afvist den oftere end palæstinenserne.

I 1960erne, da Israel var et socialistisk land, var det et fyrtårn for venstreorienterede nationer. I dag har mange på venstrefløjen skiftet side og skaber revisionistisk historie som et våben mod den jødiske stat, skriver Rick Richman.

I en artikel i The New Republic besvarer John Judis selv de kritikere, der beskylder ham for at ville undergrave Israel.

Jeg tror, at problemet er, at nogle entusiastiske støtter af Israel muligvis tror, at de, ved at erkende den historie, bekræfter, at Israel er illegitim. Men mange stater, heriblandt USA, er produkter af nybyggerkolonialisme og erobring. Der er ingen muligheder for at vende om i disse tilfælde. Det, som Israels tidligere historie ikke desto mindre antyder, er, at palæstinensiske arabere har et legitimt klagemål imod israelere, der aldrig er blevet tilfredsstillende adresseret. Det vil ikke blive adresseret ved at ophæve Israel det kommer ikke til at ske men det kan adresseres ved en upartisk tostatsløsning, der giver begge folk en stat, og som åbner døren for Israels forsoning med sine naboer, skriver han.

John Judis: Genesis: Truman, American Jews, and the Origins of the Arab/Israeli Conflict. 448 sider. Farrar, Straus & Giroux