Skilsmisseforebyggelse bliver en folkesag

Ny rapport peger på, at par i krise kan undgå skilsmisse ved at lære at kommunikere bedre. Bag tallene ligger en voksende erkendelse af, at det er et samfundsanliggende at modvirke, at hvert tredje barn er skilsmissebarn

Skilsmisseforebyggelse bliver en folkesag

I mange år har der været en opfattelse af, at det er et fælles samfundsanliggende at forebygge og kurere fysiske sygdomme, mens det ikke kom myndighederne eller skatteborgernes penge ved, om noget kunne gøres for at forhindre skilsmisse. Men i en tid, hvor hvert tredje danske barn bliver skilsmissebarn, og hvor det stadig tydeligere dokumenteres, at skilsmisse giver dem vanskeligere vilkår, er denne opfattelse ved at ændre sig.

Samtidig er der dokumentation for, at selv korte kurser, hvor man i et par dage får talt sammen på en anden måde, rent faktisk kan redde ægteskaber, påpeger Anne-Dorthe Hestbæk, afdelingsleder ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd som er ansvarlig for den nye rapport Parinterventioner og samlivsbrud.

Hvis vi skal tage stilling til, om der for eksempel skal bruges penge på en hjerteoperation, er det nemt at formidle, fordi det er et spørgsmål om liv og død. Når vi taler om at forebygge skilsmisse, rejser spørgsmålet sig, hvor meget vi skal blande os i det enkelte menneskes liv. Man skal heller ikke blive sammen for enhver pris. Men meget tyder på, at mange tusinde par kunne få et godt liv sammen, hvis de fik nogle redskaber til det, siger hun.

LÆS OGSÅ: Når forholdet kører skævt, skal det tages i opløbet

SFI-rapporten, som udkom i går, kortlægger 42 videnskabelige undersøgelser af skilsmisseforebyggende kurser, som er gennemført i ind- og udland. I alt 13 forskellige metoder er undersøgt, og tre af disse metoder har en dokumenteret positiv effekt. Selvom det mest er i udlandet, man kan hente dokumentation, anbefaler Anne-Dorthe Hestbæk stærkt, at danske myndigheder prioriterer skilsmisseforebyggelse højere.

Det er Egmont Fonden, der har bestilt rapporten. Fonden uddeler hvert år cirka 70 millioner kroner til projekter, der hjælper sårbare børn, unge og familier, og her har man set et behov for at få kvalificeret de tilbud til skilsmissetruede par, som stadig flere søger imod. For forskningen viser klart, at skilsmisser har store omkostninger for børnene og kan udløse deciderede livskriser, hvis de ikke får hjælp, siger fondens direktør, Henriette Christiansen:

Vi er ikke imod skilsmisser, de kan sagtens være det bedste for børnene. Men en skilsmisse har ofte konsekvenser, der rækker langt ud over familien, for det er også børn og unges generelle trivsel, der er på spil. Derfor ser vi det som et afgørende indsatsområde at være med til at sikre, at den parterapi stadig flere kommuner tilbyde, er så fagligt velfunderet som muligt.

Thomas Nielsen er lektor i psykologi ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen Kærlighed og parforhold under forskernes lup. Han peger på, at parforholdet måske er mere belastet end nogensinde, fordi der ofte er to parter, der ikke kun har fælles kærlighed og fælles børn, men også hver sin karriere at passe.

Forskningen viser, at det, som sikrer et langvarigt parforhold, ikke er romantisk kærlighed, men gensidig sympati, forståelse og respekt. Kærlighed har været omgivet af en mystisk aura som noget, der ikke kan kontrolleres eller læres. Men skilsmisseforebyggelse handler ikke om kærlighed. Det handler om, at man ikke snakker godt sammen eller har meget forskellige interesser, som man kan få praktisk hjælp til at løse. Og det er en fornuftig samfundsinvestering, for ny forskning dokumenterer klart, at skilsmisse giver det enkelte barn et psykisk dårligere liv. Ved at bruge penge på forebyggelse sparer man sandsynligvis langt større udgifter til anbringelser af børn og behandling af depression og angst, siger Thomas Nielsen.

Når skilsmisseforebyggelse ikke har været politisk højt prioriteret, hænger det ikke kun sammen med, at skilsmisse anses for et privat anliggende. Det skyldes også, at det op gennem det 20. århundrede har været set som en værdifuld frihedsrettighed at kunne blive skilt uden at blive socialt ekskluderet, påpeger Thomas Nielsen:

Men vi har nok haft en periode med overidyllisering af friheden. Selvfølgelig er det en ret at vægte friheden, men lige nu er det ved at kamme over i en vægtning af egoismen. Den enkelte vil ikke lade sig begrænse af ægteskabet, men det er ikke nogen god udvikling set ud fra et psykologisk synspunkt.