Man skal nå så meget

Hvor længe man er på jobbet, er derimod ikke afgørende for oplevelsen af tidspres, men det er den fleksibilitet, man har i forbindelse med jobbet. I det hele taget er det ikke mængden af timer, man bruger på en given aktivitet, som er afgørende for tidspresset, men derimod muligheden for selv at bestemme, hvornår man vil løse opgaven. De to forskere har blandt andet fundet ud af, at de kvinder, som bruger meget tid med støveklud og syltekrukker, har mindre ondt i tiden end kvinder, som bruger langt færre timer på husligt arbejde. Det gælder bare om at undgå kø-dannelse i antallet af pligter. Ligesom der er myldretidsproblemer på vejene, så oplever fædre og mødre ifølge Bonke og Gerstoft, at der i børnefamilier er et myldretidsproblem, hvor særligt kvinders stressniveau stiger.

– Når kvinder bruger lang tid på projekter i hjemmet, er det måske, fordi de så at sige tager tiden til det, og så er det ikke nødvendigvis nogen belastning for dem. Det er altså ikke omfanget af en opgave, men forpligtelsen, som får mennesker til at føle sig pressede. Mænd har typisk påtaget sig de opgaver i hjemmet, som ikke skal klares på et bestemt tidspunkt. Gør det selv-projekter kan vente, til der er tid, hvormed mænd typisk undgår at havne i den tidsklemme, som mange kvinder sidder i, siger Jens Bonke. Han tilføjer, at Danmark skiller sig ud i forhold til Australien, Tyskland, Canada, Korea og USA ved, at mænd og kvinder i højere grad deles om oplevelsen af at sidde i et dagligt tidspres.

Hvis prisen på tid er steget, hvad er det så, vi danskere bruger vores timer på? I hvert fald ikke på at holde fri. Fritiden har slanket sig markant i forhold til den sidste tidsanvendelsesundersøgelse i 1987. Både mænd og kvinder sover mindre, bruger kortere tid på læsning, afslapning, og ikke mindst er tiden med venner blevet reduceret markant for begge køn. Det er ikke kun vækkeuret, som kimer tidligere, hver syvende springer morgenmaden over, og mere end hver fjerde skipper frokosten, mens hver ottende dropper aftensmaden. Her er ingen forskel på mænd og kvinders adfærd.

– I 1980'erne var det arbejdet, som var prestigeprojektet, men i dag er hjemmet også blevet noget, som man gør en dyd ud af at holde, ligesom børnene er blevet opprioriteret. Vi kan aflæse i tallene, at der bliver brugt mere tid med børnene, men til gengæld er der ikke så meget tid tilovers til decideret socialt samvær. Det spontane fritidsliv skrumper i hele den vestlige verden, i takt med at kvinderne bliver aktive på arbejdsmarkedet, siger Jens Bonke og tilføjer:

– Men selvom der er blevet mindre fritid, så er der stadig tid til at se et par timers dagligt tv. Det kan umiddelbart virke som en underlig prioritering, men tv er måske blevet substitut for socialt samvær, fordi man ser programmer, som andre også ser, og på den måde indirekte får en fællesskabsoplevelse, siger Jens Bonke.

9 ud af 10 af de 18- til 34-årige drømmer om mere tid til deres nærmeste, og jo flere penge man tjener, jo mere markant bliver ønsket om at investere i samvær med ens familie, viser en ny undersøgelse. Det er analyseinstituttet Epinion, som har lavet undersøgelsen for Danica Pension. Og det er ikke meget, familierne får set til hinanden i hverdagen ifølge tidsstudierne. Det typiske er, at en par-familie med børn er samlet som familie to hverdagsaftner om ugen, mens en tredjedel af familier med børn kun har én hverdag om ugen, hvor alle familiemedlemmer kan være sammen.

– Bliver man spurgt, om man drømmer om mere tid til sine nærmeste, så kan man jo dårligt tillade sig at svare nej. Men i virkeligheden er der mange andre ting, som afgør, hvordan vi bruger vores tid, siger Jens Bonke. En af de ting, som danskerne bruger mere tid på, er indkøb. Siden Socialforskningsinstuttet satte lup på tiden i 1987, er lukkeloven blevet liberaliseret, og danskerne har taget søndagen til sig som indkøbsdag. Fredag eller lørdag er 6 ud af 10 ude at køre med indkøbsvognen, mens hver fjerde benytter sig af, at forretningerne holder søndagsåbent.

Vi lader arbejdet og de huslige pligter æde sig ind på fritiden, men hvem skulle have troet, at det ville gå sådan? Ser man historisk på menneskers tidsanvendelse, så har tiden altid haft svært ved at slå til. Norske Trond Berg Eriksen er professor i idéhistorie og har fordybet sig i, hvordan mennesket har forholdt sig til tiden fra det klassiske Hellas frem til i dag. Han mener, at kristendommen lægger et pres på udnyttelsen af tiden, fordi tiden i kristendommen ses som en linje med en begyndelse og en slutning.

– Allerede det gamle bud om at holde hviledagen hellig sigter mod at dæmpe en hæmningsløs virketrang, som ikke tager sig tid til at vente, koble fra, feriere eller hvile. Selv Gud havde behov for at hvile på den syvende dag, siger han.

Man kan ikke tale om kristendommens forhold til tid uden at tale om kirkefaderen Augustin. For nogle år siden afbrød Trond Berg Eriksen arbejdet med en bog om Augustin, fordi kirkefaderen havde inspireret ham til at skrive en bog om tiden og dens historie. "Tidens historie" hedder bogen, som siden er blevet oversat til dansk.

– Augustin er den mest betydelige tænker, når det gælder tid i den kristne tradition. Hans hovedpointe er, at Gud er evig, mens mennesket er bundet til det timelige. Gud forstår alt på én gang i et tidløst nærvær, mens mennesker forstår alt stykkevis og delt, det vil sige langs en tidslinje, hvor fremtiden er skjult og fortiden kun erindring. Augustin vil vise, at det timelige ikke har nogen selvstændig virkelighed, men at det i alle dele afhænger af det eviges nærvær, siger Trond Berg Eriksen.

Mens Augustin prægede tænkningen om tid ved som den første at vende opmærksomheden mod oplevelsen af tid i erindringen, i nærværet og i foregribelsen, så har Benedikts munkeregel fra begyndelsen af 500-tallet også præget europæernes opfattelse af tiden. Ora et labora, bed og arbejd, hed levereglen, som de kristne munke fulgte, og mange stadig følger. Trond Berg Eriksen mener, at Benedikts regel lever i bedste velgående også i nordeuropæisk kultur, hvor der er langt mellem klostrene.

– Martin Luther skriver, at mennesket er skabt til at arbejde, som fuglen er skabt til at flyve, og i protestantismens ånd har vi gjort reglen om at bede og arbejde til et bud om at udnytte tiden. Tidsøkonomien er ikke noget, vi tager let på. Der er en udbredt illusion om, at man kan beherske tiden, men det er alligevel tiden, som behersker os. De, som med time management vil opbygge en slags modmagt mod tiden, forvandler sig selv til præcisionsure, siger han.

I 1930 skrev den kendte engelske nationaløkonom John Maynard Keynes, at om 100 år ville englænderne kunne nøjes med at arbejde 15 timer om ugen. De ville leve i et tidsparadis, hvor den store udfordring ville være, hvad de skulle bruge den ledige tid til. Så vidt er vi ikke nået, selvom vi om 25 år skriver 2030. Men selvom tidsparadiset er udskudt, så vurderer Trond Berg Eriksen, at mennesket i Vesten har fået en frihed i forhold til tiden, som Keynes ikke kunne have forestillet sig.

– Det er kendetegnende for vores situation, at vi har mulighed for at prioritere vores tid. Ser man historisk på det, så har flertallet ikke haft den mulighed. Teknikken har frataget os nogle af de mest krævende arbejdsopgaver og givet os fritiden til at kede os, bruge underholdningsmarkedet og eventuelt tiden til at reflektere over vores tidsforbrug. Men samtidig med at vi bliver bedt om at prioritere vores tid, så bliver mange neurotisk ansvarlige for deres tid, siger Trond Berg Eriksen.

Et eksempel på et neurotisk forhold til tiden er begrebet "kvalitetstid", som er et hyppigt brugt udtryk i bøger om børneopdragelse.

– Sociale relationer kan ikke instrumentaliseres, for samværet med et andet menneske fungerer ikke på den måde. Jeg ville få hjerteslag, hvis jeg sagde til mig selv, at tiden med min datter skulle være kvalitetstid, siger Trond Berg Eriksen.

Danskerne bruger stadig mindre tid på socialt samvær, og ifølge Trond Berg Eriksen er de venskabelige og familiære relationer truet, fordi vi er blevet nøjeregnende med vores tidsforbrug.

– Hvis man hænger i en klokkestreng, mister et venskab sin mening. At tage sig den tid, et venskab eller et forhold kræver, er vanskeligt, når alt andet sker i et opskruet tempo, siger han.

Han vil ikke ordinere ferie til os alle. Og den norske professor har selv nok at se til, foruden arbejdet på Oslo Universitet er han redaktør af den norske national encyklopædi, skriver en bog om året og er far til en lille pige, som han bruger weekenderne sammen med. Men han mener, at vi bør ændre vores tænkning omkring tid. Det moderne menneske behøver, hvad han beskriver som en ny tidskultur. Vi skal blive klar over, at vores toptunede omgivelser påvirker vores psykologiske trivsel.

– Arbejdsdagens taktslag har forplantet sig til kroppens reaktion, ferie og fritid. Tankevaner, som i sidste instans stammer fra det hektiske arbejdsliv, spreder sig til flere områder af vores liv. Selv hjemmet er ikke længere nogen helle i en stakåndet verden, siger han og fortsætter:

– Menneskets dødelighed fører til et ønske om effektivitet og fart. Desuden er der i det moderne samfund kræfter, som er helt i ekstatiske i deres ambition om at udnytte hvert øjeblik og ikke lade et eneste tidsatom gå tabt.

Mens Keynes troede, at vi ville være på vej til at nå et tidsparadis, hvor største hovedpine var at vælge hvilken lænestol, man skulle vælge, så er det blevet forbundet med status at skilte med ens travlhed.

– Når vi siger, at tiden flyver, så er det også som påfuglen, der folder fjerene ud. At beklage travlhed er en koket måde at fortælle, at vi er efterspurgte og så moderne, at vi må klamre os til karrusellen for ikke at ryge af i farten, siger han og uddyber:

– Men tidspresset er også reelt for nogle og afstedkommer sikkert en række faktiske sygdomme på grund af stress og overbelastning, men skaber også en række indbildte sygdomme og bevirker en lavere smertetærskel, fordi vi ikke kender andre måder at legitimere vores uvirksomhed på end ved at blive syge. Eneste anden gyldig undskyldning er den klassiske: "Jeg har ikke tid". Siger man det, så er man sikker på ikke at blive sagt imod.

I forbindelse med en ny tidskultur må mennesker, ifølge Trond Berg Eriksen, lære at markere begyndelser og afslutninger på opgaver.

– I den moderne tidskultur griber alt ind i hinanden og over hinanden, så man aldrig får følelsen af at have gjort noget færdigt. I en ny tidskultur er der brug for at leve efter det gamle aristokratiske råd: "Festina lente" og skynde sig langsomt og indse, at ikke alt kan gøres i samme hastighed. "Alting har en tid" hedder det i Prædikerens Bog i Det Gamle Testamente. Man skal turde vælge, hvad man vil prioritere og evnen til at vælge er ifølge Trond Berg Eriksen nøglen til at kunne begå sig i en tid, hvor budskaber er, at der er meget man skal nå.

– Det historisk nye er, at vi har mulighed for at prioritere vores tidsanvendelse. Kunsten er at kunne vælge og vælge fra.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Hvad mener du

Har forskerne ret, når de konkluderer at prisen for vores øgede velstand er en tiltagende følelse af stress? Og har vi som Trond Berg Eriksen foreslår det, brug for at definere en ny tidskultur. Avisen vil gerne have dit synspunkt. På www.kristeligt-dagblad.dk