Haarder strammer op om kristendomsfaget

Et af folkeskolens mindste, men politisk mest omdiskuterede fag – kristendomskundskab – står foran en gennemgribende undersøgelse og revision. I begyndelsen af 2006 nedsætter undervisningsminister Bertel Haarder (V) et udvalg, som skal udarbejde en ny læseplan for faget og revidere hele fagets formålsbeskrivelse. Samtidig skal der gennemføres en landsdækkende undersøgelse af, hvordan og hvor meget der undervises i faget.

– Ligesom for de andre folkeskolefag, der nu bliver prøvefag, vil der for kristendomskundskundskab blive nedsat et læseplanudvalg. Det har ingen hast, men jeg regner med, at det sker i begyndelsen af det nye år. Og i den forbindelse er det naturligt, at udvalget både kigger på fagets formålsbeskrivelse og de faglige krav og mål, siger Bertel Haarder, som tidligere over for Kristeligt Dagblad har udtrykt ønske om en formålsbeskrivelse, som giver de bibelske fortællinger en mere fremtrædende placering og tydeligere præciserer, at folkekirkens evangelisk-lutherske kristendom er fagets centrale kundskabsområde.

Kristendomsfagets nye status er resultatet af en aftale, regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik i september. Aftalen indebærer, at folkeskolens afgangsprøver bliver obligatoriske med virkning fra udgangen af skoleåret 2006-2007.

Alle elever skal afslutte folkeskolen med prøver i dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi, og derudover trækkes der lod om, hvilke andre fag eleven skal op i.

Dermed bliver både historie, samfundsfag og kristendomskundskab som noget nyt prøvefag. Er eleven fritaget for kristendomskundskab, kan faget naturligvis ikke trækkes.