Holland bløder stadig

– Jeg har ikke lyst til at tale om det. Der er ingen grund til at blive ved med at rippe op i det. Vi er nødt til at komme videre, siger en ung indfødt hollandsk kvinde, inden hun skynder sig afsted.

Og den reaktion er både almindelig i Amsterdam og ganske forståelig, mener journalist ved det hollandske dagblad "Het Parool" Hans van der Beck, der tæt har fulgt mordet på Theo van Gogh og Hollands udvikling siden:

– Folk har bare lyst til, at tingene skal blive, som de var før mordet. De vil videre med deres liv og vil ikke hele tiden mindes om, hvad der er sket. Desuden kan indvandrerne ikke lide at snakke med medierne, fordi de føler sig stigmatiserede, og det er de trætte af, siger Hans van der Beck.

Men det er for tidligt at tro, at man bare kan lade som ingenting, siger Hans van der Beck også. Såret er langt fra lægt, og Holland er et andet samfund i dag end for et år siden.

– Vi spurgte vores læsere i sidste uge, hvordan de synes Amsterdam og Holland har ændret sig efter mordet og selvom nogle få siger, at det ikke har betydet så meget, er det gennemgående træk, at der er kommet en højere grad af mistro mellem befolkningsgrupperne. Spændingerne er større og alle kigger lidt mistroisk på deres nabo, siger Hans van der Beck.

Samtidig er debatklimaet i Holland blevet påvirket efter mordet. Der er kommet en langt højere grad af selvcensur.

– Mange lægger en bremse på, hvad de vil sige. Simpelthen fordi de er bange. Jeg har hørt flere klummeskribenter og specielt kunstnere sige: "Vi er også nødt til at tænke på, at vi har børn, vi skal følge til skole. Det er ikke det værd." Og det er absolut ikke uden grund. Antallet af dødstrusler har klart været stigende, og der er mange flere, der har politibeskyttelse i dag, fortæller Hans van der Beck.

Ifølge Gerbert van Loenen, der er redaktør på dagbladet "Trouw" har mordet på Theo van Gogh dog også betydet, at man på mange måder har fået en mere fri og åben diskussion af indvandrerproblemerne.

– Det er rigtigt, at der er mange, der er bange for at sige deres mening, og det er selvfølgelig et kæmpeproblem, men samtidig har vi også fået åbnet op for nogle ting. Allerede før mordet var der gang i integrationsdebatten, men efter har den virkelig taget fart, fordi det simpelthen er blevet mere presserende. Vi har mistet vores uskyld, og den politiske korrekthed er faldet. Nu er det i orden, at sige højt, at vi har integrationsproblemer, og det er efter min mening den eneste måde, man kan komme i gang med at gøre noget ved dem, siger Gerbert van Loenen, og peger på at det er lidt det samme som i Danmark.

– Der er I også ved at få sat ord på jeres problemer. Ligesom man er i Frankrig. Danmark, Frankrig og Holland er de eneste lande i Europa, der virkelig er gået i gang med at tage en reel diskussion om, at det også rummer problemer at tage imod en stor mængde af indvandrere, siger Gerbert van Loenen.

Martijn de Koning, der er kulturantropolog ved ISIM

– Det Internationale Institut for Islamstudier i den Moderne Verden – i Leiden og som forsker i unge muslimske marokkaneres integration i det hollandske samfund, er enig i, at diskussionen omkring integration er blevet intensiveret, men han mener dog ikke, det betyder, at den er blevet særligt meget dybere.

For det er de forkerte ting, der bliver diskuteret, mener han.

– Alle immigranter skæres i dag over en kam, og ses alle som muslimer. Man skelner ikke mellem mænd og kvinder, unge og gamle og religiøs baggrund. Det hele handler om islam, og hvad der står i Koranen, men det er en forfejlet debat. De fleste unge indvandrere har ikke en gang læst Koranen. De bruger den måske i deres retorik, men de fortolker den fuldstændig, som de selv ønsker. Derfor burde man hellere se på, hvad det er for nogle mekanismer, der driver dem til at bruge islam til at retfærdiggøre deres gerninger i stedet for at kigge på islam som religion, men det er der desværre ingen politikere, der har forstået, mener Martijn de Koning.

Og så længe debatten ikke bliver mere nuanceret, vil spændingerne bare øges fremover, mener han.

– Det er rigtigt, at den politiske korrekthed er faldet. Desværre så meget, at det nu nærmest er blevet politisk ukorrekthed at sige noget som tidligere var politisk korrekt. De fleste muslimer mener absolut, at det var forkert at myrde Theo van Gogh, men samtidig synes de også, at han var ekstremt provokerende. Det kan de bare ikke tillade sig at sige i øjeblikket, fordi hollænderne kræver en 100 procent fordømmelse af mordet. På den måde er der jo stadig ikke en åben debat, og det øger spændingerne, mener Martijn de Koning.

Det understreges af en ung muslimsk mor, der sidder i sin burka på en bænk på Linnaeusstraat med sit lille barn i favnen og lakonisk konstaterer:

– Det er svært at slappe af i et samfund, hvor den ene halvdel holder på sin pung, når den anden stiger på sporvognen.

lwjensen@kristeligt-dagblad.dk

Van Gogh-mordet

Theo Van Gogh, der var tipoldebarn af den berømte maler Vincent Van Goghs bror var kendt for sin sviende og grove kritik af islam og det multikulturelle samfund. Sammen med den somalisk-hollandske politiker Ayaan Hirsi Ali lavede han blandt andet kortfilmen Submission, der tegner et meget kritisk billede af den fundamentalistiske islams kvindesyn.

Den 47-årige Van Gogh blev myrdet på åben gade den 2. november 2004, og kort efter arresterede politiet den hollandsk-marokkanske Mohammed Bouyeri efter en skudveksling i en nærliggende park. Mordet satte Holland i choktilstand og blev efterfulgt af en bølge af angreb på moskeer, kirker og skoler samt en ophedet samfundsdebat om ytringsfrihed, terror, integration og graden af tolerance over for religiøs ekstremisme.

Bouyeri blev i juli idømt livstidsfængsel. Indtil få år før mordet, var han kendt som en velintegreret ung indvandrer, men under retssagen viste han intet tegn på anger og ønskede ikke noget forsvar.

– Loven giver mig tilladelse til at hugge hovedet af enhver, som fornærmer Allah og profeten, sagde Bouyeri.