Børn er noget man får

– Frugtbarhed er en del af ægteskabet og ikke noget, der kan vælges fra. Livet er altid en velsignelse, som vi må tage imod, også når det kan virke besværligt. Det ligger i tiden, at vi gerne vil vælge og spørger os selv, hvor vi skal være om et, tre eller fem år. Det er udtryk for en voldsom selvovervurdering af jeg'et. Livet er ikke noget, man tager, men er i stort og småt en gave, der både er glædelig og byrdefuld, siger Sebastian Olden-Jørgensen og finder et billede, som han synes forklarer forskellen i hans katolske syn på barnet og det, som hersker i kulturen.

– Når børn er noget, man vælger, så kan det sammenlignes med de gaver, man selv køber, og de gaver man får. Der er andre og måske også større forventninger til de gaver, man selv udvælger sig, siger han.

Katolikkerne har en lære om ægteskabet og familien: Ægteskabet er et sakramente, det bygger på troskaben mellem mand og kvinde, er ubrydeligt og rammen om undfangelsen. Sådan sammenfatter lektor i økumenisk teologi Peder Nørgaard-Højen fra Københavns Universitet det katolske syn på ægteskabet og familien. Han sidder med den nyeste folkeudgave af den katolske kirkes katekisme, der udkom i sommers, skrevet af pave Benedikt, hvor synspunktet er gentaget.

– Katolikkerne holder fast ved det syn på ægteskabet, der går tilbage til oldkirken. Ægteskabet har tre hovedformål: at der skal fødes børn, at man skal leve i fællesskab og i trofasthed. Ægteskabet er et sakramente og kan ikke opløses. Når man ser op gennem historien, har det syn haft en fantastisk virkningshistorie til langt op i det 20. århundrede, siger Peder Nørgaard-Højen.

Fordi synet på ægteskabet går tilbage til oldkirken og bygger på skrifter fra Bibelen, så er det også et syn, der går igen hos Europas andre store, kristne retninger: De ortodokse og lutheranere.

– Luther er egentlig ikke uenig i det grundlæggende i det katolske syn på ægteskabet, og han var jo også selv katolik. Martin Luther ser ægteskabet som noget, man har for at få børn. Det ædleste og dyrebareste i ægteskabet er, at mennesket formerer sig, og moderskabet beskriver han som kvindens højeste ære. Men det står ikke så klart som i den katolske kirke, hvor der bliver lavet pavelige rundskrivelser om emnet, og som lutheranere må vi tilbage til reformatorerne for at finde et klart syn på ægteskabet, siger Peder Nørgaard-Højen.

At der ikke er langt fra en katolsk familiepolitik til en luthersk, erfarer man, når man ringer på hos sognepræst Henrik Højlund i Løsning. Familien Højlund tæller fem børn i alderen 10 til 21 år, og når familien er blevet så stor, så forklares det delvis som et ubevidst ønske om at protestere mod et alt for planlagt, rigdoms- og velfærdsorienteret familieliv.

– "Bliv mangfoldige og opfyld jorden", hedder det i skabelsesberetningen, og Bibelen viser os, at der er noget velsignet over at få børn. Når vi alle syv er samlet søndag aften ved bordet, så kan jeg tage mig i at blive høj af lykke og intuitivt møde noget af den glæde og lykke, Bibelen beskriver ved det børnerige liv, siger Henrik Højlund.

Han er en central figur på den kirkelige højrefløj som talsmand for et netværk af aktører i denne del af kirken. Han mener, at han taler på en del ligesindedes vegne, når han udtrykker en skepsis mod det meget planlagte familieliv med far, mor og to børn.

– Jeg møder hos mange en meget høj opskatning af familieliv og børn og det ansvar, der følger med en stor børneflok. Det gode liv er ikke det økonomisk fede liv, men handler om relationer. Lad os få de børn, der kommer, og så vil Gud give os resten, siger han.

Skal man tage de børn, der kommer? Som luthersk kristen er Henrik Højlund mod abort, men han har ingen modstand mod prævention. I den katolske kirke er modstanden mod kunstig prævention udtalt. Ifølge Peder Nørgaard-Højen var det først i 1930, at pave Pius den 11 gav grønt lys for, at fødselskontrol ikke under alle omstændigheder var utilstedeligt. Kan man på naturlig vis ved hjælp af naturlige metoder for fødselskontrol undgå børn, så følger man romerkirkens lære.

Børnene sidder ved bordet og gafler resterne af aftenens tarteletter sig, mens Sebastian Olden-Jørgensen forklarer om billingsmetoden, der er en af flere naturlige metoder for naturlig fødselskontrol.

– Man studerer det sekret, der dannes i livmoderhalsen og finder på den måde de dage i kvindens cyklus, hvor hun ikke kan befrugtes. Det er lige så effektivt som p-piller, siger han.

Men når kvinder i det overvejende katolske Sydeuropa sætter bundrekord i antallet af barnefødsler med 1,32 og 1,33 barn pr. spanske og italienske kvinde, skyldes det næppe den såkaldte billingsmetodes effektivitet.

I sidste måned udsendte Kirkernes Europæiske Konference, der er Europas største mellemkirkelige organisation, en rapport om de demografiske forandringer i Europa. Rapporten, der kan læses som en kirkelig kommentar til EU's rapport om de demografiske udfordringer fra foråret, har et overordnet budskab: EU's medlemslande må indrette sig, så de bliver mere familievenlige, hvis der igen skal fødes børn i Europa. Rapporten peger blandt andet på de skandinaviske lande som forbilleder, og den plæderer for bedre børnepasningsmuligheder og kræver en holdningsændring, så man ikke ser skævt til småbørnsmødre, der vælger at fortsætte på arbejdet.

Doktor theol. Dieter Heidtmann fra KEK's kontor i Bruxelles har ledet arbejdet med rapporten, som taler på vegne af de 125 ortodokse, protestantiske og anglikanske kirker, der er medlemmer af Kirkernes Europæiske Konference, KEK. Fra dansk side er folkekirken og baptisterne med i KEK.

– Vi hører fra menighederne, at der er mange unge, der vælger børn fra, fordi de ikke kan se, hvordan de kan kombinere et arbejde med et familieliv. At netop veluddannede unge må vælge familielivet fra er en meget konkret udfordring i en række lande i Europa, siger Dieter Heidtmann.

Det har været sin sag at få kirker med en så stor teologisk bredde til at blive enige om et dokument, men grundlæggende er der to ting, der har stået klart: Kirkerne i Europa er mod fri abort og ser på børn som en velsignelse.

– Bibelen er grundlaget for det kristne syn på familien, og her står det klart, at børn er en velsignelse. Flere kirker opfordrer folk til at få børn og har forstået, at den opfordring må gå hånd i hånd med praktisk hjælp til at få familielivet til at fungere, for i den generelle samfundsdebat bliver børn ofte glemt. Børn skal ikke ses som en byrde, men det kræver en holdningsændring på mange niveauer i flere europæiske lande, siger han.

Tilbage til det lille hus i Valby. Charlotte Olden-Jørgensen har en trækasse med honning i glas stående. Hun holder bier, og de små håndskrevne etiketter viser, at det er årets første produktion af honning, som er i hus.

At en mor til snart seks får tid til at avle honning samtidig med, at hun oversætter tekster fra tysk, når børnene sover, kan lyde som en historie om et ualmindeligt overskud, men skal man tro hende selv, så er det et spørgsmål om at indrette sig.

– Når jeg fortæller om mit liv, så er der mange, der reagerer med beundring, men jeg møder også et spørgsmål om, hvordan jeg dog kan holde det ud, men jeg mener ikke, det er forbundet med afsavn. Livet er en gave og en opgave, siger hun.

Hun er uddannet folkeskolelærer, læser tysk og polsk på Københavns Universitet på lavt blus, men siden hun blev mor for første gang for 16 år siden, har hun ikke haft lyst til egentligt arbejde og har valgt et liv som hjemmegående. Så familien har indrettet sig, så mange munde kan mættes af den løn Sebastian Olden-Jørgensen tjener. De har købt et hus ude på landet, men tæt ved offentlige transportmidler, hvor det var muligt at have fem børn uden at være bilejere. Familien ser meget til hinanden, for de fleste dage arbejder han hjemme, og alle børnene har været hjemmegående, til de nåede skolealderen. Familien er omdrejningspunktet i tre generationer hos Olden-Jørgensen, og det er ikke nogen tilfældighed, men et udslag af katolsk lære.

–Jeg mener, det er beskæmmende, i hvor høj grad katolikker har indrettet sig efter den herskende kultur i Europa, hvor familien er sekundær. Familien er grundlaget for samfundet og byggestenen, og en lang række opgaver løses bedst i familien, siger han.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk