Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen En skoles kamp for livet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En skoles kamp for livet

Souschef Knut Evensen såede tvivl om dokumentationen i undervisningsministeriets tilsynsrapport. Samtidig konstaterede han, at han havde opnået en vis rutine i at lave høringssvar, eftersom det er hans tredje siden skolens første tilsyn i 2002. -- Foto: Leif Tuxen.

Kommenter Hold mig opdateret

Tre tilsyn og en langvarig trussel om lukning har ikke fået personale og forældre til at give op. De kæmper indædt og tror stadig på, at afgørelsen falder ud til deres fordel

"Samuelskolen – Fordi barndommen ikke kan gøres om". Sådan står der under en tegning, der forestiller Noas ark ved indgangen til den kristne og lukningstruede Samuelskole i Rødovre ved København. Og ligesom Noa i den bibelske fortælling reddede dyr og mennesker fra Syndfloden, har skolen nu i tre år kæmpet indædt for at redde eleverne fra en lukning. Noget, som både skoleleder og forældre beskriver som fatalt for børnene.

Skoleleder Agner Dalgaard har tidligere sagt, at der skal skabes så megen opmærksomhed som muligt om Samuelskolens høringsvar til ministeriet for at forhindre Bertel Haarder i at træffe den endelige afgørelse om lukning. Det var netop som et led i denne strategi, at skolen i går indkaldte til pressemøde.

Flere forældre, som Kristeligt Dagblad talte med, berettede om børn, som kom til skolen krumbøjede og uden selvværd, og nu har de rettet sig op og strutter af selvtillid.

– Da min datter kom til skolen sidste år, var det på grund af mobning og manglende indlæring. Hun kom ind i 3. klasse i april måned og blev vurderet fagligt til at være på 1. klasses niveau. Da vi nåede sommerferien, havde hun indhentet så meget, at hun nu er på det niveau, hun bør være, fortæller Anne Marie Berthelsen om sine bevæggrunde for at kæmpe imod skolens lukning.

Annonce
– Ministeriets tilsynsrapport er både fejlagtig og mangelfuld i sin dokumentation, lød budskabet souschef Knut Evensen, som efter eget udsagn har fået en vis rutine i at lave høringssvar. Det omtalte tilsyn er skolens tredje siden 2002.

Advokat Christian Harlang skulle gennemgå en klage, som Samuelskolen har indgivet til Folketingets Ombudsmand, der dog ikke kan gå ind i sagen, før ministeriet har truffet sin endelige afgørelse. Men advokaten kunne ikke være til stede. Det samme gjaldt den ellers programsatte Louise Frevert (DF), medlem af Folketingets uddannelsesudvalg, hvis fravær fik både TV-Avisen og TV 2 til at køre igen. Til gengæld var det lykkedes at få kontakt til Søren Krarup (DF) tidligere på dagen. Han argumenterede imod skolelukningen på en båndoptagelse, som blev afspillet.

lee@kristeligt-dagblad.dk

Sagen kort

August 2002: Den kristne friskole Samuelskolen kommer under tilsyn af Københavns Kommune, fordi den bruger det amerikanske ACE-system, som inddrager Bibelen i alle fag. Skolen droppede efterfølgende at bruge systemet.

Januar 2004: Skolen flytter adresse, og Rødovre kommune foretager et tilsyn af skolen.

Juli 2004: Undervisningsministeriet beslutter at fratage skolen statstilskuddet efter en kritisk tilsynsrapport. Skolen genåbner dog kort tid efter på baggrund af nye oplysninger og høringssvar fra Samuelskolen, men er fortsat under skærpet tilsyn.

August 2005: På baggrund af yderligere et tilsyn udkommer undervisningsministeriets rapport om Samuelskolen, og konklusionen er, at skolen bør fratages statstilskuddet og derfor må lukke ved udgangen af oktober.

August 2005: Samuelskolen afleverer sit høringsvar til Undervisningsministeriet.

September 2005: Samuelskolen indgiver via advokat Christian Harlang en klage over ministeriets sagsbehandling til Folketingets ombudsmand.

15. oktober 2005: Undervisningsministeriet træffer sin endelige beslutning om Samuelskolens fremtid.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​