Bente Clausen |
24. september 2005
Lovforslag som konsekvens af Ribers-sagen er et skridt mod selvstændiggørelse af folkekirken. Men det er nødvendigt, når folkekirken befinder sig i en konkurrencesituation, siger eksperter
Det er et lille skridt i lovgivningshistorien, men det kan blive endnu et større skridt i kirkehistorien frem mod selvstændiggørelsen af folkekirken eller ligefrem en adskillelse af kirke og stat. Et nyt lovforslag kan nemlig betyde, at menighedsrådsmedlemmers loyalitet over for folkekirkens lære skal afprøves for at sikre folkekirken mod flere Ribers-sager, hvor et menighedsrådsmedlem aktivt forsøgte at fremme læren om reinkarnation.
Steen Ribers fik sit folkekirkemedlemskab tilbage i Højesteret, og nu er kirkeminister og biskopper enige om, at fremtidige lignende sager skal undgås – og det er der tilsyneladende også flertal for i Folketingets Kirkeudvalg, som det fremgik af fredagsavisen.
– Hvis loven vedtages, vil den være med til at understrege folkekirkens egenskaber som trossamfund, modsat den hidtidige kirkejuras opfattelse af, at folkekirken er en del af den offentlige forvaltning, siger dr.jur. og kirkeretsekspert Inger Dübeck.
Hun forklarer, at et af kendetegnene ved et trossamfund er stor grad af selvbestemmelse, og hun opfatter udsigten til stramninger i menighedsrådsloven som et skridt i den retning.
Inger Dübeck siger også, at hvis minister og biskopper ønsker en lovgivning, der skal modvirke Ribers-sager, kræver det, at man i lovens bemærkninger meget tydeligt gør opmærksom på, hvad det er, man ønsker at undgå.
– Men jeg tror også, at der er en stor del af folkekirkens tilhængere, som er imod enhver tanke om adskillelse, og de vil sikkert forsøge at påvirke Kirkeudvalgets medlemmer til at lade det være med en gummiparagraf. Ellers er der øget selvstændighed på vej, fordi ethvert lille skridt i denne retning fjerner en smule af den statslige omklamring, siger hun.
Religionshistoriker Tim Jensen, Syddansk Universitet mener, at folkekirken nu hilser på virkeligheden i en globaliseret verden, hvor folkekirken indgår i lige konkurrence om sjælene med andre trossamfund i Danmark, og hvor en plads i et menighedsråd eller som ansat i kirken automatisk betyder loyalitet.
– Folkekirken har forsøgt med en balancegang. Den vil gerne have så mange medlemmer som muligt, og den vil også gerne følge med tiden og derfor ikke være for barsk i sine krav til medlemmerne. Men inden for alle identiteter er der en grænse. Hvis de bliver alt for flydende, så er der ikke noget at komme efter i institutionen. Folkekirken er nødt til at sætte et hegn om sin identitet, ellers mister den medlemmer, siger han.
Tim Jensen opfatter det nye lovforslag som en form for kirketugt, men mener også, at udviklingen har peget i den retning i et stykke tid.
– Som det tidligere er blevet påpeget, så udvikler folkekirken sig i disse år til en lang række af frimenigheder med egen profil – fra de indremissionske til Taarbæk Kirke med Thorkild Grosbøll som præst. Et lovforslag, der skal sikre menighedsrådsmedlemmers loyalitet, går yderligere i den retning, og det er et langsomt, men stensikkert skridt i retning af en adskillelse af stat og kirke.
Det er også markedskræfterne og den øgede konkurrence på religionsområdet, der peger i den retning, mener Tim Jensen.
– Hvis jeg var leder af folkekirken, ville jeg også skærpe kravene for at sikre en folkekirkelig identitet, der adskiller sig fra andre trossamfund. Og lovforslaget betyder, at man udstrækker retten til internt at bestemme over forkyndelsen til også at få råderet over menighedsrådsmedlemmers tro, siger han.
Rektor på Pastoralseminariet i København, som nu hedder Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, Mogens Lindhardt, mener, at det er en overdrivelse af kalde et lovforslag for et skridt mod selvstændiggørelse af folkekirken.
– Det handler ikke om menighedsrådsmedlemmers tro, men om deres loyalitet. I virkeligheden handler det om ledelse i folkekirken. Men jeg er da ikke i tvivl om, at folkekirken er på vej mod selvstændiggørelse, lovforslaget er bare ikke katalysatoren for det, og alle kim kan bruges eller misbruges, siger han.
Mogens Lindhardt mener, at skal folkekirken præsentere sit ansigt i befolkningen, så er den nødt til at have præg af at være en virksomhed.
– Og det kræver loyalitet fra både menighedsråd og ansatte. Til gengæld er folkekirken ikke en virksomhed i forhold til medlemmerne – her skal den være folkekirke.
Han understreger, at skal folkekirken vedblivende være "kirken i Danmark og kirke for Danmark", så er den tvunget til stor åbenhed.
– Hvis folkekirken kaster den selvforståelse og arv fra sig, så er alle ulve ude. Man har altid sagt, at folkekirken skal være så rummelig, at Søren Kierkegaard også kan være medlem, og hvis "Søren Kierkegaard" nu udelukkes på grund af en lov, så har kirken et problem, siger Mogens Lindhardt.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad