Putin strammer grebet om de russiske medier

Propagandakrigen om Ukraine kører i højeste gear. Den sidste uafhængige tv-station i Rusland trues af lukning

Natalia Sindeyeva,       general director of Russian television station Dozhd (TV Rain),       takes part in a news conference in Moscow February 4,       2014. The Russian television station that made its name covering massive street protests against President Vladimir Putin has been taken off the air by three television providers in a move the channel's chief said was censorship. Dozhd (TV Rain),       an independent-minded television station with a strong online presence,       has aired aggressive reporting critical of Russian authorities and even-handed broadcasts on Ukraine's anti-government protests. Picture taken February 4,       2014.  REUTERS/Tatyana Makeyeva (RUSSIA - Tags: POLITICS MEDIA)
Natalia Sindeyeva, general director of Russian television station Dozhd (TV Rain), takes part in a news conference in Moscow February 4, 2014. The Russian television station that made its name covering massive street protests against President Vladimir Putin has been taken off the air by three television providers in a move the channel's chief said was censorship. Dozhd (TV Rain), an independent-minded television station with a strong online presence, has aired aggressive reporting critical of Russian authorities and even-handed broadcasts on Ukraine's anti-government protests. Picture taken February 4, 2014. REUTERS/Tatyana Makeyeva (RUSSIA - Tags: POLITICS MEDIA). Foto: Tatjana Makejeva/Reuters/.

I konflikten om Ukraine optrappes informationskrigen, og ifølge ekspert i russiske medier Anna Sjarogradskaja sker der en tilbagevenden til retorikken fra den kolde krig. Som forkæmper for ytringsfrihed i Putins Rusland er hun vant til lidt af hvert. Alligevel er hun chokeret over mediernes fremstilling af begivenhederne i Ukraine, som hun følger tæt.

Naturligvis er alle aviser, der tilhører staten, ude på at overbevise læserne om, at den russiske fremfærd er lovlig og ærværdig. Men flere medier, end jeg havde regnet med, støtter helt ukritisk Putins politik, siger Sjarogradskaja, der er professor i journalistik og direktør for Det Regionale Presseinstitut i Sankt Petersborg.

Hun tøver ikke med at kalde desinformationen i de russiske medier for propaganda:

Den er værre og mere effektiv end i Sovjetunionen. Dengang vidste alle, hvad de havde med at gøre, for mediernes erklærede formål var netop propaganda. Derfor var den mere harmløs. Nu om dage fremstilles det, som om pressen er fri, og som om nyheder rapporteres objektivt og neutralt. I forhold til Ukraine får russerne nu via statsligt tv at vide, at landet er deres, og at Putin nu bare tager tilbage, hvad der altid har tilhørt dem.

LÆS OGSÅ: Tatarleder vil ikke respektere forbud

Det kraftigt ensrettede mediebillede i Rusland gør, at størstedelen af indbyggerne får et bestemt billede af Ukraine-konflikten serveret særligt via tv, som er langt den mest udbredte kilde til nyheder. Præmissen i de statskontrollerede tv-kanalers dækning af Ukraine er typisk, at der ikke er nogen legitim regering i Kiev, at den kontrolleres af fascister og antisemitter, som tog magten ved et kup og nu terroriserer det store russiske mindretal i landet.

På grund af regeringens kontrol over medierne bliver Kremls udlægning af Ukraine-konflikten ifølge Sjarogradskaja fremstillet som sandheden.

Fra statsligt tv får seerne kun ét perspektiv på situationen i Ukraine, som de i vidt omfang tror fuldt og fast på. De bliver snydt af fjernsynet, for at sige det mildt.

Hun peger på, at de fleste russere har travlt med at forsørge deres familie og udelukkende beskæftiger sig med, hvad der sker i deres egen lille verden. De gør sig ikke klart, at en informationskrig mellem Vesten og Rusland er i fuld gang, mener hun.

Mange formår ikke at tænke selv og tænker i stedet, hvad regeringen vil have dem til at tænke. Kun få forstår, at det, vi foretager os i Ukraine, er kriminelt, siger direktøren for presseinstituttet.

Symptomatisk for udviklingen i det russiske mediebillede er de problemer, som tv-stationen Dozjd er havnet i. Kanalen er den eneste i Rusland, der rapporterede direkte fra protesterne i Ukraine de forgangne måneder, men trues nu på sin eksistens. Dozjd er den sidste tv-kanal i landet, der ikke styres fra Kreml.

Tv-stationens stedfortrædende chefredaktør, Tikhon Dzjadko, deler Sjarogradskajas vurdering af mediernes muligheder i Rusland:

Som den nuværende russiske ledelse forstår det, bør mediernes vigtigste formål være propaganda. Denne propaganda skal dirigeres i retning af at forklare komplicerede begivenheder såsom situationen i Ukraine, skrev han for nylig i den britisk avis The Guardian.

I dette system er der ikke plads til uafhængige medier, fortsatte han.

TV Dozjd kom for alvor i vanskeligheder i januar, hvor en bestemt udsendelse udløste alvorlige repressalier. Efter pres fra Kreml fik kanalen kraftigt indskrænket mulighed for at sende og mistede i løbet af en måned 90 procent af sine seere. Ejeren af bygningen, hvor tv-stationen har hjemme, meddelte pludselig, at han ikke var interesseret i at forlænge lejemålet. Men det alvorligste slag var ifølge Dsjadko, at Dozjd mistede sine reklameindtægter. Nogle annoncører flygtede på grund af det stærkt dalende seertal, andre var bekymrede for at blive sat i forbindelse med en tv-kanal, der er havnet i problemer med regeringen. TV Dozjd har udelukkende overlevet de seneste måneder gennem økonomiske bidrag fra seerne.

Også den populære internetside Lenta.ru samt den liberale radiokanal Ekho Moskvy har været truet på deres redaktionelle integritet i 2014. Begge medier har været ramt af afskedigelser, der har med det journalistiske indhold at gøre.

Anna Sjarogradskaja beskæftiger sig i sit arbejde ikke med, hvordan mediesystemet i Vesten fungerer; om der eventuelt også her sker en forenkling og dæmonisering bare med modsat fortegn nemlig af Rusland efter optrapningen af striden om Ukraine. Men ifølge Sjarogradskaja har blandt andre tidligere justitsminister Lene Espersen (K) pustet til ilden med et krav om dansk militær oprustning uden at komme ind på, om Nato og Danmark de seneste år har gjort sig skyldige i noget af det, de nu anklager Putin og Rusland for eksempelvis brud på folkeretten og invasion af andre lande.

For mig er der nok at skamme sig over her i landet, forklarer Sjarogradskaja dog og uddyber:

Hvordan Nato retfærdiggør sin indblanding i Ukraine, og hvordan det præsen-teres i vestlige medier, kan ikke undskylde Ruslands handlinger.

Den seneste udvikling giver anledning til dyb bekymring hos den russiske medieekspert. Hun har arbejdet ihærdigt for pressefrihed i landet, siden Sovjetunionens sidste generalsekretær, Mikhail Gorbatjov, indførte omfattende reformer på området i 1980erne. I takt med knægtelsen af de uafhængige medier ser Sjarogradskaja det, hun har arbejdet ihærdigt for i mere end 20 år, løbe ud i sandet.

Det gør hende fortvivlet, men også afklaret. Ligesom lignende organisationer er Det Regionale Presseinstitut i Sankt Petersborg blevet udsat for forskellige former for chikane fra myndighedernes side.

Vi er blevet kaldt forrædere og udenlandske agenter, men vi vil ikke stoppe vores arbejde. Vi vil fortsætte uden forbehold med at fortælle hvad der sker. Vi er fast besluttede på at kæmpe for vores organisation, siger Sjarogradskaja.

Protester mod ensretningen af medierne tog form i Moskvas gader så sent som sidste søndag, hvor mere end 10.000 russere protesterede for større pressefrihed og i sympati med TV Dozjd. Flere bar gule og blå flag for at vise deres støtte til Ukraine og opfordrede på bannere præsident Vladimir Putin til at holde op med at lyve.