Morten Mikkelsen |
30. november 2005
ALLE MINE KILDER: Ny foredragsrække satser på politikere, forfattere og andre kendte som formidlere af Danmarks to store teologiske tænkere. Iagttagere set det som et tegn på, at værdipolitik er oppe i tiden
I en tid, hvor værdipolitik får stadig større betydning, er det naturligt, at politikere og politiske forfattere beskæftiger sig med at udlægge tænkere som N.F.S. Grundtvig og Søren Kierkegaard.
Sådan lyder såvel en teologisk som en politisk iagttagers kommentar til, at Vartov arrangerer en foredragsrække, hvor politiske frontfigurer og andre kendte danskere fortæller om, hvad Grundtvig og Kierkegaard betyder for dem. Foredragsrækken indledes i aften af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og fortsætter hen over vinteren med i alt 12 foredrag af vidt forskellige, men lutter kendte danskere.
– De 12 er ikke udvalgt efter, at de skal være eksperter i Grundtvig og Kierkegaard, men efter at de i en vis udstrækning er kendte og har en karriere, der kan føres ind i sammenhængen, forklarer Hans Grishauge, Vartovs sekretariatsleder.
Vartov er den lokalitet i det indre København, hvor Grundtvig sin tid havde sit virke som præst, og bygningen har i en årrække huset et Grundtvig-forskningscenter og Grundtvig-bibliotek. I foråret 2005 flyttede Kierkegaard-forskningscentret og Kierkegaard-biblioteket ind, og derfor har Vartov fundet det naturligt at lade den årlige foredragsrække omhandle begge store teologiske tænkere. Og ifølge sekretariatslederen har de to haft så stor betydning for dansk åndsliv, at mange andre mennesker end teologiske, filosofiske og litterære specialister vil have noget på hjerte.
– Med forfatteren Erik Aalbæk Jensens udtryk løber Grundtvigs og Kierkegaards tænkning som to vandårer under danskernes selvforståelse, og målet med foredragsrækken er uden rent fysisk at grave huller i jorden at undersøge, hvad de to vandårer giver næring til i dag, fortæller Hans Grishauge.
Ifølge Rasmus Jønsson, ekstern lektor ved Roskilde Universitetscenter og ekspert i professionel politisk kommunikation, vil de 12 foredragsholdere uden tvivl "sælge billetter" i offentligheden, fordi de er kendte. Samtidig vil politikerne kunne bruge den lidt usædvanlige platform til at profilere sig.
– Mange politikere interesserer sig for Grundtvigs og Kierkegaards tanker, og jeg er sikker på, at de fem folketingsmedlemmer, som medvirker, gør det ud fra et ærligt engagement. Men det er også et blandt flere eksempler på, at politikere får et behov for at vise flere sider af sig selv i en tid, hvor de politiske budskaber komprimeres, og Anders Fogh Rasmussen for eksempel rejser rundt til den ene forsamling og medieoptræden efter den anden med de samme fire-fem mærkesager i tasken, forklarer Rasmus Jønsson.
Men når det netop er politikere, som holder foredragene, hænger det ifølge Rasmus Jønsson også sammen med, at værdipolitik er kommet til at fylde mere på den politiske dagsorden. Derfor bliver det igen relevant for politikere at undersøge vores arv – de ideer og værdier, som det danske samfund er bygget på. Og her er Grundtvig og Kierkegaard svære at komme udenom.
Jens Ole Henriksen er provst i Århus Nordre Provsti og tidligere formand for den grundtvigianske forening Kirkeligt Samfund. Han påpeger, at både Grundtvig og Kierkegaard paradoksalt nok er evigt aktuelle i demokrati-debatten, selvom de begge var stærkt skeptiske omkring det tidspunkt, da enevælden i 1848-1849 blev erstattet af demokrati.
– Begge spillede en central rolle i kritikken af demokratiet som styreform. I udgangspunktet var begge forbeholdne, men de endte to forskellige steder. Kierkegaard med en konsekvent lammende kritik, og Grundtvig i sidste ende som en del af den grundlovgivende forsamling og senere folketingsmedlem, siger Jens Ole Henriksen.
– Men hver især havde nogle alvorlige spørgsmål til demokratiet. Grundtvig i forhold til danskhed og overvejelsen om, hvorvidt kærlighed til fædrelandet var en nødvendighed. Kierkegaard i form af en advarsel om, at demokrati kan udarte til en karikatur, hvor massen undertrykker individet og den laveste fællesnævner bestemmer, forklarer han.
Selvom han selv repræsenterer de Grundtvig-kyndige teologer, man teoretisk kunne have bedt holde foredragene, frem for folk der er kendte i den brede offentlighed, betragter provsten feltet af politikere, forfattere med flere som et godt valg.
– Jeg synes, det er befriende, at man ikke bare trækker Tordenskjolds soldater af stald, men forsøger at få andre til at forholde sig til traditionen. At Bertel Haarder, Birthe Rønn Hornbech og Jesper Langballe har noget at sige om Grundtvig og Kierkegaard er ikke så overraskende, men det bliver spændende at høre, hvad fok som Ralf Pittelkow, Christine Antorini og Anders Fogh Rasmussen har at bidrage med, siger Jens Ole Henriksen, som fortsat mener, at både Grundtvig og Kierkegaard er "folkeligt fælleseje", blandt andet fordi begge har påvirket alle danske præster betydeligt.
– Grundtvigs position er givet alene i kraft af, at kirker landet over i søndags var fyldt med mennesker, som sang hans salme "Vær velkommen, Herrens år" og formentlig også "Blomstre som en rosengård", siger provsten.
– Kierkegaards folkelige gennemslagskraft ligger det måske mere tungt med, men det har det altid gjort. Og ikke mindst Kierkegaard-forskningscenteret og en række litteraturforskere har i de senere år gjort en stor indsats for at formidle Kierkegaard til den brede befolkning, tilføjer han.
Foredragsrækken med den fælles overskrift "Alle mine kilder" følger efter, at Ebbe Kløvedal Reich i vinteren 2003-2004 og Niels Højlund i 2004-2005 holdt 12 såkaldte "Mands minde"-foredrag – direkte inspireret af Grundtvigs legendariske foredragsrække fra 1838 med samme titel. Man kunne fristes til at tro, at formen er ændret til den tredje serie foredrag, fordi det er svært at finde en passende tredje person, der kan fastholde publikum gennem 12 foredrag i Grundtvigs ånd. Hans Grishauge bedyrer dog, at "Mands minde" ikke er opgivet, men blot holder pause en sæson:
– Vi lurer lidt på, om vi skal finde en kvinde til at holde den næste foredragsserie, så det bliver "Kvindes minde". Det ville være forfriskende.
At Grundtvig og Kierkegaard i dag er samlet under samme tag og forenet i samme foredragsrække ville formentlig have rystet de to gamle teologer, som ikke stod på specielt god fod med hinanden. Søren Kierkegaard (1813-1855) skulle angiveligt have omtalt N.F.S. Grundtvig (1783-1872) i følgende lidet flatterende ord: "Mig tykkes, Grundtvig er et Vrævl".
Men siden Grundtvig-forskere og Kierkegaard-forskere i 2002 holdt en fælles Grundtvig-Kierkegaard-uge, er der i de to lejre opstået en enighed om, at selvom man ikke mener det samme, kan man med fordel sætte en fælles dagsorden.
– Inspirationen kom i sin tid fra den britiske Grundtvig-forsker Sid Bradley fra universitetet i York, som undrede sig over, at Danmark havde disse to store koryfæer, men at ingen havde beskæftiget sig samlende med de to forfatterskaber. Det fik flere til at stille spørgsmålet, om det så mange år efter kunne passe, at vi har en Grundtvig-fløj og en Kierkegaard-fløj, som ikke kan snakke sammen, fortæller Hans Grishauge.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkMENNESKER SIDE 10
GRUNDTVIG OG KIERKEGAARD
Følgende foredragsholdere skal i vinterens løb tale om Grundtvig og Kierkegaard i Vartov under overskriften "Alle mine kilder":
Statsminister Anders Fogh Rasmussen 30. november
Politisk kommentator Ralf Pittelkow 7. december
Forfatter Suzanne Brøgger 14. december
Biskop Kjeld Holm 11. januar
Folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V) 18. januar
Folketingsmedlem Christine Antorini (S) 25. januar
Præst og forfatter Johannes Møllehave 2. marts
Præst og forfatter Sørine Gotfredsen 9. marts
Folketingsmedlem Jesper Langballe (DF) 16. marts
Skuespiller Marianne Mortensen 23. marts
Forfatter Hanne-Vibeke Holst 30. marts
Kirke- og undervisningsminister Bertel Haarder 6. april
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad