Krisen får os til at tænke europæisk ved EU-valget

Modsat tidligere valg til Europa-Parlamentet kommer valgkampen denne gang til at handle om Europas kurs. Det skyldes blandt andet den økonomiske krise

STG12 - 20020214 - SANTIAGO DE COMPOSTELA, GALICIA, SPAIN : Anti-globalisation protesters take to the streets of Santiago de Compostela, Galicia, on Thursday, 14 February 2002, carrying a banner reading: ´For a social Europe, solidarity and a Europe of the villages ´, during the EU informal meeting of justice ministers. According to the Galician Nationalists Block, who organised the demonstration, 4, 000 people took part in the protest. According to local police sources, the number did not exceed 1, 500 protesters. EPA PHOTO EFE/X.REY/aa/bp-ms
STG12 - 20020214 - SANTIAGO DE COMPOSTELA, GALICIA, SPAIN : Anti-globalisation protesters take to the streets of Santiago de Compostela, Galicia, on Thursday, 14 February 2002, carrying a banner reading: ´For a social Europe, solidarity and a Europe of the villages ´, during the EU informal meeting of justice ministers. According to the Galician Nationalists Block, who organised the demonstration, 4, 000 people took part in the protest. According to local police sources, the number did not exceed 1, 500 protesters. EPA PHOTO EFE/X.REY/aa/bp-ms. Foto: AFP/.

EU-spørgsmål vil fylde mere og nationale slagsmål mindre, når europæerne om en måned skal til stemmeurnerne for at vælge de 751 medlemmer af Europa-Parlamentet. Det vurderer flere iagttagere af europæisk politik frem mod valget, der finder sted i de 28 EU-lande mellem den 22. og 25. maj.

Vælgerne viser større interesse for EU end ved tidligere valg til Europa-Parlamentet, siger Sara Hagemann, der er politisk forsker ved London School of Economics og ekspert i EU-forhold.

Det er særligt den økonomiske krise, som har sat EU på dagsordenen i den offentlige debat. Når grækerne, som har været udsat for en barsk sparepolitik, skælder ud på tyskerne for at være strammerne i kravet om fortsat budgetdisciplin, eller når man i Nordeuropa hører udfald mod sydeuropæere, der opleves som mindre ansvarlige, har det en effekt på befolkningernes interesse for EUs overordnede kurs.

Det er altsammen med til at sætte Europa i centrum af valgkampen snarere end rent nationale dagsordener, påpeger Sara Hagemann.

Den øgede interesse for europæiske spørgsmål vil i denne valgkamp også blive hjulpet på vej af en ny kampagneform. For første gang siden det første EU-valg i 1979 er europæerne denne gang vidne til, at de største partisammenslutninger fører kampagne på tværs af landegrænserne og med europæiske spidskandidater til at føre valgkampen i næsten amerikansk stil.

LÆS OGSÅ:
Valgkampen er blevet mere europæisk

Således har luxembourgske Jean-Claude Juncker, som kæmper for at styrke den konservative gruppe i Parlamentet, skudt valget i gang i Tyskland, mens tyske Martin Schulz, der står i spidsen for de europæiske socialdemokrater, begyndte sin kampagne i Frankrig. Vel at mærke med meldinger om, hvilken retning de gerne ser EU bevæge sig i og ikke om national politik.

Dette valg er anderledes, for eksempel i kraft af tv-transmitterede debatter mellem de europæiske spidskandidater, som vi vil opleve for første gang. Kandidaterne får i højere grad mulighed for at vise, hvor de vil hen med Europa, siger professor Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

Den første europæiske præsidentdebat, som udsendelsen er blevet døbt, finder sted i Maastricht i Holland på mandag og sendes via tv-stationen Euronews. Jean-Claude Juncker og Martin Schulz vil debattere med den liberale spidskandidat, belgiske Guy Verhofstadt, og tyske Franziska Keller fra De Grønne.

Det styrker også interessen, at valget denne gang indirekte er en kamp om posten som formand for EU-Kommissionen, en af de mest magtfulde poster i EU-institutionerne.

Hidtil er formanden for EU-Kommissionen blevet udpeget af stats- og regeringslederne i Det Europæiske Råd og derefter godkendt af Europa-Parlamentet.

Men med Lissabon-traktaten, som trådte i kraft kort efter valget i 2009, skal Rådet tage hensyn til udfaldet af parlamentsvalget og i princippet udpege den kandidat, der repræsenterer et flertal i det nye Europa-Parlament.

Iagttagere vurderer overordnet set, at der sker en vis europæisering af valget til Europa-Parlamentet, som ellers ofte betragtes som et slags midtvejsvalg, hvor partier i de enkelte lande tester deres vælgeropbakning forud for nationale valg.

Spørgsmålet er så, om denne europæiske debat vil give det nye Europa-Parlament større legitimitet.

Det afhænger helt af valgdeltagelsen, siger Sara Hagemann.

Indtil videre ser den ikke ud til at blive højere end i 2009, hvor 43 procent af vælgerne fandt det umagen værd at stemme.