Klonede grise

DET SKØNNES AT tre procent af den danske befolkning lider af Alzheimers sygdom, der oftest rammer efter 65-års alderen. I takt med, at levealderen stiger, er det forventeligt, at endnu flere i fremtiden vil rammes af, eller få berøring med, den frygtede hjernesygdom

Det er således gode nyheder for ganske mange mennesker, der i dag kan læses i avisen. På Forskningscenter Foulum ved Viborg forventer man i løbet af foråret at frembringe en klonet gris med Alzheimers sygdom. Den vil sætte forskerne i stand til at iagttage grisenes adfærd og undersøge, hvordan sygdommen udvikler sig.

Målet er dels at udvikle mere virkningsfuld medicin, dels at blive bedre til at forebygge sygdommen hos mennesker, og sætte ind inden sygdommen bliver alvorligt generende.

Forskerne i Foulum er optimister og henviser til, at selvom Danmark ikke er det første land, der frembringer Alzheimer-grise, er vi det eneste land i verden, der vil bruge det klonede afkom til at bekæmpe hjernesygdommen.

DEN FORVENTEDE FØDSEL af Alzheimer-grisen er kun mulig, fordi loven blev ændret i sommer. Det hidtidige regelsæt fra 1999 tillod ikke fødsel af levende, klonede dyr. Det havde som konsekvens, at de klonede fostre hver gang blev aborteret, og muligheden for erhvervelse af vigtige forskningsresultater gik dermed tabt.

Mange fandt med rette aborterne for absurde. Kloning har aldrig været et mål i sig selv, og at give videnskaben mulighed for at følge udviklingen af for eksempel Alzheimers sygdom under kontrollerede forhold er oplagt. Forventningerne til, at forskerne lever op til krav om åbenhed og giver politikerne og offentligheden mulighed for at følge med i, hvad de klonede dyr bruges til, er da heller ikke blevet gjort til skamme.