Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Avis hyrer vagtfirma efter dødstrusler til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Avis hyrer vagtfirma efter dødstrusler

Morgenavisen Jyllands-Posten har set sig nødsaget til at hyre et vagtfirma for at beskytte sine medarbejdere, efter at avisen for et par uger siden bragte 12 tegninger, der forestiller profeten Muhammed. -- Foto: Scanpix.

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Jyllands-Posten har hyret et vagtfirma til at beskytte sine medarbejdere, efter at avisen har modtaget dødstrusler

Morgenavisen Jyllands-Posten opstillede onsdag en vagt i bladhuset i København for at beskytte sine medarbejdere. Avisen har modtaget talrige trusler, efter at dagbladet den 30. september bragte 12 bladtegneres fortolkning af, hvordan den muslimske profet Muhammed kan have set ud.

– Vi tager nogle nødvendige forholdsregler i en situation, hvor nogle er ganske ophidsede og sender trusler af diverse karakter, siger Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør, Carsten Juste.

Samme dag som avisen bragte tegningerne, modtog Jyllands-Posten en telefonisk dødstrussel mod, hvad der udtryktes som "en af de 12 tegnere". Kort efter anholdt politiet en 17-årig, som ifølge Jyllands-Posten tilstod at stå bag truslen.

Siden da har både journalister og redaktører modtaget trusler over e-mailen og per telefon. Det har fået chefredaktionen til at rundsende en intern mail, som opfordrer medarbejderne til at skærpe deres opmærksomhed. Desuden valgte man at hyre et vagtfirma til redaktionen i København.

Annonce
– På Kongens Nytorv har vi indtil nu kun haft receptionister i forhallen. Men vi synes ikke, at de skulle sidde dernede alene. Derfor er der posteret en vagt, siger Carsten Juste.

Vagten i København er foreløbigt blevet hyret i 14 dage, mens man ikke har nogen planer om at hyre ekstra vagtfolk til Jyllands-Postens hovedsæde i Viby. Der har man i forvejen ansat en portvagt.

Avisen er blevet mødt af en storm af kraftige reaktioner de seneste to uger. Det Islamiske Trossamfund kræver, at Jyllands-Posten trækker tegningerne af profeten tilbage og mener samtidig, at avisen bør give alle muslimer en officiel undskyldning. Det afviser Carsten Juste, som fastholder, at tegningerne var "et journalistisk projekt, som skulle undersøge, hvor mange tegnere, der af frygt for repressalier, holdt sig tilbage fra at tegne profeten".

Chefredaktøren er dog overrasket over de massive reaktioner, som avisen har modtaget på det seneste.

– Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at der ville komme så mange fortørnede reaktioner og trusler, siger Carsten Juste.

Han fastholder, at hovedargumentet for at bringe tegningerne er ytringsfrihed.

–Vi lever i et demokrati. Derfor kan vi foretage de journalistiske tiltag, som vi ønsker. Det ligger også i dette land, at satire er almindeligt accepteret, og at man kan lave karikaturer. Religionen skal ikke sætte grænser for den slags udfoldelser. Det indebærer imidlertid ikke, at vi ønsker at krænke nogen muslimer, understreger han.

I den kommende tid vil Jyllands-Posten fortsætte med at bringe indlæg, der vedrører debatten.

– Vi vil være meget omhyggelige med, at de, der ønsker at protestere, får deres holdninger frem i vores avis, siger Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør.

Ifølge avishistoriker Niels Thomsen kan Jyllands-Posten med ansættelsen af vagtfirmaet skrive et lille stykke pressehistorie. Det er nemlig første gang siden Anden Verdenskrig, at et medie hyrer professionelle vagter for at beskytte sine ansatte.

– Jeg har ikke hørt om noget lignende, siden bevæbnede journalister selv patruljerede foran redaktionerne under de sidste dage af besættelsen," siger Niels Thomsen.

Avisens forholdsregler overrasker ham dog ikke:

– Det er meget forståeligt i disse tider, og det afspejler vel egentlig bare udviklingen andre steder i samfundet: man vil registrere, hvad der sker og være på vagt.

/ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock