Intelligent design er et ufrugtbart postulat

"Arternes oprindelse" udgør en af naturvidenskabens grundpiller og leverer forklaringskraft ind i den nærmest overvældende diversitet og kompleksitet, som kendetegner livet på jorden samt dets åbenbare udvikling gennem årmillioner fra simplere til mere komplekse og specialiserede livsformer. Naturvidenskabelig indsigt, både teoretisk, eksperimentel og empirisk, som siden 1859 og til i dag er høstet inden for genetik, termodynamik, molekylærbiologi, kvantemekanik, palæontologi mm. har understøttet Darwins teori i en grad, som savner fortilfælde i videnskabshistorien. Der er overvældende konsensus i den globale videnskabelighed om, at Darwin fremdeles har en god sag.

VIDENSKABELIGE TEORIER kan og må dog aldrig ophøjes til sandheder, de må stedse lade sig afprøve af eksperimenter og observationer og står derfor altid i fare for at blive forkastet eller i det mindste degraderet. En håndfuld amerikanske biologer og biokemikere med Michael Behe i front hævder at have påvist afgørende svagheder i Darwins teori under henvisning til f.eks. visse bevæge-aggregater i encellede dyr. De fremfører, at naturlige selektion umuligt kan være årsag til en så kompliceret funktion som resultat af en ophobning af små, gradvise ændringer på udviklingens vej. Hvilken vej udviklingen rent faktisk har taget, tør man dog ikke udtale sig om. Objektet bliver et eksempel på såkaldt "irreducibel kompleksitet".

Allerede Darwin var på det rene med, at hans teori naturligvis havde lettere ved at forklare udviklingen af gepardens lange ben end udviklingen af et øje. Men så er det, at filmen knækker for Behe og hans folk, når de hævder, at kun intelligent design kan forklare irreducibel kompleksitet og livets øvrige hensigtsmæssige organisering. Yderligere fremfører de, at sandsynlighedsberegninger umuliggør livets udvikling som et tilfældigt, uintelligent spil, ud fra den gammelkendte analogi med, at en abe ved en skrivemaskine aldrig ville få skrevet en Shakespeare-sonet, om man så lod den prøve i en milliard år. Disse løsagtige påstande bliver så givet status af teori: ID-teori.

Dr.theol. Jakob Wolf (JW) er hoppet med på ID-vognen med sin bog "Rosens råb – intelligent design i naturen – opgør med darwinismen". Det er desværre ikke klarhed, der præger denne bog. JW afgiver forvirrende signaler lige fra begyndelsen: Bogtitlens stejle position "opgør med darwinismen" forlades tilsyneladende i de første kapitler, hvor der nu tales om en brobygning "mellem den darwinistiske teori og teologien" eller "mellem darwinisme og teologi". Her bruges Darwins teori og darwinisme som ideologi åbenbart i flæng. Forbindelsesleddet er bogens hovedanliggende, nemlig begrebet "analog erkendelse", som tildeles hjemstavnsret både i den naturvidenskabelige metode og i det religiøse univers.

OBJEKTET X KAN ERKENDES gennem analogi med et andet, mere velkendt objekt Y af en anden kategori gennem udsagnet "X er ligesom Y". F.eks. kan man sige, at "hjertet er ligesom en pumpemaskine", eller "hjernen er ligesom en computer". Følgelig må der ligge en intelligens bag de ovennævnte organer, ligesom der ligger en intelligens (ingeniørens) bag de ovennævnte maskiner.

En noget ensidig brobygning, må man sige, som bringer os tilbage til opgøret: Darwins teori bliver henvist til at tage sig af småtterier som finkers næbtykkelse og sneharens hvide vinterpels (når chef-designeren holder søndag?) og reduceres således til et slags specialtilfælde af en mere generel anskuelse, hvor krumtappen er en transcendent intelligens, og den primære erkendelsesform er den analoge. Den naturvidenskabelige metode får anvist sin niche i dette system som en sekundær

(reduktionistisk) erkendelsesform.

Der er al mulig grund til at være på vagt over for og rette kritik mod denne såkaldte teori. For det første: Analog erkendelse har bestemt sin berettigelse til beskrivelse af dagligdagens fænomener, tilgængelige for vore sanser og omfattet af dagligdags tidsmål, dagligdags dimensioner, dagligdags hastigheder m.m. Men i en videnskabelig kontekst er det slet ikke oplagt at drage analogi mellem en menneskeskabt maskine, frembragt på en dag, og et levende organ, fremstået gennem årmillioners evolution, i den tro, at det skulle bringe større indsigt og forståelse.

Hvis Darwins teori har problemer med cilier i celler eller andre organer, gør forskningen klogt i at kigge i andre retninger foruden ID, for at sige det venligt. Det fortæller vores erfaring: Atom-modellen var i begyndelsen af 1900-tallet i lodret uoverensstemmelse med den forhåndenværende teori (Maxwells ligninger). Hvis Niels Bohr havde tyet til en analog forståelse af atomet (analogi med et planetsystem f.eks.), havde han måttet indføre en åndemagt til at holde elektronerne i deres baner. Det havde næppe udløst en Nobel-pris. Det var Bohrs geni at fremføre en kontra-analog og kontra-intuitiv model, som sammen med Max Plancks ligeledes kontra-analoge kvantehypotese bragte atomfysikken et tigerspring fremad.

LIGELEDES VAR DET A. Einsteins geni at turde postulere lyshastighedens konstans for alle iagttagere, uanset bevægelse, et i forhold til dagligdagens erfaringer kontra-analogt postulat, men som dermed bragte vores forståelse af rum og tid ud af det dødvande, det var havnet i omkring 1890. Moderne kosmologi vil næppe heller gøre yderligere fremskridt ved slutninger som "Mørkt interstellart stof, det er ligesom røg". Nej, naturvidenskabens store landvindinger er altid opnået, når mennesker har turdet tænke på tværs af dagligsproget og dets analogier. Der er overraskelser i vente ved hvert nyt hjørne.

For det andet: JW medgiver ganske vist, at han ikke er enig i at kalde ID for naturvidenskab. Men JW forfægter dog ID-folkenes dogme, at kun en intelligent årsag kan forklare livet. Det er en ufrugtbar og uvidenskabelig position. Ufrugtbar og uvidenskabelig, fordi postulatet – i modsætning til Darwin – ikke tilbyder et operationelt potentiale til en nærmere beskrivelse af den evolution, som den trods alt ikke kan ignorere, men kun en diffus intelligens, hvis beskaffenhed evigt vil være skjult, og som altså hverken kan be- eller afkræftes. Uvidenskabelig, fordi al god videnskab ikke på forhånd må udelukke andre forklaringsmodeller.

Lad os få en fordomsfri debat om livet, dets udvikling og dets vidunderlige indretning. Indtil da har JW og de mere rabiate ID-folk en dårlig sag.

Ian Heilmann er organist i Skagen og

lic.scient. i fysik