Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Et nederlag med historisk rækkevidde til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et nederlag med historisk rækkevidde

Den 8. danske brigade i modangreb ved Dybbøl. -- Arkivfoto.

Kommenter Hold mig opdateret

HISTORIENS KANON 18 : I slaget ved Dybbøl i 1864 førte 10 timers kanonild og blodsudgydelse ikke alene til tabet af Sønderjylland, det forandrede også dansk mentalitet i forhold til historien og omverdenen

Den 18. april 1864 klokken fire om morgenen giver et batteri prøjsiske kanoner sig til at buldre, og i løbet af de næste seks timer regner 8000 granater ned over de danske stillinger ved Dybbøl. Derefter angriber 10.000 veltrænede stormtropper, og på få minutter er de første danske skanser erobret. Hen på formiddagen går den 8. danske brigade til modangreb og slår for en tid prøjserne tilbage, men nye stormtropper sættes ind, og danskerne flygter fra Dybbøl til Als. Klokken 14 er kampen forbi, og et af danmarkshistoriens mest markante nederlag en realitet.

Begivenhederne netop disse 10 timer for 143 år siden står centralt i ikke blot danskernes militære historie, men også vor mentalitetshistorie. Derfor er slaget ved Dybbøl et oplagt emne til listen over begivenheder, alle skoleelever skal lære om i historie.

Det mener Lene Rasmussen, formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag og medlem af Undervisningsministeriets historieudvalg.

– Krigen i 1864 var et stort nederlag, som kostede Danmark Sønderjylland. Men den satte på mange måder gang i udviklingen og havde en stor psykologisk effekt, forklarer hun.

Annonce
Et eksempel er hedens opdyrkning, som blev sat i værk efter 1864, fordi "hvad udad tabes, skal indad vindes", som Hedeselskabets stifter Enrico Dalgas er berømt for at have sagt. Og citatet udtrykker ikke kun, at lyng skulle erstattes af afgrøder. Det udtrykker også, at danskheden i borgernes hjerter skulle styrkes som kompensation for det militære nederlag.

– Skoleelever kunne for eksempel få meget ud af at undersøge historiesynet i Danmark før og efter 1864. Interessen for Danmarks forhistorie, især vikingernes bedrifter, blev pludselig langt større. Efter nederlaget var danskerne meget optaget af at dyrke gamle sejre, konstaterer Lene Rasmussen.

Årsagen til konflikten var temmelig speget, men den nationalliberale danske regerings stejlhed medvirkede i hvert fald til, at nederlaget blev stort.

Slesvig, Holsten og Lauenburg hørte dengang ikke til det egentlige Danmark, men var hertugdømmer, hvor den danske konge var hertug. Holsten og Lauenborg hørte under Det Tyske Forbund, og der var også betydelige tyske interesser i Slesvig (som bestod af nutidens Sønderjylland og Sydslesvig). Grundloven af 1849 gjaldt ikke for hertugdømmerne, men i 1863 vedtog Danmark en ny forfatning, der knyttede Slesvig tættere til Danmark og udskilte Holsten og Lauenborg. Dette var i strid med indgåede aftaler, og reaktionen blev en krigserklæring fra Det Tyske Forbunds toneangivende magter, Prøjsen og Østrig. Såvel regering som befolkning synes at have haft en overdreven tiltro til, at fæstningen ved Dannevirke kunne holde fjenden stangen. Det kunne den ikke.

Efter slaget ved Dybbøl indledtes forhandlinger om, hvor fremtidens grænse skulle drages. Trods kompromisforslag fra tysk side stod Danmark stod fast på at ville beholde hele Slesvig. Men efter nye nederlag måtte danskerne i oktober 1864 i stedet måtte afstå hele Slesvig.

Danmark spillede højt spil og tabte alt. Men indadtil voksede fædrelandskærligheden og følelsen af, at danskerne måske nok er stormagterne militært underlegne, men til gengæld åndeligt overlegne.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

HISTORIENS KANON

Undervisningsministeriets historieudvalg har udvalgt 29 centrale personer og begivenheder, som skal indgå i folkeskolens historieundervisning. I 29 artikler gennemgår Kristeligt Dagblad i løbet af skoleåret samtlige punkter. Dette er den 18. artikel i serien. Læs alle artikler i serien ved at klikke her
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​