3. november 2005
Regeringen burde tænke mere over, hvad frihed er
MAN KUNNE unde den samlede regering, at den tog en weekend fri, ene og alene for at drøfte begrebet frihed. Netop friheden er en grundsten i det åbne samfund, som vi under ingen omstændigheder må miste. Friheden til at gøre, som man vil, sålænge man ikke skader andre. Friheden til at udtrykke sig frit. Friheden til at dyrke sin tro eller politiske overbevisning, som man vil, igen uden at skade andre.
Det er paradoksalt, at flere af disse friheder kommer under pres, netop i en tid med en borgerlig-liberal regering, der om nogen skulle forsvare den enkeltes frihed og det åbne samfund. I dagens kronik bringes et enkelt eksempel på, hvordan statsmagten gnaver sig ind på for eksempel de frie skolers ret til at ansætte, hvem de vil. Undervisnings-ministeriet har nemlig fundet ud af, at friskoler ikke må afvise en ansøger til et job med henvisning til, at vedkommende er praktiserende homoseksuel. Nej, selvfølgelig ikke, og det må man heller ikke håbe, at nogen friskole kunne finde på. Det ville både være diskriminerende og uværdigt over for en ansøger.
DET PRINCIPIELLE I sagen er, at Undervisnings- ministeriet blander sig i friskolernes ansættelsespolitik. Det er helt overflødigt. En ansøger, der mener, at han har fået afslag på en jobansøgning på grund af sin seksuelle orientering, kan jo gå til domstolene, hvor den slags sager rettelig skal afgøres. Indblandingen er endnu et eksempel på, at regeringen og staten strammer skruen på det religiøse område. Der er for eksempel den langt strengere kontrol med friskoler, hvor især skoler med en religiøs baggrund er blevet testet, mens der som bekendt ingen yderligere tilsyn foregår i folkeskolerne.
Der er den såkaldte imamlov, der i praksis blokerer for, at kristne trossamfund kan få forkyndere hertil fra udlandet. Noget der tidligere fungerede helt uproblematisk. Og så er der endelig en lang række sager, hvor asylansøgere, i flere tilfælde kristne, er blevet udvist af landet til en uvis skæbne på grund af den stramme udlændingepolitik. Selvsamme politik har som bekendt også betydet, at det stort set er umuligt at gifte sig med en udlænding, hvis man er under 24 år og at ønsker blive boende her i landet. Som for mange af de andre eksempler har formålet været ædelt nok: Regeringen har ønsket at sætte en stopper for tvangsægteskaber. Noget tyder dog på, at det har været et temmelig tungt våben til at ramme en ret lille fugl, og måske har man endda slet ikke ramt den.
NU SYSLER REGERINGEN med at stramme den såkaldte terrorlovgivning, der i forvejen er strammet betydeligt. Det skulle blandt andet føre til yderligere overvågning på gader og stræder, uanset at selv ikke nok så mange videokameraer kan forhindre gale mennesker i at sprænge sig selv og andre i luften, hvis de ønsker det. Det er tankevækkende, at al lovgivning, særligt med hensyn til religion, i disse år går ud på at stramme og regulere – aldrig løsne eller liberalisere. Det ville ellers være helt befriende.
hhh
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad