Morten Mikkelsen |
18. oktober 2005
Præster og politikere så Ålholm Skoles alternative læseplan som et ekstremistisk og ulovligt forsøg på at skrive kristendommen ud af faget. Ifølge læseplanens forfattere og støtter var den blot et bud på, hvordan faget kan tilpasses virkeligheden
I københavnerforstaden Valby ligger en ganske almindelig folkeskole med ganske almindelige lærere, ganske almindelig undervisning og en efter københavnske standarder ganske almindelig elevgruppe bestående af danske og tosprogede elever.
Men gennem de seneste fem år er skolen i manges øjne kommet til at fremstå som et rabiat sted, hvor nidkære undervisere bevidst ønsker at forhindre elever i at lære om Bibelen og kristendommen. Og det var aldrig meningen, understreger Henrik Juul, cand.pæd. i kristendomskundskab, forlagsredaktør på Gyldendal og tidligere lærer på Ålholm Skole samt forfatter til den alternative læseplan for kristendomskundskab, som har skabt al balladen.
Han er stadig meget forbløffet over debatten, men er ikke desto mindre indstillet på at gøre et nyt forsøg på at konstruere et kristendomsfag, som tager mere afsæt i, at eleverne har vidt forskellig religiøs og kulturel baggrund.
– Jeg har hørt præster omtale Ålholm Skole som "Valby Overdrev". Med den betydning, at her foregår noget ekstremt. Men hvis det, skolen har forsøgt at gøre, er ekstremt, så er samfundet også ekstremt. For intentionen var aldrig at viske kristendommen ud, men blot at forsøge at komme samfundet i møde, hvor det er, fortæller Henrik Juul.
Han mener, at Ålholm Skoles intentioner er blevet misforstået. Ønsket har været, at undervisningen i højere grad skulle inddrage elevernes erfaringer. Men dette er af blandt andre undervisningsminister Bertel Haarder (V) blevet udlagt, som om hele undervisningen skal handle om, hvad eleverne selv føler.
– Det er helt misforstået at kæde Ålholm Skoles læseplan sammen med "hvad føler du selv-pædagogik". Vores bud på en faglighed var langt mere kvalificeret. Idealet er, at eleverne sættes i gang med at arbejde med egne og andres forståelser samt give dem nogle redskaber til at anylsere deres omverden. For eksempel antropologiske metoder. Vi har hele tiden ment, at kristendommen skulle fylde mest, ikke fordi den har været i landet i 1000 år, men fordi den virkningshistorisk er den religion, man ser de tydeligste spor af i Danmark, siger Henrik Juul.
Et andet problem er, at skolen er kommet i klemme i en værdikamp, som går ud på at sende politiske signaler om, at kulturarven skal sikres. Bertel Haarder siger ligeud, at han betragter kristendomskundskab som et kulturfag, og at de bibelske fortællinger skal have status som en kanon af tekster, alle skal læse.
– Man vi især bruge kristendommen til at skabe et dansk tryghedsfællesskab, men derved ekskluderer man nogen. Hvis vi skal være mere inkluderende, må vi gå multikulturelt og kritisk til værks, siger Henrik Juul med henvisning til alle de elever, der er muslimer, ateister eller bekender sig til andre former for tro.
Han er enig med undervisningsministeren i, at eleverne skal kende til Bibelen og kristendommen, men betragter det som både uambitiøst og gammeldags, hvis faget ikke skal give eleverne mere end det.
– Men måske var vores fejl på Ålholm Skole, at vi var for ambitiøse på læreres og elevers vegne.
Henrik Juuls konkrete bud på, hvad Ålholm Skole nu skal gøre, lyder, at læseplanen skal rumme flere eksempler hentet fra kristendommen, men at undervisningen fortsat tager tydeligt udgangspunkt i den enkelte elev.
Som omtalt på forsiden af dagens avis er det fortsat kun under overvejelse, om Ålholm Skole skal have en ny alternativ kristendomslæseplan. Skolen står midt i et lederskifte, og den konstituerede skoleinspektør, Saida Benakrich, oplyser til Kristeligt Dagblad, at undervisningen i øjeblikket foregår efter Undervisningsministeriets læseplan, og at eventuelle tiltag er op til skolebestyrelsen.
Fra flere sider af det religionsfaglige miljø er der opbakning til, at arbejdet med læseplanen føres videre. Det betegnes af undervisere som det mest epokegørende stykke udviklingsarbejde, der er gjort inden for kristendomsfaget i mange år.
– Det kan ikke udelukkes, at Ålholm Skole har begået fejl, men det vil være katastrofalt, hvis læseplanen bare tages af bordet. Ålholm er en af kun få skoler, som har turdet binde an med de udfordringer, faget står med i tiden, siger Britt Due Tiemensma, lektor i kristendomskundskab ved Haslev Seminarium.
Hun lægger ikke skjul på, at hun tilskynder de kommende lærere, hun underviser, til at anvende nogle af metoderne fra Ålholm Skole.
– Det karakteristiske ved undervisningen i kristendomskundskab er, at den ofte foregår sløset og opsplittet i små detaljerede dele uden et større overblik. Det, som virkelig er værd at bygge på i Ålholm Skoles læseplan, er, at undervisningen er afsnitsopdelt i forhold til barnets udvikling. Men det kræver stort overskud hos læreren at undervise på denne måde, fordi der ikke findes et lærebogsmateriale, som understøtter det, forklarer hun.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkFEM ÅR MED ÅLHOLM-SAGEN
2000: En arbejdsgruppe på Ålholm Skole planlægger en ny læseplan og beder undervisningsminister Margrethe Vestager (R) om lov til at ændre fagbetegnelsen til "religion". Hun afslår, da dette efter hendes opfattelse ville være "falsk varebetegnelse".
2001: Et udkast til læseplan udarbejdes, hvor undervisningen i stedet for kristendommen skal tage udgangspunkt i "religiøse, filosofiske og videnskabsteoretiske bud på svar".
2002: Ålholm Skoles multireligiøse læseplan godkendes af Københavns skoleborgmester, Per Bregengaard (EL) og tages i anvendelse i undervisningen.
2003: Efter pres i Folketinget beder undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) Per Bregengaard sikre, at læseplanen lever op til folkeskolelovens bestemmelse om, at folkekirkens evangelisk-lutherske kristendom er fagets centrale kundskabsområde.
2004: En ny version af læseplanen – som er stort set uændret bortset fra en fortekst om kristendommen som centralt kundskabsområde – godkendes af Per Bregengaard.
2005: Undervisningsministeriet erklærer i april Ålholm Skoles læseplan ulovlig. Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation nægter imidlertid at ændre i den med henvisning til det kommunale selvstyre. Sagen indbringes for statsamtet for København, som i september afgør, at læseplanen er ulovlig. Herefter beder Københavns Kommune skolen vende tilbage til traditionel kristendomsundervisning.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad