Med korset i krig

Korstogene er et fænomen indhyllet i myter, fordomme og en god portion romantik. Talrige er de romaner, der har beskrevet middelalderens ædle og mindre ædle riddere fra Walter Scott (1771-1832), der indskrev den tapre Richard Løvehjerte i bevidstheden og til svenske Jan Guillou, der i romanerne om korsridderen Arn har gjort sit til at få os til at se den muslimske leder Saladin som en lige så tapper og hæderlig krigsherre. Tidligere på året kunne man se Orlando Bloom som korsridder i storfilmen "The Kingdom of Heaven", og da et nyt historiemagasin så dagens lys tidligere på efteråret, var det med korsriddere i kamp på coveret.

Korstogene er ganske enkelt gjort af et stof, som langt flere end historikere finder fascinerende – og med stor appel til et bredt publikum. Så meget desto større er behovet for solid historisk viden om fænomenet, og det er, hvad man får i "Politikens bog om korstogene", der er skrevet af Kurt Villads Jensen. Han er lektor i historie på SDU og en helt central skikkelse i den nyere danske udforskning af korstogenes historie.

Korstogene – og bogen – tager sin begyndelse i slutningen af 1000-tallet, hvor pave Urban II holder en tale på kirkemødet i Clermont i Frankrig. Han opildner de kristne til at tage korset og drage til Mellemøsten for at befri det hellige land, hvor kristne lider alverdens pinsler under det muslimske herredømme. Urban gør med sin tale krigen hellig, han stiller de kristne i udsigt, at martyriet, den lige vej til himlen, venter de kristne, der tager korset. Talen fik stor effekt, og snart begyndte en fælleseuropæisk indsats for at udstyre en hær, der kunne drage til Jerusalem. Som tænkt så gjort: I 1099 indtog korsriddernes hær Jerusalem.