Ny spirituel boform ser dagens lys i Østjylland

Sognepræst bag bofællesskab vil ikke bindes af dogmer, men ønsker et eksperimenterende miljø, hvor beboerne kan udforske det kristne univers

Rapsmarker ved Rønde med udsigt over Kaløvig
Rapsmarker ved Rønde med udsigt over Kaløvig. Foto: Morten Rasmussen/.

På en bar grund ved Rønde på Djursland skal der snart bygges 18 nye almene boliger. Det i sig selv er ikke bemærkelsesværdigt. Men det er det fælleshus, som opføres i midten. Her skal der være et køkken, så beboerne kan spise sammen, og ved siden af det et andagtsrum, som skal huse daglige meditationer, tidebønner og andagter.

Ønsket er nemlig, at det åndelige fællesskab skal være kendetegnende for bofællesskabet, som en gruppe af folk fra hele landet har oprettet. Sognepræst i Grenå Lene Højholt er en af initiativtagerne.

Det, der bringer os sammen, er ønsket om at bo i en sammenhæng med en daglig og fælles, fortrinsvis kristen meditativ praksis. Vi har alle en længsel efter at fordybe os i vores tro og sætte Kristus mere i centrum i vores liv, og det håber vi, at dette fællesskab kan hjælpe os til, forklarer Lene Højholt.

LÆS OGSÅ: Menneskeligt set er vi trodsalderen livet igennem

Hun understreger dog, at det ikke er tænkt som et kommunitet eller kloster.

Alle i gruppen bag har selv en meditativ praksis og har været på forskellige former for retræter og rundt i klostermiljøet for at se, hvordan klosterordener fungerer. Men det, vi har mødt, er netop klostre og retrætesteder, ikke boformer. På den måde føler vi os som pionerer. Vi skal finde vores egen form. Alle skal have deres privatliv, passe et arbejde og andre aktiviteter ude i verden, samtidig med at vi deler en åndelighed, forklarer hun.

Planen er, at andagtsrummet kan have en Kristus-ikon som fokuspunkt.

Men vi ønsker, at det skal være et åbent sted, så vi er ikke bundet af nogen dogmatik eller konfession. Vores intention er, at det skal være et eksperimenterende fællesskab, hvor vi sammen kan udforske det kristne univers. Vi håber derfor på forskellighed og mulighed for at lære af og bruge de ressourcer, hver enkelt bringer med sig, siger Lene Højholt, som sammen med de andre initiativtagere begyndte på projektet i januar for godt to år siden.

Bofællesskab Baunehøj er opkaldt efter det lokale område, og bygningerne står klar til indflytning i efteråret 2015. Lene Højholt forklarer, at interessen er stor, og der er lagt billet ind på 13 af de 18 boliger. Det er lejeboliger, som boligforeningen DjursBo står for at bygge. Det mindste hus på 85 kvadratmeter kommer til at koste cirka 6500 kroner om måneden, og det største har en udgift på 8600 kroner for 115 kvadratmeter.

Der er blevet taget godt imod projektet i både kommune og boligforening.

Vi har fået godkendt, at vi selv vælger beboere til bofællesskabet, dog kan Syddjurs Kommune i enkelte tilfælde råde over en bolig. I vores formål lyder det blandt andet, at beboere skal have lyst og vilje til at deltage i fællesskabets liv med meditation, fortrinsvis på et kristent grundlag, forklarer Lene Højholt.

De fleste, der har ønsket at skrive sig op til en bolig, er i begyndelsen af 60erne ligesom Lene Højholt selv. Efter planen rykker hun også ind i bofællesskabet. Folk fra blandt andet Ringkøbing, Langeland, Fyn og en fra Norge er blandt de kommende beboere.

Selvom bofællesskabet er nyt i sin form, understreger Elizabeth Knox-Seith, pilgrims- og retrætepræst i Lolland-Falsters Stift, at kristne fra Jesu tid har boet sammen. Dengang var det primært de udstødte og forfulgte i samfundet, forklarer hun. Det udviklede sig til det, som senere blev kendt som klostre.

Med Reformationen kommer en helt ny forståelse af, hvad det vil sige at være kristen. Det bliver et opgør med klosterbevægelsen, og man mener, at man i stedet skal leve sit kristenliv i kald og stand. Det vil sige på sit arbejde og i den almindelige hverdag som familie. Den nye vægt på familien betyder, at andre bofællesskaber opløses, siger hun.

I dag er det omvendt.

Nu er det familien, der er i opløsning. Vi ser mange brudte familier, og flere lever alene. Det giver et fornyet behov for andre boformer, hvor man kan finde ind i et fællesskab, mener Elizabeth Knox-Seith, der også henviser til, at der er en større interesse for det åndelige.

Det skaber et behov for steder, hvor man kan dele sin åndelighed. Men mulighederne er ikke mange. Derfor byder jeg det nye initiativ meget velkommen. Der har været mange forsøg på at skabe noget lignende, men jeg kender ikke til noget, der er lykkedes, og som har været så gennemtænkt, siger hun og fortsætter:

Der findes også andre fælleskabsformer som for eksempel økologiske bofællesskaber, men typisk er det åndelige ikke en del af det. På den måde er der en hjemløshed for kristne.