FORRIGE UGE havde jeg inviteret til min fjerde årlige påskereception i Downing Street. Det var ikke første gang, der blev rapporteret videnom om mine bemærkninger om min tro og vigtigheden af kristendommen her i vores land.
Nogle mennesker mener, at vi i en stadig mere sekulær tid ikke bør tale om disse ting. Jeg er helt uenig. Jeg tror på, at vi bør sætte større lid til vores status som et kristent land, vi bør være mere ambitiøse omkring at udvide den rolle, de trosbaserede organisationer spiller, og i virkeligheden mere moralske omkring en tro, der driver os til at gå ud og gøre en forskel i folks liv.
For det første indebærer dét at sætte større lid til vores status som kristent land ikke på en eller anden måde at nedgøre andre trosretninger eller afsige dom over dem, der slet ingen tro har.
Mange mennesker fortæller mig, at det er nemmere at være jøde eller muslim i Storbritannien end i et sekulært land, netop fordi den tolerance, kristendommen kræver af vores samfund, giver større plads også til andre religiøse trossystemer.
De kristne værdier og ansvarlighed, hårdt arbejde, velgørenhed, barmhjertighed, ydmyghed og kærlighed deles af folk fra enhver tro såvel som af folk uden tro. Det er afgørende, og vi bør selvsikkert gå i brechen for disse værdier.
Folk, som i stedet taler for en eller anden art sekulær neutralitet, begriber derimod ikke konsekvenserne af den neutralitet eller den rolle, som troen kan spille i at hjælpe folk til at have et moralkodeks. Naturligvis er troen hverken nødvendig eller tilstrækkelig for moralen.
Mange ateister og agnostikere følger en moralkodeks og nogle kristne gør ikke. Men for mennesker med en tro, kan den tro være en ledestjerne eller et hjælpsomt skub i den rigtige retning og hvad enten denne retning eller dette moralkodeks er inspireret af tro eller ej, gør den en forskel.
For det andet ved vi som kristne, hvor kraftfuld troen kan være i de sværeste tider; dette har jeg kendt til i mit eget liv. Vores trosbaserede organisationer spiller en afgørende rolle i vores samfund lige fra at give storartede råd til at være motoren bag nogle af de mest inspirerende sociale projekter i vores land. Så når vi er selvsikre omkring vores kristne væsen, bør vi også ambitiøst støtte de trosbaserede organisationer i at gøre endnu mere.
For det tredje kan en større lid til vores kristne væsen også inspirere til en stærkere tro, som vi kan gå ud med og faktisk forandre folks liv og forbedre vores lands, ja, ligefrem verdens åndelige, fysiske og moralske tilstand.
Jeg er medlem af Church of England og formentlig ret typisk: Jeg kommer der ikke så jævnligt, og jeg er lidt vag omkring nogle af de sværere dele af troen. Men det betyder ikke, at Church of England ikke er vigtig for mig og for folk som mig det er den virkelig! Jeg synes om dens åbenhed, jeg respekterer dens nationale rolle dybt og sætter pris på dens liturgi og dens kirkebygningers arkitektur og kulturarv.
JEG HAR PÅ FØRSTE HÅND oplevet den helende kraft fra kirkens sjælesørgere, og mine børn nyder godt af det arbejde, der gøres af et fremragende team i en fortræffelig skole under Church of England.
Der er dem, der bebrejder Church of England en vis uldenhed omkring troen. Jeg går ikke ind for dogmatisk renhed og tror ikke, at dogmatisme er afgørende for at prædike kirkens rolle og vigtighed i vores samfund. Det er skam vigtigt, at vi går ud med vores tro, og som sagt ønsker jeg at se flere handlinger fra kristen side for at forbedre vores samfund og vores børns uddannelse.
Vi kan være stolte af det faktum, at Storbritannien i en tid med svære økonomiske problemer har nået målet på 0,7 procent af BNP givet til bistand. Andre lande har opgivet dette mål eller ikke formået at nå det. Men med få sekunders mellemrum bliver et barn vaccineret mod en sygdom grundet den beslutning, vi har truffet i dette land om at holde vores løfter til verdens fattigste.
Det samme gælder vores lov imod den vederstyggelige praksis med moderne slaveri. Dette sker, fordi vi aktivt arbejder på at samle hele lovgivningen, skærpe dommene og uddrive denne plage, som stadig er alt for reel i vores verden.
Nogle emner såsom velfærd er mere kontroversielle. Jeg synes af og til ikke, at der bliver gjort nok ud af vores bestræbelser på at bekæmpe fattigdommen.
Selvfølgelig har vi været igennem hårde økonomiske tider for at vende vores land rundt i de seneste år. Men det er gennem værdigheden ved at arbejde og velfærdsreformerne, så det kan betale sig at arbejde, og vores anstrengelser for at yde de bedste skoler og evner til unge mennesker, at vores langsigtede økonomiske plan bedst kan hjælpe folk ind i en sikrere fremtid.
Og det er derfor, der nu er 1,6 millioner nye jobs i den private sektor, arbejdsløsheden er på sit laveste inden for de seneste fem år, og antallet af mennesker på arbejdsløshedsbetaling er faldet med over en halv million.
Jeg håber derfor, at selv hvis folk er politisk uenige i nogle ting, så kan de dele troen på at forsøge at løfte folk op i stedet for ikke at regne dem med. Jeg byder debatten med kirkeledere og trosretninger om nogle af disse emner velkommen, for i sidste ende tror vi vel nok alle sammen på mange af de samme principper.
Hvad enten det drejer sig om den støtte, folk ønsker at give deres familier, eller beslutningen om ikke at afskrive nogen, så tror jeg på, at disse værdier og idealer er virkelig vigtige for os alle.
David Cameron er britisk premierminister. Denne tekst er en redigeret version af Camerons artikel, som først blev trykt i Church Times. Oversat af Sara Høyrup