Ingen ved, hvor meget EU bestemmer i Danmark

11, 50 eller 70 procent. Vurderingerne er forskellige, når talen falder på EUs påvirkning af dansk lovgivning. Det er meget svært at undersøge, siger lektor, der er aktuel med bog om EU-lovgivning

Dannebrog og EU-flag foran Nationalbanken som tegn på, at Danmark overtog formandskabet for EU den 1. januar 2012.
Dannebrog og EU-flag foran Nationalbanken som tegn på, at Danmark overtog formandskabet for EU den 1. januar 2012. Foto: Christian Lindgren/ Denmark.

EU har bestemt, at du skal have sikkerhedssele på, når du kører i bil, hvilke tilsætningsstoffer der er i den mad, du køber, at dine børn skal tilbydes frugt og mælk i skolen og meget andet.

Men pæcis hvor meget af den danske lovgivning, der er påvirket af EU, er der dog intet fast svar på.

En opgørelse fra Justitsministeriet i 2011 viste, at 11,25 procent af den danske lovgivning stammer fra EU, mens den borgerlige tænketank Cepos er nået frem til en andel, der ligger på mellem 50 og 60 procent.

Om kort tid udkommer så en ny bog, Regelstaten, hvor forfatterne har forsøgt at beregne, hvor meget af den danske lovgivning der er relateret til EU-lovgivning.

Men selvom den ene af bogens forfattere, Mads Leth Jakobsen, lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, nu har undersøgt EUs påvirkning af dansk lovgivning, har han heller ikke fundet et endegyldigt svar på omfanget af påvirkningen.

Det er meget svært at undersøge, hvor meget EU påvirker dansk lovgivning. Det ville i princippet kræve, at vi vidste, hvilke love der havde eksisteret, hvis Danmark ikke var medlem af EU, eller EU slet ikke eksisterede.

LÆS OGSÅ:
EU påvirker din dag fra morgen til aften

I bogen har Mads Leth Jakobsen og hans kollega fundet frem til et tal, der ligger på mellem 10 og 20 procent, men der er endnu flere love end disse, der er relateret til EU, vurderer Mads Leth Jakobsen.

Uklarheden skyldes den måde, hvorpå omfanget af EUs påvirkning beregnes, siger han. For eksempel tager undersøgelsen i Regelstaten udgangspunkt i danske lovtekster og medregner ikke EUs forordninger, der har direkte effekt i Danmark og således ikke først skal indføres i danske love.

Det gør Cepos opgørelse, hvilket er forklaringen på det højere tal, de finder.

Det er svært at finde et præcist svar på, hvor meget af den danske lovgivning EU bestemmer, for Folketinget kan have støttet en lov, som EU vedtager, og er det så EU, der bestemmer? Desuden kunne vi have gjort det samme og vedtaget den lov, som EU har bestemt, selv hvis vi havde stået uden for EU. Det har man jo set med liberaliseringen af tele-og energimarkedet i Norge.

Ifølge Søren Dosenrode, professor og EU-kender ved Aalborg Universitet, er den samlede andel af EUs involvering på dansk lovgivning på mellem 60 og 70 procent.

Udover den direkte påvirkning fra EU må man også medregne den danske lovgivning, man er blevet inspireret til fra EU samt det, Søren Dosenrode kalder mental tilpasning.

Både politikere og embedsmænd tænker automatisk EU ind i ny lovgivning, fordi al lovgivning skal passe ind i en europæisk sammenhæng. På den måde er meget dansk lovgivning udsprunget fra europæiske strømninger og europæisk lovgivning.

Spørger man Søren Dosenrode, om der kan være politiske motiver bag den måde, man opgør tallene på, er svaret klart.

Jeg havde engang en kollega, der sagde, at det var, som om der var en uhellig alliance mellem pressen og Christiansborg, hvor man er blevet enige om ikke at fortælle, hvor meget lovgivning der kommer fra EU. Undgår man at tale om EUs påvirkning, undgår man samtidig at tage den store diskussion om medlemskabet af EU.

Socialdemokraternes EU-ordfører og tidligere justitsminister Morten Bødskov mener ikke, at de danske politikere fejer EUs påvirkning ind under gulvtæppet.

Som jeg ser det, har vi hver dag forslag om politiske initiativer samt lovgivning, der kommer fra vores tætte samarbejde med de øvrige EU-lande, fordi vi på en lang række områder, som bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og sikring af et bedre miljø, er stærkere sammen.