Forældre bebrejder læger for mongolbørn

Det nye tilbud til alle gravide om en screening har fået en utilsigtet effekt. Hvor det før var et livsvilkår at få et mongolbarn, ser mange det i dag som en teknologisk fejl, som man kan bebrejde sundhedssystemet. Det oplever både læger og forældreforeningen for Downs Syndrom.

Mindst ét par forældre har foreløbigt rejst krav om erstatning for at have fået et mongolbarn på trods af, at nakkefoldsscanningen ikke meldte om noget unormalt. Samtidig sagsøger også et lille, men hastigt voksende, antal kræftpatienter deres læger for ikke at have opdaget kræften ved sygehusets

screening.

Og vi har kun lige set starten på en tendens, der vil præge sundhedsdebatten fremover, mener læge og forsker ved Institut for Folkesundhedsvidenskab John Brodersen.

– Der er skabt nogle urealistiske forventninger hos danskerne omkring sikkerheden ved screening, og det begynder vi at se effekten af nu. Krav om erstatning vil komme for alle typer af screening, fordi vi simpelthen overvurderer, hvad teknologien kan præstere, og samtidig undervurderer de risici, der er forbundet ved metoden, siger han.

Dermed henviser han til, at omkring 30 raske fostre hvert år aborteres som følge af den moderkagebiopsi, de fleste mødre vælger at få, hvis scanningen giver mistanke om mongolisme.

Siden september sidste år er alle gravide blevet tilbudt en nakkefoldscanning, der mere effektivt end tidligere kan afsløre en lang række misdannelser hos det ufødte barn, hovedsageligt mongolisme. Metoden afslører kun 90 procent af de mongolide børn, men det er meget svært at trænge igennem til de vordende forældre med budskabet om, at metoden ikke er 100 procent sikker, siger professor og overlæge på Vejle Sygehus, Steen Kølvraa.