Morten Mikkelsen |
27. september 2005
De kommende kommunesammenlægninger vil føre til, at flere folkeskoler lukker, og flere friskoler åbner i protest. Det sætter friskolernes frihedstradition under pres
Inden for fem år vil et stort antal kommunale folkeskoler i de små lokalområder blive lukket, og mange af dem vil genopstå som friskoler. Det forventer hele 77 procent af landets skoleledere vil blive følgen af de kommende kommunesammenlægninger.
Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Skolelederforening og Ledernes Hovedorganisation har udarbejdet i fællesskab. Ifølge undersøgelsen frygter 17 procent af landets skoleledere, at deres skole vil blive lukket eller lagt sammen med en anden. Og på spørgsmålet om, hvorvidt de generelt tror, at flere små kommunale skoler vil blive nedlagt og erstattet af friskoler, erklærer 25 procent sig "helt enige" og 52 procent er "delvis enige".
– Der er hos skolelederne en erfaring for, at forældregrupper fra små skoler ofte vil reagere på at blive en del af en stor skole med mindre indflydelse til følge, siger Mette Bjørn, uddannelses-chef i Ledernes Hovedorganisation.
Hun nævner som eksempel Bornholm, hvor 3 ud af 16 lokale folkeskoler er lukket som følge af, at øens fem kommuner nu er samlet. To af de tre lukkede skoler er genopstået som friskoler. Den ene er Sydbornholms Privatskole i Pedersker, som blev oprettet sidste år af forældre, som ikke mente, deres børn kunne kapere at gå i den større Aaker Skole i Aakirkeby otte kilometer væk.
– Hvis vi ikke har en skole, tror vi, at vores lokalmiljø vil forsvinde. Vi tror på, at en lille skole er en tryggere ramme for god læring, og vi mener selv, at vi har dokumentation for det, siger skolens leder, Andreas Grosbøll, som godt mener, at det kan være et formål i sig selv for en friskole, at den er lokal.
Det synspunkt er Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, uenig i. Han finder det problematisk, hvis et større antal friskoler opstår med det ene formål at protestere mod den nye skolestruktur.
– Friskoleloven er jo tænkt som en mulighed for dem, der vil drive skole ud fra en anden idé end folkeskolen. Det er alt for let at åbne en friskole alene med den idé, at skolen skal være lokal. Derfor må der stilles flere krav om at formulere et værdigrundlag, ellers mister friskolerne deres mening, siger Per B. Christensen, som i øvrigt ikke tror, der vil ske skolelukninger i stor stil inden for den første valgperiode, altså frem til 2009.
Formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal Jørgensen, oplyser, at der de seneste år er kommet mellem 5 og 15 nye friskoler om året, og han forventer, at udviklingen vil fortsætte i samme tempo.
– Men hvis antallet af friskoler vokser eksplosivt, vil det give et pres på friskolernes frihedstradition, siger Ebbe Lilliendal Jørgensen.
Han tilføjer, at forældres ret til selv at undervise deres børn eller oprette friskoler er sikret i Grundlovens paragraf 56, og at denne ikke rummer krav om en særlig ide eller pædagogik:
– Det kan være udmærket, at en skole opstår med det formål at være lokal. Des-uden viser det sig ofte, at når forældrene selv påtager sig ansvaret, så udvikler skolen sin egen profil.
lee@kristeligt-dagblad.dkmikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad