Folkekirken får mere magt

Det er et lille skridt i lovgivningshistorien, men det kan blive endnu et større skridt i kirkehistorien frem mod selvstændiggørelsen af folkekirken eller ligefrem en adskillelse af kirke og stat. Et nyt lovforslag kan nemlig betyde, at menighedsrådsmedlemmers loyalitet over for folkekirkens lære skal afprøves for at sikre folkekirken mod flere Ribers-sager, hvor et menighedsrådsmedlem aktivt forsøgte at fremme læren om reinkarnation.

Steen Ribers fik sit folkekirkemedlemskab tilbage i Højesteret, og nu er kirkeminister og biskopper enige om, at fremtidige lignende sager skal undgås – og det er der tilsyneladende også flertal for i Folketingets Kirkeudvalg, som det fremgik af fredagsavisen.

– Hvis loven vedtages, vil den være med til at understrege folkekirkens egenskaber som trossamfund, modsat den hidtidige kirkejuras opfattelse af, at folkekirken er en del af den offentlige forvaltning, siger dr.jur. og kirkeretsekspert Inger Dübeck.

Hun forklarer, at et af kendetegnene ved et trossamfund er stor grad af selvbestemmelse, og hun opfatter udsigten til stramninger i menighedsrådsloven som et skridt i den retning.

Inger Dübeck siger også, at hvis minister og biskopper ønsker en lovgivning, der skal modvirke Ribers-sager, kræver det, at man i lovens bemærkninger meget tydeligt gør opmærksom på, hvad det er, man ønsker at undgå.

– Men jeg tror også, at der er en stor del af folkekirkens tilhængere, som er imod enhver tanke om adskillelse, og de vil sikkert forsøge at påvirke Kirkeudvalgets medlemmer til at lade det være med en gummiparagraf. Ellers er der øget selvstændighed på vej, fordi ethvert lille skridt i denne retning fjerner en smule af den statslige omklamring, siger hun.