Det er tilbage til rødderne i mere end én forstand for Erik A. Frandsen, der da også giver udtryk for en vis følelsesmæssig påvirkning.
Med udstillingen Erik A. Frandsen det grafiske værk på Randers Kunstmuseum er han dels tilbage i den by, hvor han er født og opvokset, og dels er han med den retrospektive udstilling tilbage ved det, der på mange måder udgør hans kunstneriske grundvand.
Grafikken er både min hovedstol og mit eksperimentarium. Meget er blevet klargjort for mig i grafikken, fordi det medium kræver så meget beslutning. Et maleri kan du altid male over, mens du bliver nødt til at tænke et grafisk tryk igennem en proces. Som menneske kan det være svært at få skabt en kile imellem det at være fuldstændig hudløs og så være et tænkende væsen. Jeg tror, det er det rum, grafikken giver mig. Jeg kan føle mig friere af at have de tekniske blokeringer, end jeg kan ved at være fysisk fuldstændig fri, når jeg sidder med et stykke blankt papir. Det er paradoksalt, men man kan blive friere af at blive holdt fast, siger Erik A. Frandsen.
LÆS OGSÅ: Gud er der, når jeg har brug for det
Han er både ydmyg og en lille smule pinligt berørt over de tidligste værker, da han går igennem udstillingslokalerne i fødebyens kunstmuseum, der rummer mere end 100 af hans grafiske værker, lige fra de første tryk tilbage i slutningen af 1970erne, som han betegner som meget uskyldige til de nyeste og meget professionelle grafiske projekter fra 2013.
Han var 16 år, da han flyttede med sine forældre fra Randers til Ærtebølle og begyndte på Vesthimmerlands Gymnasium i Års. Her fik han en formningslærer, der havde den holdning, at dem, der ikke var interesserede, de kunne gøre, hvad de ville, men dem, der ville noget, de skulle også virkelig lære noget.
Erik A. Frandsen hørte afgjort til den sidste kategori og trykte sine første grafiske værker i gymnasiets formningslokale. Han lånte desuden en trykpresse, som han flittigt brugte hjemme i sine forældres garage.
Det fascinerede mig allerede dengang, at motiverne bliver spejlvendte. Der ligger noget overraskende og dybt interessant i det, siger Erik A. Frandsen og tilføjer:
Det, at man ikke ser tingene øjeblikkeligt, gør, at der er nogle benspænd i det, noget indbygget modstand. Det kan være topfrustrerende, og så kan det samtidig være enormt givende. Fordi du bliver nødt til underlægge dig teknikken, kommer der noget armslængde ind over det, man får en lille smule distance til det, og det kan jeg rigtigt godt lide.
Han flyttede efter gymnasiet til København, men efter et år der, rykkede han igen teltpælene op og rejste fire år rundt i Europa, hvor han opsøgte forskellige kunstskoler. I en periode arbejdede han desuden på et grafisk værksted i Paris.
Frandsen kom aldrig på kunstakademiet, men blev efter hjemkomsten til København en central figur i den generation af kunstnere, der kaldes de unge vilde, og han var med til at grundlægge Værkstedet Værst i København.
Siden har han været en af Danmarks vigtigste samtidskunstnere og hans produktion tæller både malerier, tegninger, skulpturer, fotografier, installationer og så altså grafikken, som har været med hele vejen som et essentielt omdrejningspunkt.
Da Randers Kunstmuseum gav udtryk for, at de gerne ville lave en udstilling med mine værker, var det min egen idé, at det skulle være grafik. Jeg tænker det sådan, at jeg gerne vil snøre sækken og så komme videre herfra, siger Erik A. Frandsen og giver udtryk for, at det er en stor oplevelse for ham at se så mange af hans grafiske værker samlet.
Når jeg laver grafik, så er det enten bestillingsopgaver eller værker, der bliver udført som mindre serier på forskellige trykkerier. Derfor er det noget meget nyt at se værkerne sammen.
Det fremgår af udstillingen, at Erik A. Frandsen i grafikken tidligere end i andre medier konstruerer det dobbelte rum, der er kendetegnende for hans kunst. Ofte er det med markante og grafiske strukturer i forgrunden og mere identificerbare hverdagsmotiver i baggrunden.
Udstillingen er bygget op som en fortløbende fortælling over Erik A. Frandsens grafiske værk fra de første famlende forsøg i 1970erne, de eksperimenterende 1980ere, hvor erotikken fylder meget, 1990ernes og 00ernes fotografiske familiescener bygget på motiver fra hans egen familie og de seneste store farverige værker af blandt andet blomster og biler fra 2013. Flere af værkerne har ikke tidligere været vist i museumssammenhæng. Om udviklingen siger Erik A. Frandsen:
Jeg kigger ikke på mig selv som udvikling, og jeg synes ikke, at jeg overhovedet har udtømt noget inden for grafikken. Det bliver ved med at være et medie, som jeg afprøver og eksperimenterer inden for. Det bliver også ved med at være et medie, som jeg vil spille op mod de andre kunstformer, som jeg arbejder indenfor.
Hans store grafiske produktion er på udstillingen foruden værkerne formidlet via filmoptagelser fra Edition Copenhagen og Niels Borch Jensen Værksted, så publikum kan få indblik i, hvor-dan kunstneren arbejder med de forskellige grafiske teknikker.
Som noget nyt har Randers Kunstmuseum også sat såkaldte QR-koder ved udvalgte værker, som man kan scanne med sin smartphone eller tablet og på den måde få ekstra informationer og fortolkninger af det, man står og kigger på.