Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Vikingerne kommer! til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vikingerne kommer!


-- Tegning: Peter M. Jensen

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Vikingerne: En roman om vikingetiden for unge er blot et af de seneste udtryk for en stigende interesse for vikingetiden, der også afspejler sig i vikingegrupper, vikingemarkeder og kampgrupper

Vikingeskibe, vikingereligion, vikingegrupper, vikingemarkeder, vikingeromaner – der er fritidsvikinger overalt i Danmark, og interessen for vikingerne lader til at være i stadig vækst. Er det en nostalgisk længsel efter en glorværdig fortid, eller har vikingerne noget at sige os i dag?

En af dem, der er grebet af vikingerne, er pianisten og organisten Susanne Clod Pedersen. Hun udsendte tidligere på efteråret vikingeromanen "Arnulf", en sanselig og dramatisk historie om en 16-årig dreng, der lever på Svend Estridsøns tid.

– Vikingetiden var eventyrenes og sagaernes tid, inden samfundet blev så komplekst. Man var mere herre i sit eget liv, end man er i dagens samfund. Verden var mere simpel.

Susanne Clod Pedersen har prøvet at gøre historien om Arnulf så realistisk som muligt. Undervejs har hun konsulteret faglitteraturen og en række eksperter, blandt andre en historiker, en arkæolog, en skibsbygger, en asatroende og en skjald.

Annonce
– Tiden har været meget barsk og karsk. Det her er meget en teenagehistorie om vilde unge mænd, der har våben i hænderne. Arnulf kan ikke begå sig i sit eget miljø. Det er en nutidig konflikt, som jeg har prøvet at lægge i vikingetiden.

Hun drager en parallel til nutidens rockergrupper, der skaber deres egne regler:

– Her er en reminiscens af lovløsheden i vikingetiden.

Susanne Clod Pedersen mener, at vikingerne har noget at sige os i dag:

– Stå på egne ben, vær glad for livet og respekter hinanden. Det gjorde vikingerne for eksempel i deres kvindesyn. Da jeg talte med en asatroende, fortalte han, at vikingerne ikke knælede, de så guderne lige i øjnene, de var ligeværdige. Det handler meget om selvrespekt. Vi kan godt være stolte af og glade for vores fortid, det er vigtigt i denne globaliserede tid.

Susanne Clod Pedersen har givet sine fire børn vikingenavne for at minde dem om deres rødder.

Er man interesseret i vikinger, kan man finde masser af læsestof i tidsskriftet "Viking – Magasinet om ind- og udlængsel", der er udkommet årligt de seneste par år. Redaktør af og initiativtager til bladet er journalist Michael Borgen i Hammel. Ligesom Susanne Clod Pedersen mener han, at forklaringen på vikingefascinationen kan findes i den moderne verden:

– Vi søger en identitet i en globaliseret verden. Der rodes rundt i gryden med hensyn til vores gamle billeder af at være menneske og dansker. Det kan være en fordel at vide, hvem man selv er. Vikingerne er oplagte, fordi de er grundlag for kongeriget Danmark, de indførte kristendommen, og de er klart det mest kendte både i Danmark og på verdensplan. Vikingerne har alle hørt om. De er gode til at skabe identitet, også over for omverdenen, siger Michael Borgen.

Selvom moderne danskere bruger vikingerne til at finde et kulturelt fodfæste, mener han ikke, at vikingeinteressen behøver føre til en isolation over for omverdenen:

– Vikingerne repræsenterer et enormt møde med det fremmede – hele Europa, noget af Asien og Nordamerika – men vi mistede jo ikke vores identitet i vikingetiden, og samtidig grundlagde vikingerne de skandinaviske lande, vi har i dag. De viser, at man kan møde noget meget fremmed og bevare sin identitet. I dag er man bange for, at det hele bliver én international grød, men sådan behøver det ikke være.

Helt uproblematisk har fascinationen af vikingerne dog ikke altid været. Adolf Hitler interesserede sig for vikingerne, og derfor kan de være problematiske i dagens Tyskland. De danske nynazister var ligeledes de første, der anmeldte tidsskriftet "Viking":

– En naturlig interesse for identitet og kultur er den bedste beskyttelse mod en ekstrem udnyttelse. Vikingerne er for stor en gave at give til ekstreme mennesker, siger Michael Borgen.

En af de grupper, der mødes for at dyrke deres interesse for vikingetiden finder man i Nordjylland. Vikingegruppen Lindholm Høje har omkring 80 medlemmer og er bygget op omkring oldtidsminderne på Lindholm Høje Museet ved Nørresundby, hvor gruppen hver sommer afholder et stort vikingemarked. I sommer var der 4000-5000 gæster, heriblandt mange børnefamilier.

– Mange af dem, der kommer, er faste gæster, og mange kommer på grund af den historiske interesse. Vi gør meget ud af det autentiske, så det ikke bliver en skuffelse – det eneste nutidige, der er tilladt, er briller. Folk skal føle, at de kommer ind på en vikingehandelsplads, fortæller vikingegruppens formand, VVS-mand Thomas Lorentzen.

Omkring 250 fritidsvikinger deltager på det årlige marked. Ud over vikingegruppen selv, der beskæftiger med forskellige former for håndværk, er der kampgrupper, hestefolk, der lavede opvisninger med islandske heste, en historiefortæller, der fortalte historier fra sagaerne, og en tatovør.

For Thomas Lorentzens vedkommende er det den historiske interesse, der driver værket, og det håndværksmæssige spiller også en rolle. Gruppens bronzestøbere eksperimenterede for eksempel længe med at finde ud af, hvordan man laver støbeforme. De første forme af ler duede ikke, men først da de fandt ud af at blande hestepærer i, virkede det. Nu kan bronzestøberne lave arkæologisk korrekte afstøbninger af vikingesmykker og spænder, mens andre i gruppen arbejder med at smede guld, sølv og jern, binde nåle (en gammel form for hækling) og fremstille tekstiler.

11 kvinder i Vikingegruppen Lindholm Høje er i gang med et helt specielt projekt. De er ved at lave en kopi af Bayeux-tapetet, der viser normannerfyrsten Vilhelm Erobrerens invasion af England i 1066. Projektet startede i 1999, da kvinderne syntes, at de havde syet telte og vikingedragter nok.

– Vi regnede med, at det kunne vi gøre på 10 år, men nu har vi sat det til 15 år, fortæller gruppens leder, Birgit Højbjerg Nielsen, der er pensioneret lærer.

Bayeux-tapetet er 70 meter langt. Gruppen er nu færdig med den første af fire ruller, der er 18 meter og anbragt sikkert i en bankboks sponsoreret af Nørresundby Bank. I alt er der nu syet omkring 25 meter. Gruppen mødes et par timer en gang om ugen og en hel dag om måneden. Den er blandt andet blevet inspireret af Lars-Henrik Olsens roman "Dværgen fra Normandiet" (1987). Tapetet er allerede blevet vist frem flere steder, blandt andet i Aalborghallen.

– Når det bliver færdigt, håber vi, at der kan blive plads til det i Nordjylland i udvidelsen af Lindholm Høje Museet, siger Birgit Højbjerg Nielsen.

Vikingernes kampe er hovedsagen for Vikingekampgruppen Ulfhednir (ordet betyder "klædte som ulve"), som blev oprettet i 1994. Gruppen laver opvisninger for skoler, børnehaver og museer og vikingeaftener for firmaer. Dens medlemmer laver deres eget tøj og økser; sværdene køber man i England. Der er kamptræning en gang om ugen. Om sommeren mødes Ulfhednir med andre vikingekampgrupper på vikingemarkederne og kæmper mod dem. Kampene er ikke indstuderede, men følger nogle regler, blandt andet slår man ikke på hoved, knæ og arme. Man bruger våben, der ikke er skarpe, og der er sjældent skader, højst blå mærker.

– Det er en kampsport for hold. Det er ikke show, men krig for alvor – men i leg, siger tv-billedjournalisten Nanna Sarauw, der har været medlem af gruppen siden 1997. Hun blev intereseret i Ulfhednir, da hun lavede en dokumentarfilm om gruppen.

Det er ikke kun vikingernes håndværk og kampteknik, der har moderne danskeres interesse. Det samme gælder også troen på aserne – de gamle, nordiske guder. Forn Sidr, Asa- og Vanetrossamfundet i Danmark, blev stiftet i 1997. Det har 488 medlemmer og blev i 2003 godkendt af Kirkeministeriet som trossamfund. Forn Sidrs formand er Martin Peter Hansen i Randers.

– Jeg føler mig hjemme i den tankegang, der er i nordisk mytologi. Jeg sætter stor pris på, at der er en stor individuel frihed; der er ikke nogen synd, skyld eller skam. Der er det enkelte menneske og de konsekvenser, dets handlinger afføder, siger Martin Peter Hansen.

Forn Sidr hylder guderne og bringer ofre til dem (for eksempel korn, hyldesaft, roer og brød) ved blót, hvor alle deltagere er involveret. Trossamfundets filosofiske grundlag er Edda-digtet Hávamál. Martin Peter Hansen forklarer:

– Det er gode råd, som Odin har givet menneskene om, hvordan man opfører sig som gæst, i krig og så videre. Nogle af leverådene er selvfølgelig svært forældede. Man ser på det med et gran salt. Hávamál handler om at opføre sig ærefuldt – som et alment anstændigt menneske.

Han understreger, at asatroen ikke nødvendigvis hænger sammen med vikinginteressen:

– Vi er et trossamfund – hvad folk har af fritidsinteresser, må de selv om.

historie@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock

Andelsbevægelsen fik demokratiet til at blomstre

Hvem var skyld i nederlaget i 1864?

Tilbagetoget fra Dannevirke blev skæbnesvangert

1814 - det vigtigste år i skolens historie

Den langstrakte døds digter

Jorden er rund – og det har vi vidst længe

Islamisme – verdens farligste isme

Kannikken, der blev danskhedens formidler

Den store krig ændrede Europa

Hvad var følgerne af Første Verdenskrig?

Danmarks første selvbiografiske tekst var tænkt som et eftermæle

Uddrag af Bo Madsens selvbiografi

Intet var som før efter Napoleonskrigene

Da nutidens Europa blev formet

En kirke født ind i krig og kaos

Hvad er det værste år i historien?

Forskellige syn på Mao

Kinas blodige befrielse

Danmark har altid været et indvandrerland

Neandertalerne forsvandt, da vores forfædre kom til Europa

Var neandertaleren samme race som os?

Indledningen til den danske katastrofe i 1864

Jødernes øjenvidne mod romerne

Fra jødisk officer til romersk intellektuel

Historiker: Sæt forskningen og tyrkerne fri

En teenagers erindring om et folkemord

Armeniernes historie er vores historie

Nu har du set dokumentationen. Hvad gør du så med den?

Jyske Lov og Hedeby, Danmarks første bispedømme?

Da nazisternes retorik blev til virkelighed

Dom afsagt: Historikeren Bent Jensen måtte gerne kalde journalist for KGB-agent

1913: Året før stormen

”Ingen ?familier i ?Rusland?har ?undgået ?Gulag”

De glemte sovjetiske arbejdslejre

Vikinger var allierede med jøder og muslimer

Undervisning til alle er en gammel historie

Historiens syriske smeltedigel

Billeder af kvinder i pagt med den onde

”Krigen slutter først, når traumerne holder op med at vandre”

Når historien sætter sig spor

Da Danmark sagde fra over for tyskerne

Kun få lande påtager sig skylden for fortidens forbrydelser

Ny undersøgelse slår fast: Danerkongen boede i Jelling

Eisenhower: Den vagtsomme koldkriger

Etruskerne – de første italienere

Ubrugte noter

Borgerskabets fruer var ikke kun til pynt

En kirkehistoriker man kan slå op i

Tysklands begavede og kyniske mand i Danmark

Da den kolde krig blev varm

Amerikas historie havde været en anden, hvis Jamestown var fejlet

Det moderne amerikas barske fødsel

Professoren, der afviste udviklingslæren

Tyskland har været Europas magtcentrum i 500 år

New Deal får stadig sindene i kog

Verdens ældste ord er fundet

12 kulturpersoner: Her er den vigtigste dag i historien

Fra arvefjender til arvevenner

Historiske billeder: Frihedsmuseet åbnede med en bombetrussel

Favntag med livet og døden i Pompeji

Store talere

Retorik er mere end indpakning

Uindtagelige Afghanistan

Blodet og livet forlod langsomt den korsfæstede

De korsfæstedes pinsler har varieret meget

Danmark har til alle tider sejlet i alkohol

Historien skrives ukritisk på Balkan

Kommunismen er endnu for farlig at forholde sig til

Da polakkerne vendte høtyvene mod russerne

Skønne kulturbyer og storslået opera

Lille land med kort kolonitid

Det glemte eksperiment i Venezuela

Mennesket bærer miraklet i sig

Maskinstormernes dødelige kamp mod fremskridtet

Dronning Gunhild kom frem i lyset

Almissens vej fra helligåndshuse til kontanthjælp

De første skridt mod et forenet Europa var elitære

Hitler kunne kun komme demokratiet til livs ved at bruge det

”Demokratiet har altid et element af populisme i sig, der kan blive farligt”

Ane Marie Nielsen – historien om en barnemorderske

Når tjenestepiger slog nyfødte ihjel

Nordisk historie: De byer, der kom først, blev størst

Sådan tænkte og forstod Saxo verden

Nazitysklands desperate og langvarige nederlag

Har Det Etiske Råd gjort os klogere på livets store spørgsmål?

Julefilosofi: Kant drømte om den evige (jule)fred

Danmark og Sverige var i krig otte gange på 200 år

Stenalderens jægere ofrede dyr i mosen

Skandinaviske stammer ofrede mennesker

Armeniens bitre kamp om folkedrabet

Dansk lægevidenskab benyttede sig ikke af stjålne lig

Ligrøvere i videnskabens tjeneste

Grækere og tyrkere har levet i ufred i 500 år

Fund af kristne runer på nordbogårdene

Nordboernes forsvinden er tæt på at være opklaret

Hvordan håndterer tyskerne fortiden i dag?

Nazilægen, der undslap retfærdigheden

Jøder forgiftede vandforsyning som hævn på tyskere

Når historien ligger i navnet

Margrete I - den bedste politiske begavelse blandt danske fyrster

Cubakrisen: Da uret viste et minut i dommedag

BILLEDSERIE: Fra arbejdernes rettigheder til forbrugernes

Nødvendigt opgør

Vesterhavet har blæst både gudsfrygt og fandenivoldskhed ind i os

Da fiktionen spredte sig over Vesteuropa

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​