Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Unikke kirkeruiner fundet på bibelsk sted til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unikke kirkeruiner fundet på bibelsk sted

Fundet af kirkeruinerne er gjort inden for Megiddo-fængslets område i forbindelse med en planlagt udvidelse. Derfor arbejder 60 af fængslets indsatte sammen med arkæologer på at afdække det sjældne fund. Øverst til højre mosaik med fisk og derunder en græsk tekst. -- Foto: Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Israelske arkæologer har muligvis fundet resterne af den ældste kristne kirke i Det Hellige Land

Det kan være rester fra den første kristne kirkebygning i Det Hellige Land, israelske arkæologer i går viste frem for pressen. Ruinerne omfatter blandt andet mosaikker af det urgamle kristne symbol, fisken, og henvisninger til Jesus.

Arkæologerne skønner, at der er tale om levn fra det tredje eller fjerde århundrede.

– Det er en meget gammel konstruktion. Måske den ældste i Det Hellige Land, siger chefarkæolog, Yotam Tefer.

Ruinerne er fundet ved et fængsel i området ved Tel Megiddo, der for nylig er blevet optaget på UNESCO's Verdensarvliste. Tel Megiddo menes at være det sted, der i Johannes Åbenbaring kaldes Harmagedon, hvor det endelige slag mellem det gode og det onde skal finde sted.

Annonce
Yosam Tefer vurderer, at fundet er betydningsfuldt for den eksisterende viden om kristendommen i det tredje og fjerde århundrede, som er kendetegnet ved voldsomme forfølgelser af de kristne fra cirka år 250 til Konstantin Den Store i 311 tager kristendommen til sig.

– Normalt har vi vores viden om denne periode fra litteraturen. Vi har ingen arkæologiske kilder. Derfor er det et meget enestående fund, siger han til den amerikanske nyhedsstation CBS News.

Professor i kirkehistorie ved Københavns Universitet Martin Scwartz Lausteen peger på, at ruinerne kan bruges til at blive klogere på, hvor kristendommen var udbredt, og hvordan den var organiseret.

– Især vil det være spændende, hvis de kan fortælle os mere om gudstjenesterne. Dem ved vi meget lidt om i den periode, siger han.

Dr.theol. John Strange med speciale i arkæologi pointerer, at det er ruinernes alder, der vil afgøre, hvor epokegørende fundet er.

– Der er fundet kirker overalt i Palæstina. Men hvis det viser sig, at der er tale om levn fra det tredje århundrede er det opsigtsvækkende, siger han.

En af de ældste kristne kirker er San Giovanni in Laterano i Rom, der er Roms domkirke. Den blev bygget af kejser Konstantin til "frelserens ære" i 313. Den er kendt som "moder og hoved for alle kirker i byen og hele verden".

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock