For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Send artiklen Troende melder fra til festlivet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Troende melder fra til festlivet

Annonce flexblock
flexblock
Annonce flexblock
flexblock

Når et arrangement indebærer en masse drikkeri, melder unge troende ofte fra, lyder det fra en ung kristen og en ung muslim

– Bortset fra hovedpinen føler jeg egentligt ikke, at jeg er gået glip af så meget ved ikke at drikke.

Sådan lyder det fra Zubair Butt Hussain, talsmand for organisationen Muslimer i Dialog, når han skal kommentere den konflikt, der kan opstå mellem unge troende og det store alkoholforbrug blandt unge danskere. Personligt har han dog aldrig oplevet de mange fester og drikkeriet som et pres. Men at det har haft en betydning, lægger han heller ikke skjul på.

– Jeg har altid oplevet, at man respekterede mig for at sige nej til at drikke. Men alkoholen fylder da meget i gymnasiet, og derfor skete det da også af og til, at jeg enten meldte helt fra eller gik tidligere hjem ved arrangementer, hvor der blev drukket meget. Det var nu ikke fordi, at jeg følte mig sat udenfor fællesskabet. Men der kommer et tidspunkt, hvor man som ædru får svært ved at deltage i samtalen, når alle andre er meget fulde, siger Zubair Butt Hussain, som kun en enkelt gang har oplevet, at han følte sig udenfor på grund af alkoholen.

Annonce
– Da jeg skulle begynde på universitet, skulle vi på en rustur, som i meget høj grad gik ud på, at vi bare skulle drikke en hel masse. Det varede fem dage, som jeg altså meldte fra til. Jeg vil ikke sige, at jeg fortryder det, for jeg havde næppe fået ret meget ud af det. Men som helt ny på et studie har man naturligvis et ønske om at lære sine medstuderende at kende, og derfor er det uheldigt, at alkohol fylder så meget, siger Zubair Butt Hussain.

At festkulturen og det sociale liv omkring alkoholen kan skabe et pres for nogle, er Zubair Butt Hussain enig i.

– Men jeg tror, at det i bund og grund handler om, hvor meget du hviler i dig selv og i din tro. Hvis du er afklaret som muslim, er du også ligeglad med, hvad andre måtte tænke om dig og dit syn på alkohol, siger Zubair Butt Hussain.

Samme holdning møder man hos Bent Molbech Pedersen, ungdomskonsulent i Indre Missions Ungdom.

– Den sværeste periode er formentligt de tidligere teenage-år, hvor de unge begynder at drikke, og hvor det betyder utroligt meget at være accepteret. Der ved jeg, at mange unge oplever det som et pres, at der pludselig bliver festet og drukket så meget. Jeg tror ikke, at de andre ser ned på dem eller holder dem ude, men i den alder vil man bare gerne være med i fællesskabet, siger Bent Molbech Pedersen.

Også han oplever dog, at mange unge kristne takker nej til arrangementer med meget drikkeri.

– I stedet søger de hen til nogle af de fællesskaber, der findes i eksempelvis Indre Mission. Her skal de ikke forklare eller undskylde, hvorfor de ikke vil drikke, men bliver umiddelbart accepteret, siger Bent Molbech Pedersen.

Skal han give unge kristne et godt råd, når de føler sig presset, er det at stå fast.

– Jeg tror, at der langt de fleste steder vil være en forståelse for, at man kun vil have en enkelt øl eller slet ikke ønsker at drikke. Hvis man viser andre, at man respekterer deres valg, vil de også respektere ens eget valg, siger Bent Molbech Pedersen.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Er det en god idé at opføre en moské tæt på Ground Zero i New York?
 
flexblock

Få adgang til alle artikler

Køb et netabonnement

* 1 dag 25 kroner
* 1 mnd 175 kroner
* 1 år 999 kroner

Alle priser er inkl. arkiv-artikler.
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock