FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Danmark

Ungdomshuset bad kirker om at åbne dørene

01. mar 2007 16:57 Beboere i det omstridte hus på Jagtvej ville bruge kirkerne som ly for politiet, hvis urolighederne skulle eskalere

Kommentér
Share
Thomas Bank Møller 
Thomas Bank MøllerArtikler
Profil
Udskriv
Tip en ven
Billede
Cirka 75 personer blev anholdt, da politiet torsdag morgen ryddede Ungdomshuset på Nørrebro. Her anholdes en brostenskastende pige på Nørrebrogade. - Foto: Scanpix. Scanpix.

Repræsentanter for Ungdomshuset henvendte sig selv til børne- og ungdomspræst Per Ramsdal om at få Nørrebro-kirkerne åbnet, når politiet skulle rydde det omstridte hus på Jagtvej. Per Ramsdal sendte opfordringen videre til sine kolleger på Nørrebro og fik positivt svar fra fire af de i alt 11 kirker.

I morges åbnede således Stefans Kirke, Anna Kirke, Kingos Kirke og Brorsons Kirke for at tage imod borgere, der havde brug for et hvilested fra urolighederne.

Ungdomshuset kontaktede Per Ramsdal så sent som onsdag aften for at forsikre sig, at kirkerne åbnede.

- De vidste godt, det skulle ske i dag (torsdag, red.) og havde derfor behov for at vide, om jeg havde truffet de nødvendige foranstaltninger, siger Per Ramsdal

Annonce
Ungdomshuset ville bruge kirkerne som ly for politiet, hvis urolighederne skulle eskalere. Eventuelle sårede og "ængstelige" skulle også kunne bruge kirken.

- Da Ungdomshuset bad os om at åbne kirkerne, var de selvfølgelig interesseret i at vide, om demonstranter på flugt fra politiet måtte komme ind. Mit svar var, at åbner vi kirken, så gør vi det for alle.

Per Ramsdal, der selv mener at have et godt forhold til Ungdomshusets brugere og kalder dem "totalt fredelige" og "de mest flinke mennesker", er dog ikke interesseret i nogen konfrontation mellem politi og demonstranter inden for kirkens vægge. Politiet er derfor ikke velkommen, med mindre også de skulle søge læ i en tilspidset situation.

- Jeg lukker ikke politiet ind, hvis de leder efter nogen. Folk har ret til at søge tilflugt i en kirke, og jeg behøver ikke spørge, om de er tyve eller mordere. Her har kirken en asyl-ret, siger Per Ramsdal, der kalder dagen en sørgelig dag for de unge på Nørrebro.

Brorsons Kirke holder åbent til kl. 18, men har kapacitet til at holde åbent resten af aftenen og natten, hvis den annoncerede demonstration kl. 17 skulle udvikle sig.

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Eksperter strides om vejen til Gud
Ahmed Akkari: Muhammed-krisen er kun på standby
Dansk Folkeparti kræver præster fyret
Folkekirken melder sig ud af kønskampen
Minister åben for registreret partnerskab i kirken
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 


Afstemning

Mener du, at andre religioner end kristendommen kan føre til Gud?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
- Fri kirken fra emsige politikere
Tilgivelsens væsen er at sætte fri
Når børnene flytter hjemmefra
Eksperter strides om vejen til Gud
- Troen giver mig mod til livet
Hvorfor var folk villige til at lide martyrdøden?

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: