Forsker efterlyser etik i religionsdebatten

– Da Tværkulturelt Center op til valgkampen i 2001 lancerede et kodeks for religionsdialog, skabte det nogle meget spændende og givende diskussioner, siger biskop Steen Skovsgaard, der indtil fornylig var provst i Gellerup ved Århus, og tilføjer:

– Men derfra er der et langt spring til at nå et mindre groft debatklima.

På Nørrebro i København mener provst Gert Blak Mogensen, at et etisk kodeks hører til i områder, hvor etniske minoriteter og oprindelige danskere lever i hver sin verden.

– Både præster og andre borgere på Nørrebro har haft mange år til at lære, hvordan religiøse, ofte de etniske minoriteter, og mange studerende uden religion tænker og tror. Den viden kan man ikke tage for givet, og det ved vi godt. Det er muligt, at man andre steder har behov for en proces med et etisk kodeks. Det kan jeg godt fornemme på kolleger fra områder med en anden befolkningssammensætning end vores, siger provsten.

Dr.theol Peter Widmann, Aarhus Universitet, mener, at man skal forholde sig alvorligt til den distance, der er mellem troende muslimer og oprindelige danskere, som ikke selv føler, at de er religiøse.

– Jeg mener, at man har en forpligtelse til at fundere over sit religiøse ståsted – og de fleste har et. Hvis tolerancen i forhold til andre bare opfattes som smertefri, så kan den aldrig klare et sammenstød med fanatisme. Det er vigtigt at stå fast på, at nydelse af rettigheder også kræver ydelse af rettigheder, siger han.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Kirke og Tro