Fem år efter Boko Harams kidnapning: Pigerne fra Chibok er stadig ikke vendt hjem

Over 100 unge kvinder er fortsat sporløst forsvundet i Nigeria. Deres forsvinden vidner om, at kampen mod den islamistiske terrorgruppe Boko Haram ikke er forbi

I maj 2017 blev 21 af de bortførte piger fra Chibok-skolen løsladt af Boko Haram, hvorefter de rejste til hovedstaden, Abuja, for at mødes med præsident Buhari. –
I maj 2017 blev 21 af de bortførte piger fra Chibok-skolen løsladt af Boko Haram, hvorefter de rejste til hovedstaden, Abuja, for at mødes med præsident Buhari. – . Foto: Sunday Alamba/AP/Ritzau Scanpix.

Den seneste gang, den nigerianske kvinde Charity Job så sin teenagedatter, Awa, var om morgenen den 14. april for fem år siden. Dengang vandrede datteren som sædvanligt af sted til sin skole i byen Chibok i det nordlige Nigeria. Awa var blandt de 276 piger i alderen 14 til 25 år, der senere samme dag blev bortført fra skolen af den yderligtgående islamistiske terrorgruppe Boko Haram.

Traumet ramte forældrene så hårdt, at nogle af pigernes forældre efterfølgende døde ”på grund af det”, siger Charity Job til den amerikanske nyhedsplatform VOA News.

Men ikke Charity Job:

”Vi overlevende har stadig børn. Hvis jeg dør, hvem skal så tage sig af dem?”, lyder den nigerianske mors retoriske spørgsmål.

I 2014 vakte massekidnapningen af de nigerianske skolepiger stærkt internationalt røre. Markante stemmer som den daværende amerikanske førstedame, Michelle Obama, støttede etableringen af ”Bring vores piger tilbage”-bevægelsen, der blev grundlagt af forældrene til de forsvundne piger i Nigeria, og som stadig er aktiv i dag.

Da Nigerias præsident, Muhammadu Buhari, året efter blev valgt, var det blandt andet på sit løfte om at vinde krigen mod Boko Haram og om at ”få alle de kidnappede frigivet”. I første omgang lykkedes det da også den nigerianske hær med international støtte at svække Boko Haram markant, og i løbet af 2016 og 2017 blev 105 af pigerne fra Chibok løsladt, blandet andet efter forhandlinger mellem regeringen og terrororganisationen.

Så blev der igen stort set stille omkring Awa og de cirka 110 andre piger, der stadig er forsvundet og formodes fortsat at være tilfangetaget af Boko Haram.

Den nigerianske regerings bestræbelser på at få pigerne løsladt er til gengæld ved at blive intensiveret, forsikrede en talsmand for den nyligt genvalgte præsident over for nyhedsbureauetReuters.

Når udsigterne til deres løsladelse kan synes dystre, skyldes det også, at Boko Haram i løbet af de seneste par år har vokset sig stærkere igen.

Den nigerianske regering er nødt til at erstatte sin udelukkende militære strategi med samarbejde på tværs af landegrænserne og en langt mere helhedsorienteret tilgang, hvis den skal gøre sig håb om at få varigt bugt med Boko Haram.

Det vurderer den nigerianske islam- og Boko Haram-ekspert ved det britiske Tony Blair-institut for Global Forandring i London, Audu Bulama Bukarti, i en analyse på instituttets hjemmeside.

Her peger han på, at blandt andet ”kvalitetsuddannelse” af de unge er vigtigt, fordi det kan gøre dem mindre modtagelige for Boko Harams propaganda.

”Det er afgørende at tage hånd om især Boko Harams giftige ureflekterede ideologi, der skaber fjendskab og udråber andre til fjender, som fortjener døden,” understreger han.

Imens kan familierne og de frigivne Chibok-piger ikke slippe tankerne om de tilbageblevne piger. En af dem, der undslap i 2017, er 22-årige Margret Yama, som ofte ligger søvnløs eller har mareridt om sine veninder.

”Det er meget smertefuldt. Jeg tænker på, hvordan de mon har det nu? Især når det er regntid, tænker jeg på dem, for der er ikke noget læ eller tag, intet at sove på,” siger hun til Reuters om Boko Harams skjulested i Sambisa-skoven, hvor flere er døde af slangebid, fødselskomplikationer og sygdomme.