Bente Clausen |
23. september 2005
Enighed om en række afgørende punkter blandt biskopper og kirkeminister Bertel Haarder (V)
Der var tilfredse smil over hele linjen og næsten enighed, da ni af de 10 danske biskopper og kirkeminister Bertel Haarder (V) mødte en talstærk presse efter to en halv times møde i går. Det store presseopbud til et ellers længe planlagt samråd mellem biskopper og kirkeminister skyldtes, at det var første møde mellem parterne efter højesteretsdommen, hvor et tidligere menighedsrådsmedlem fik sit folkekirkemedlemskab tilbage. Det var også ved denne lejlighed, at kirkeministeren havde lovet at sige noget om dommen.
Bertel Haarder havde dog meget få personlige kommentarer til dommen.
– Min første tanke var, at nu skulle jeg holde hovedet koldt og skabe en forståelse med biskopperne, sagde han.
Den bemærkningen faldt i god jord hos biskopperne, der stod bag ham, og hvoraf flere udtalte, at det var dejligt igen at have en kirkeminister, som først og fremmest er politiker.
Samrådet bragte fire punkter op, som havde direkte relation til Ribers-sagen. Bertel Haarder lovede, at de alle vil blive bragt videre til Folketingets kirkeudvalg til en bredere diskussion.
De to punkter som Haarder vil stille lovforslag om efter en drøftelse med kirkeudvalget er forslaget om en ændring af menighedsrådsloven, så det sikres at menighedsrådsmedlemmer ikke er i modstrid med folkekirkens lære og forslaget om, at kirkeligt ansatte ikke skal kunne stille op til menighedsrådsvalg. De to andre punkter handler om, hvorvidt folkekirkens medlemslov skal ændres, så også almindelige folkekirkemedlemmer afkræves en "trosbekendelse" udover dåben. Og om man skal opfordre menighedsrådene til at spørge mere indgående til ansøgeres tro, når de søger arbejde i folkekirken.
Der er bred enighed blandt biskopperne om, at menighedsrådsloven skal ændres, selvom en noget tøvende Roskilde-biskop godt vil tænke over sagen.
– Jeg mener, at menighedsrådsmedlemmer skal tro mere end andre folkekirkemedlemmer, men det er jo ikke noget man kan bestemme juridisk. Det skurrer i mine ører, at valgbarhed og valgret bør følges ad, sagde Jan Lindhardt.
I den anden ende af skalaen mener Viborg Stifts biskop Karsten Nissen og nyvalget Steen Skovsgaard, Lolland-Falsters Stift, at det er medlemsloven der skal ændres, så almindelige medlemmer i sjældne tilfælde kan ekskluderes. Deres kolleger i København, Helsingør, Ribe og Haderslev stifter taler kun om særlige regler for menighedsrådsmedlemmer.
Et flertal i Folketingets kirkeudvalg vil godt ændre loven, så folkekirken sikres mod menighedsrådsmedlemmer, hvis tro strider mod folkekirkens lære. Men det største oppositionsparti Socialdemokraterne er ikke med. Kirkeordfører Karen Klint frygter hovsaløsninger på grund af en enkelt sag.
– Jeg kan ikke forstå, at der tilsyneladende stilles mere strikte krav til menighedsrådsmedlemmers tro end præsters, siger hun.
Til spørgsmålet om, hvorvidt det ikke gør indtryk, at det er biskopperne som har ønsket en stramning, siger hun:
– Jo, hvis de havde bedt om en ændring inden for den gejstlige del af kirken. Men biskopperne er jo ikke overdommere for demokratisk valgte menighedsråd. Menighedsrådene skal jo heller ikke stemme om præstens prædiken. Tingene skal adskilles.
Til gengæld så Karen Klint gerne, at de mennesker der stiller kandidater til menighedsrådene op langt mere indgående spurgte til deres tro. Det er efter hendes opfattelse den eneste måde, man kan sikre kandidater, der støtter folkekirken.
Den konservative ordfører Charlotte Dyremose er derimod enig med biskopperne Nissen og Skovsgaard. Det er ikke menighedsrådsloven alene, der børn ændres. Det er medlemsloven.
– Højesteretsdommen gjorde det klart for mig, at det er nødvendigt med en lov, så vi kan ekskludere almindelige folkekirkemedlemmer. For mig at se vil det blive meget svært at fjerne demokratisk valgte menighedsrådsmedlemmer – derfor er vi nødt til at gå et skridt videre. Og helt ærligt. Det er jo ikke de almindelige folkekirkemedlemmer der så bliver ekskluderet. Det er dem der råber højt om lære der strider mod folkekirkens. Og så kan man stoppe dem, før de bliver valgt ind i et menighedsråd, siger hun.
Charlotte Dyremose vil dog ikke stille sig i vejen. hvis der "kun" er flertal for ændring af menighedsrådsloven.
SF står også bag Haarders forslag. Kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge understreger, at hun mener at folkekirken skal være både bred og rummelig.
– Men der må også være en grænse for, hvad medlemmer af menighedsråd kan mene. Så jeg er for forslaget. Men hele den folkekirkeordning er også noget rod, så jeg mener også med Karen Klint, at det er relevant at diskutere en kirkeforfatning, så den i højere grad selv kan organisere sig, siger Pia Vigsø Bagge.
Kirkeministeren og kirkeudvalget mødes 12. oktober, hvor samrådet med biskopperne skal diskuteres. Det er første gang siden Bertel Haarder blev kirkeminister i februar.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dkSide 18 og 19
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad