Biskop efterlyser teologisk lærenævn

Viborg Stifts biskop Karsten Nissen håber, at kirkeminister Bertel Haarder (V) kan samle flertal for en lov, som (igen) slår fast, at menighedsrådsmedlemmers tro skal være inden for folkekirkens lære. Ellers udhules bispeembedet, mener han.

Både sagen om Steen Ribers og sagen om sognepræst Thorkild Grosbøll illustrerer for Karsten Nissen, at magten i højere grad er flyttet fra kirken til offentlige myndigheder. Grosbølls tidligere biskop, Liselotte Rebel, bad om en læresag, men ønskede, at Kirkeministeriet traf afgørelsen – og i stedet blev præsten sat under en anden biskops tilsyn. I Ribers-sagen fik Steen Ribers' præst medhold fra Københavns Stifts biskop i, at hans tro på reinkarnation stillede ham uden for kirkens lære.

– Jeg respekterer naturligvis Højesterets afgørelse. Men må så også konstatere, at medlemsloven for folkekirken ikke fungerer efter sin hensigt, siger biskoppen.

Kirkeretsekspert Lisbet Christoffersen mener ikke, at man kan klandre domstolene i disse sager. Men hun er enig i, at der er behov for en præcisering af lovgivningen.

– Problemet for folkekirken er, at den mangler en fælles instans, som kan afklare balancen mellem folkeligheden og den evangelisk-lutherske lære i folkekirken. Den danske kirkeordning er speciel også på dette punkt. Opgaven for de offentlige myndigheder og domstole vil blive mere formelt juridisk i det øjeblik folkekirken selv havde et teologisk lærenævn. Kernen i Ribers-sagen var jo, at Højesteret ikke forholder sig til teologien, men retter sig efter en politisk ændring af menighedsrådslovgivningen.

Karsten Nissen er enig.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk