Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Europas velfærd trues af lave fødselstal til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Europas velfærd trues af lave fødselstal

Europas befolkninger bliver ældre, og fødselstallene er lave. -- Tegning: Peter M. Jensen.

Kommenter Hold mig opdateret

Faretruende få fødsler over det meste af Europa har fået EU og flere landes regeringer til at slå alarm. Ny statistik viser dog, at fødselstallet er svagt stigende

Efter næsten fire årtier med faldende fødselstal er antallet af fødsler over hele Europa nu så lavt, at det kun kan gå opad. Der er dog brug for radikale samfundsmæssige forandringer, hvis ikke skattetrykket skal stige markant og fremtidens europæiske landskab være befolket af gamle enker uden ret mange børn.

Det siger en række danske og europæiske eksperter og beslutningstagere til Kristeligt Dagblad på baggrund af nye tal fra Eurostat, EU-Kommissionens statistiske generaldirektorat. Tallene viser ganske vist, at befolkningen i næsten alle europæiske lande fødte lidt flere børn i 2004 i forhold til 2003. Men fødselsraten steg samlet set kun fra 1,48 til 1,50 barn pr. kvinde.

– Det ser ud til, at de nye medlemslande er ved at have nået et lavpunkt med hensyn til fald i fødselsraten. Samtidig ser man i de 15 "gamle" EU-lande slutningen på den såkaldte "tempo-effekt", nemlig at kvinderne har udskudt deres første fødsel, siger den belgiske økonom Géry Coomans, som har været konsulent på en såkaldt grønbog om fødselstals-

problemet, som EU-Kommissionen udsendte i foråret.

Annonce
Han vurderer, at europæiske kvinder igennem 1990'erne i helt ekstrem grad har prioriteret uddannelse og karriere frem for familiedannelsen, og at denne tendens nu har toppet. Men familierne får stadig så få børn, at Europas velfærd er truet.

– Enhver stigning er glædelig, men at gå fra 1,48 til 1,50 svarer kun til 50.000 flere fødsler, og det er stadig et meget lille tal. Men det har i det mindste den fordel, at vi kan holde op med at tænke i fuldstændig katastrofale scenarier, tilføjer Géry Coomans.

Især i Øst- og Sydeuropa betragtes de historisk lave fødselstal som en bombe under samfundsøkonomien. Ifølge en prognose fra FN vil Østeuropa og Ruslands befolkningstal i 2050 være faldet fra 300 millioner til 220 millioner, hvilket er en befolkningstilbagegang helt uden sidestykke i verdenshistorien.

Jørgen Mortensen er seniorforsker ved den europæiske tænketank Centre for European Policy Studies i Bruxelles med speciale i pensionssystemer og aldring. Han konstaterer, at Europa vil stå med en eksplosion af ældre, som gør, at der ikke er nogen vej uden om at sætte pensionsalderen op med fem år.

– Set med ekspertøjne ville det have været en kolossal fordel, hvis vi havde sat en justeringsproces i gang for længe siden. Der har jo været talt om problemet siden midten af 1980'erne, uden at det har ført til grundlæggende ændringer. Men erfaringen viser, at politikere har svært ved at handle på basis af prognoser. De handler på basis af krise, siger Jørgen Mortensen.

I Danmark er fødselsraten 1,78, og ikke siden 1968 har den ligget på den rigtige side af de 2,1, der skal til for at opretholde befolkningen.

Familieminister Lars Barfoed (K) mener dog ikke, at tiden er inde til drastiske indgreb herhjemme.

– Men hvis tendensen fortsætter, er der ikke tvivl om, at vi på længere sigt står med det problem, at vi ikke får børn nok til, at vi kan vedligeholde samfundet, siger ministeren.

I løbet af de kommende uger nedsætter han en ny kommission, som skal undersøge forholdet mellem arbejdsliv og familieliv. Lars Barfoed understreger dog, at hovedformålet ikke er at bringe fødselstallet i vejret, men at sikre danske børnefamilier mere fleksibilitet i hverdagen:

– Vi vil ikke blande os i danske familiers måde at disponere på, men blot give dem bedre muligheder for selv at disponere. Men det er da udmærket, hvis vi kan stimulere flere familier til at træffe det valg at få flere børn.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere om temaet Europas Tomme Vugger under Liv og Sjæl

EUROPAS TOMME VUGGER (husk logo):

Europæerne føder færre og færre børn. Fra Irland i vest til Rusland i øst, fra Nordnorge til Sicilien, vælger familier at få senere, færre eller slet ingen børn. Hvad betyder det i Danmark, de enkelte europæiske lande og for Europa som helhed? Kristeligt Dagblad sætter i en artikelserie fokus på Europas tomme vugger.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​