Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen De vil have mere dramatik i kirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De vil have mere dramatik i kirken

Peter Vinding (tv.) og Jakob la Cour er eneste medvirkende i stykket "Pilgrimsvandringen", der fortæller historien om en ung mand, der bliver pilgrim, og hans rejse mod et mål, som han ikke kender. -- Foto: Leif Tuxen.

Kommenter Hold mig opdateret

Kirkernes kulturnat: To unge skuespilleraspiranter og en instruktør har i uger arbejdet på at få John Bunyans klassiker "Pilgrimsvandringen" dramatiseret til kirkerummet

Mens andre børn fik læst højt af H.C. Andersen og Astrid Lindgren, så hørte 23-årige Jakob la Cour sin far læse højt af John Bunyans fortælling "Pilgrimsvandringen" fra 1670, og historien ville ikke slippe ham.

I morgen kan man i Apostelkirken i København se Jakob la Cour i en moderne dramatisering af fortællingen. Premieren er et af mange tilbud fra folkekirker i forbindelse med Kulturnatten.

Skuespil har altid været Jakob la Cours store interesse, og som aktiv kirkegænger gennem et helt liv har han ofte undret sig over, hvorfor kirkerne ikke i højere grad blev brugt som ramme om dramatik.

Visionen om at spille dramatik i kirken og fascinationen over "Pilgrimsvandringen" delte han med sognepræst Niels Nymann Eriksen fra Apostelkirken, som greb udfordringen og satte sig for at omforme John Bunyans fortælling til dramatik og satte Jacob la Cour i forbindelse med instruktøren Mikkel Rosenberg fra Ordets Teater.

Annonce
Sammen var de enige om, at stykket ville kunne sige noget, som ikke var muligt i prædikenens form.

I den lille time, som forestillingen varer, følger man den unge mand, Kristen, som tager afsked med sin elskede for at blive pilgrim. Foruden Jakob la Cour medvirker Peter Vinding. Der bliver skreget, kæmpet og grædt, og publikum må vænne sig til, at skuespillerne bevæger sig mellem bænkerækkerne og dermed kommer helt tæt på.

– Folk bliver lettere grebet af drama end af en prædiken. Samtidig vil vi gerne være med til at skabe en fornyet oplevelse af kirkens rum, siger Niels Nymann Eriksen.

Nok er det de seneste år blevet populært at tage på pilgrimsvandring, men grundlæggende er en pilgrim i følge Niels Nymann Eriksen et menneske, der går mod et mål, han endnu ikke kender.

I John Bunyans fortælling bærer pilgrimmen på en byrde af synd, men hvad stiller moderne, frigjorte mennesker op med et begreb som synd? spørger præsten.

Da Niels Nymann Eriksen skulle omskrive den mere end 300 år gamle tekst, valgte han at tolke synd som livets forspildte muligheder. Netop den byrde mener han, at der er mange, som bærer på.

– Synd er at ramme forbi målet og ikke nå derhen, hvor man ville. Som præst møder jeg ofte mennesker, som er skuffede på livets vegne og mærker en underliggende livstræthed og netop bærer på en byrde af deres livs forsømte muligheder, siger Niels Nymann Eriksen. Når sognepræstens ord bliver til replikker i et skuespil lyder det således:

"Byrden er dit livs forspildte muligheder. Bevidstheden om hvad du ku' ha været, men aldrig blev, og hvad du burde ha' gjort, men aldrig fik gjort; og omvendt, alt det du blev, men ikke ønskede at være, og det du gjorde, men ville ønske du aldrig havde gjort. Du vil ikke nøjes med at være den, du nu engang er blevet, men lever i drømmen om, hvem du kunne være blevet. Og således har du bundet dig selv til dit livs forspildte muligheder med fortrydelsens bånd. Du vil ikke kendes ved dig selv. Det er dit problem."

Foreløbig skal stykket opføres ni gange, men holdet bag forventer, at andre kirker vil få lyst til at købe forestillingen.

22-årige Peter Vinding håber en dag at komme gennem nåleøjet til skuespilleruddannelsen. Han betragter de seneste ugers arbejde med stykket som en læreplads, men historien har også berørt ham.

– Livet består af en række valg, og vi er alle sammen på pilgrimsvandring, hvor vi står alene og skal træffe store valg uanset, hvilken trosretning vil tilhører, siger Peter Vinding.

Ambitionen bag stykket er ikke, at folk forlader kirken med et smil om munden. Der er ikke meget at grine af i "Pilgrimsvandringen", og ifølge instruktør Mikkel Rosenberg er det helt bevidst.

– Alt for meget kristen teater er sådan noget glad teater, som dybest set er utroværdigt. Vi vil gerne vise, at troen leves med tvivlen som grundvilkår, siger han.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

www

På hjemmesiden www.ordetsteater.dk kan man læse mere om forestillingen.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock